VLR — Vestre Landsret
BS-54760/2024-VLR
OL-2025-V-00221
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 172.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 3. oktober 2025
Sag BS-54760/2024-VLR (14. afdeling)
Sagsøger (advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke)
Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Anne Toftdahl og Kristian Torp (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Retten i Holstebro den 13. januar 2022. Ved kendelse af 4. november 2024 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.
Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt en skatteforhøjelse skal ændres som følge af, at de dispositioner, som har begrundet forhøjelsen, efterfølgende tilsidesæt-tes på et selskabsretligt grundlag, og hvor der sker tilbagebetaling heraf.
Påstande
Sagsøger, har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med 382.022 kr., og at hans skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med 1.760.751 kr.
Skatteministeriet har påstået frifindelse. Subsidiært at Sagsøgers skattepligti-ge indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 63.124
2
kr. og 217.900 kr. Tertiært at Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkom-stårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 227.319 kr. og 1.703.919 kr.
Sagsfremstilling
Landsskatterettens afgørelse af 14. oktober 2021 Den 7. september 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om bl.a. forhøjelse af Sagsøgers personlige indkomst med 382.022 kr. i 2016 og med 1.760.751 kr. i 2017 under henvisning til, at Sagsøger havde modtaget løn og maskeret løn fra Virksomhed ApS 1.
Sagsøger påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som ved afgørelse af 14. oktober 2021 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Af Landsskatterettens af-gørelse fremgår bl.a. følgende:
» Faktiske oplysninger Generelle faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at Virksomhed ApS 1 under konkurs (tidligere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, blev stiftet af Virksomhed ApS 3 den 23. december 2010. Virksomhed ApS 3 er ejet af klageren.
Ifølge CVR afhændede Virksomhed ApS 3 sine anparter i Virksomhed ApS 1 den 15. januar 2016. Klageren har i perioden 4. januar 2016 til 16. januar 2016 været registreret som direktør for Virksomhed ApS 1. Selskabets formål var at udøve virksomhed med bogholderi og administration og dermed efter direktionens skøn beslægtet virksom-hed. Virksomhed ApS 1 blev taget under konkursbehandling den 14. februar 2018.
Af den offentliggjorte årsrapport for Virksomhed ApS 1 for ind-komståret 2016 fremgår, at selskabets væsentligste aktiviteter var at drive virksomhed med køb, salg og udlejning. Det fremgår også, at årets resultat for selskabet blev 25.641 kr. Årsrapporten er ikke revide-ret. Der foreligger ikke en årsrapport for indkomståret 2017.
Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabet for perioden l. januar 2016 til 30. juni 2017.
Ifølge selskabets åbningsbalance for 2017 havde selskabet aktiver for i alt 352.000 kr., bestående af "igangværende arbejder" for 350.000 kr. samt en likvid beholdning på 2.000 kr. og passiver for 352.000 kr. bestå-ende af en egenkapital på 1.000 kr. samt "anden gæld" med 351.000 kr.
Herudover er selskabets saldobalance for l. halvår af 2017 fremlagt, hvoraf bl.a. fremgår, at selskabet havde personaleomkostninger for samlet 301.374 kr., herunder lønudbetalinger for 260.866 kr. og kontante lønudbetalinger på 35.000 kr.
3
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at selskabet ikke har foretaget indbetaling af A-skatter, AM-bidrag eller moms siden marts 2016.
Det fremgår af gældbogen, at kun Morsø Kommune og Gældsstyrelsen har anmeldt krav i boet.
Skifteretten i Holstebro har ved kendelse af 11. juli 2019 pålagt klageren tre års konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet Virksomhed ApS 1.
Ud over sagen om konkurskarantæne er klageren indstævnet i en om-stødelsessag, der handler om samme dispositioner som i nærværende sag.
Dronninglund Sparekasse har til det daværende SKAT den 4. oktober 2017 oplyst, at klageren står registreret som eneste fuldmagtshaver til Virksomhed ApS 1's bankkonto, Konto nr. 1. Af kendelse fra Skifteretten i Holstebro af 11. juni 2019 fremgår, at kla-geren siden 2013 har haft fuldmagt til selskabets konti i Dronninglund Sparekasse, samt at Person 1 den 22. september 2016 fik aktiveret adgang til selskabets konti.
…
Sparekassen Vendsyssel har i mail af 16. oktober 2017 oplyst, at klage-ren har foretaget samtlige af de debiterede transaktioner på Virksomhed ApS 1's bankkonto Konto nr. 2 i perioden.
Ifølge oplysninger fra BIQ ejer klageren bl.a. følgende selskaber i ind-komstårene 2016 og 2017: Virksomhed ApS 3, CVR nr. 2 Virksomhed ApS 4 (tidligere Virksomhed ApS 5), CVR nr. 3
Virksomhed ApS 6, CVR nr. 4 Virksomhed ApS 7, CVR nr. 5 Virksomhed ApS 8, CVR nr. 6 Virksomhed ApS 9, CVR nr. 7 Virksomhed ApS 10, CVR nr. 8 Virksomhed K/S 1, CVR nr. 9 Virksomhed ApS 11, CVR nr. 10 Virksomhed ApS 12, CVR nr. 11 Virksomhed ApS 13 (Virksomhed ApS 14), CVR nr. 12
…
Der er fremlagt en ansættelseskontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og klageren af 18. maj 2016. Af kontrakten fremgår bl.a., at klage-ren tiltrådte en stilling som økonomimedarbejder, at arbejdstiden var 37 timer om ugen, og at timelønnen var 135 kr. Det er yderligere beskrevet i kontrakten, at klagerens opgaver var bogholderi for arbejdsgiver, kl-argøring af indkomne fakturaer til betaling, oprettelse i webbank, kon-takt til bank og offentlige myndigheder, udarbejdelse af lønregnskab,
4
indberetning til SKAT, opstilling af årsregnskab og løbende kontakt til medarbejdere i firmaet.
Klagerens repræsentant har fremlagt en af Person 1 underskrevet og dateret erklæring af 29. september 2019. I erklæringen er følgende anført:
"I min egenskab af formel og reel direktør i Virksomhed ApS 1, kan jeg hermed bekræfte, at:
1. Jeg tilbagekalder tidligere afgivne forklaringer omkring min le-delsesrolle i Virksomhed ApS 1 2. Jeg var den reelle direktør i Virksomhed ApS 1 i perioden 16. januar 2016 til 14. februar 2018 3. Jeg har truffet beslutningen om at købe maskinerne fra Virksomhed 1 under konkurs, og at jeg har bedt Sagsøger om at få det formelle omkring fakturaoplysninger/aftalepart med konkursboet på plads.
Retshandlen er gennemført af mig som daglig leder og di-rektør i selskabet. 4. Handlen indgår som en del af det af mig godkendte budget, et budget hvor jeg har givet de økonomiske oplysninger og forudsæt-ninger til regnemaskinen Sagsøger 5. Jeg har foretaget betalingerne via Dronninglund Sparekasse med mit NemID 6.
Jeg har ladet Virksomhed ApS 1 betale fakturaer udstedt til Virksomhed ApS 15, og at det er mig, som fysisk har gennem-ført disse betalinger. 7. Virksomhed ApS 15 var et datterselskab ejet af Virksomhed ApS 1 8. Jeg har ansat Person 2, Person 3, Person 4, Sagsøger, Person 5, Person 6, Person 7 og Person 8 9.
Jeg har instrueret revisor Sagsøger i, at han kunne udbetale kontante lønforskud til de respektive medarbejdere, som var ansat i Virksomhed ApS 1, når de måtte ønske det og have optjent timer hertil 10. Jeg har refunderet disse kontante udlæg til Sagsøger mfl. ved at foretage overførsel af disse beløb fra konto tilhørende Virksomhed ApS 1 11.
Sagsøger var underlagt min instruktionsbeføjelse, og ansat som bogholder i Virksomhed ApS 1 12. Jeg på vegne af Virksomhed ApS 1 har indgået aftale om-kring leje af kontor lokaler mv. i form af Adresse 1, By 1, Adresse 2, By 2 og Adresse 3, By 3
Nærværende erklæring kan jeg om nødvendigt, gentage under strafansvar i en eventuel retssag."
Overførsler til klagerens private konto
Skattestyrelsen har på baggrund af Virksomhed ApS 1's bank-kontoudskrifter for erhvervskonto Konto nr. 1 i Dronninglund
5
Sparekasse udarbejdet følgende opgørelse over overførsler til klagerens private bankkonto i 2016 og 2017:
…
Der er i Virksomhed ApS 1 indberettet følgende indkomst for klageren:
År 2016 År 2017
+ Indberettet bidragspligtig A-indkomst 94.900 193.000
- Indeholdt A-skat 69.034 76.159
- Indeholdt AM-bidrag 7.590 15.400
+ Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 0 0
= Beregnet udbetalt løn ifølge lønindberetninger 18.276 101.441
Skattestyrelsen har opgjort beskatningen på følgende måde:
År 2016 År 2017
Beregnet udbetalt løn ifølge lønindberetninger 18.276 101.441
Udbetalt fra selskabet direkte til Sagsøger 63.124 217.900
Ubeskattede udbetalinger 48.848 116.459
Der er fremlagt en underskrevet og dateret ansættelseskontrakt mellem Virksomhed ApS 1 og Person 2 med tiltrædelse den 19. august 2016 som vikar. Lønnen er fastsat til 135 kr. pr. time med en for-ventelig arbejdstid på 37 timer pr. uge, hvilket svarer til en ugentlig løn på 4.995 kr. I kontrakten er punktet om, hvilken konto medarbejderens løn skal afregnes til, ikke udfyldt. Der er herudover fremlagt en række underskrevne kvitteringer for modtagelsen af kontant løn fra selskabet. Det er ikke specificeret i kvitteringerne, hvilket arbejde Person 2 har udført for beløbene.
Overførsler til selskaber
Skattestyrelsen har på baggrund af Virksomhed ApS 1's bank-kontoudskrifter for erhvervskonto Konto nr. 1 i Dronninglund Sparekasse udarbejdet følgende opgørelse over overførsler til selskaber kontrolleret af klageren mv. i 2016 og 2017:
…
Overførsel nr. 5 til Virksomhed ApS 15 er ifølge Virksomhed ApS 1's bogføring bogført som varekøb. Ifølge Erhvervsstyrelsens op-lysninger var Virksomhed ApS 15 ejet og kontrolleret af tredje-mand. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren på daværende tidspunkt var revisor for Virksomhed ApS 15, og at det var ham, der indsend-te selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelsen. Det fremgår af bogføringen i Virksomhed ApS 15, at beløbet på 125.000 kr. fra Virksomhed ApS 1 er bogført som en gældspost.
…
6
I forhold til overførsel nr. 65 af 8. marts 2017 til Person 9 frem-går det af posteringsteksten på Virksomhed ApS 1's kontoudtog, at der er købt træpiller for 31.832 kr. Beløbet er bogført på konto 2020 "Varekøb videresalg".
Diverse øvrige overførsler op til 5.000 kr. er hovedsageligt bogført på konto 3110 og 3112 som hhv. lønninger og kontant løn.
Der er 15 overførsler på Virksomhed ApS 1's bankkonto i perio-den 4. til 21. oktober 2016, der samlet udgør 66.992,8 kr. Overførslerne er sket til Virksomhed ApS 9, Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 7 med posteringsteksten "Kontant Person 2", "Lon Person 2" eller "Len Person 2". Der er fremlagt en række under-skrevne kvitteringer for modtagelsen af kontant løn fra selskabet.
De fremlagte kvitteringer er underskrevet af Person 2. Ifølge poste-ringsteksten på Virksomhed ApS 1's bankkonto skulle Person 2 bl.a. have modtaget fire gange 4.854,59 kr. den 4. oktober 2016 og tre gange 5.000 kr. den 7. oktober 2016. Klageren har på Virksomhed ApS 1's vegne anmodet Morsø Kommune om sygedagpen-gerefusion.
Det fremgår af anmodningen, at Person 2 var syge-meldt fra den 6. september 2016 til den 28. september 2016 og fra den 3. oktober 2016 til den 26. oktober. Morsø Kommune har til Skattestyrel-sen oplyst, at Person 2 var sygemeldt i perioderne.
Ved 21 overførsler fra Virksomhed ApS 1's bankkonto er der overført 103.636,40 kr. i perioden fra den 21. november 2016 til den 27. februar 2017. Overførslerne er sket til Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 9, Virksomhed K/S 2 og Virksomhed ApS 8, med posteringsteksten "Kontant Lon", "Lon", "Len" eller "Lan".
Ved 4 overførsler af samlet 20.000 kr. den 25. april 2017 er der sket over-førsler til Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 7 og Virksomhed ApS 5 med posteringsteksten "Kontant lon Person 7", "Len Person 7 kontant" eller "Lon Person 7". Der er fremlagt en lønseddel, hvoraf fremgår, at Person 7 angiveligt skulle være trukket 20.000 kr. i aconto løn i lønperioden 1. april 2017 til 30. april 2017. Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt for Person 7.
Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 382.022 kr. i indkomståret 2016 og med 1.760.751 kr. i indkomståret 2017.
Som begrundelse er anført:
"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det reelt og alene har været dig, der har disponeret på selskabets vegne i selskabet. De overførs-ler af penge som du har hævet til egne kontrollerede selskaber må anses for hævet som maskeret løn, da den dokumentation, som ef-terfølgende er indsendt til Skattestyrelsen fra dine andre selskaber, anses for udarbejdet proforma, da der ikke ses at have været reali-tet bag de fremsendte bilag, ligesom disse ikke kan verificeres i for-hold til de faktiske forhold i Virksomhed ApS 1 (omtalt som
7
selskabet) eller til afholdelsen af en driftsomkostning for selskabet. Der er tale om overførsel af betydelige midler, som er hævet i sel-skabet, og hvor selskabet ikke ses at have haft en reel betalingsfor-pligtigelse eller en interesse ved de foretagne betalingerne til dine egne selskaber, jf. nærmere herom nedenfor.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du efter, at Person 1 blev indsat som direktør, har benyttet selskabet som "skraldespandsselskab", hvor du uden hensyntagen til selskabets forpligtigelser med hensyn til afregning af moms og indeholdte kildeskatter, i stedet har tilegnet dig udbyttet derfra ved at lade sel-skabets midler overføre til dig selv og egne kontrollerede bankkonti ved brug af konstruerede og proforma påtagede gældsforpligtelser i form af lejekontrakter, låneaftaler mv.
Efter Skattestyrelsens opfat-telse ville disse aftaler ikke være indgået af uafhængige parter un-der de givne omstændigheder, ligesom betalingerne til dig og dine selskaber heller ikke ses afholdt med henblik på erhvervelse af ind-tægter i selskabet. Beløb hævet af dig er tillige maskeret som lønudbetalinger til andre personer i selskabet, selv om betalinger er tilgået dig eller dine selskaber.
Da alle hævningerne er foretaget af dig til bankonti kontrolleret af dig, og overførslerne ikke ses foretaget i selskabets interesse, anses overførslerne derved for, at have passeret din private økonomi og formuefærde. Der er særlig lagt vægt på, at der ikke i selskabet i den pågældende periode har været egentlige driftsaktiviteter, men at der alene har været tale om enkeltstående købs- og videresalgs situationer, hvor disse handler alene synes placeret i selskabet med henblik på ikke at afregne moms og skat heraf.
…
Der er yderligere lagt vægt på den manglende dokumentation og forretningsmæssig begrundelse i selskabet for de pågældende transaktioner samt oplysningerne, som er afgivet i Skifteretten af Person 1 om, at der ikke har været ansatte i selskabet trods de af selskabet foretagne lønindberetninger.
Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra Person 2, Person 8, Person 1 og Person 5, hvor deres oplysninger underbygger, at de pågældende personer ikke reelt har arbejdet for Virksomhed ApS 1, men for andre af virksomheder. Person 2's beskrivelse af sine arbejdsopgaver viser, at han angiveligt har arbejdet for andre firmaer end Virksomhed ApS 1 og at kontantløns kvitteringerne for Person 2 ikke vedrører udgifter eller indtægtsgivende aktiviteter i selskabet.
Det materiale som er indsendt fra dine selskaber til Skattestyrelsen som grundlag for overførslerne anses af Skattestyrelsen for kon-strueret og ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er fx ikke muligt på baggrund af materialet, at henføre de pågældende overførsler til udgifter, som er afholdt med henblik på erhvervelse
8
af indtægter i Virksomhed ApS 1, og bilagene er til dels også uden bilagsnr. Herudover er lejeaftaler ikke underskrevet af nogen i selskabet, og der ses heller ikke at have været et forretningsmæs-sigt grundlag for at indgå de pågældende aftaler, ligesom aftalerne mellem Virksomhed ApS 1 og dine selskaber ikke har et for-retningsmæssigt formål, og ikke under de givne omstændigheder i en virksomhed uden løbende driftsaktivitet ville være indgået mel-lem uafhængige parter.
Det er tydeligt, når selskabets formelle forhold sammenholdes med de faktiske forhold, at det har været dig, som har kontrolleret sel-skabet ved brug af Person 1 som stråmand.
Det fremgår af momsindberetningen for 1. halvår 2016, der er ind-sendt til Skattestyrelsen d. 15.07.2016 af dig, at det stadig er dig som disponerer i selskabet. Der bliver blandt andet angivet 99.838 kr. i negativt momstilsvar (købsmoms angives med 106.013 kr) som udbetales til selskabet d. 21.07.2016. Den angivne moms svarer til, at selskabet skulle have afholdt momsfradragsberettigede udgifter for over 500.000 kr. vedrørende 1. halvår 2016, hvilket ifølge selska-bets bankkontoudtog langt fra er tilfældet, da der kun er hævet mindre og enkeltstående beløb i og omkring afgiftsperioden.
Formålet med den urigtige indsendte momsangivelse vurderes så-ledes at have været, at opnå uberettiget udbetaling af negativ moms.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du reelt har anvendt selskabet som et "skraldespandsselskab", der ikke betaler moms og skat, og hvori der er foregået en række uregelmæssigheder i forbindelse med indberetning af moms, løn mv. Dette viser sig i første omgang ved den af dig indsendte momsangivelse for 1. halvår 2016, hvor der uberettiget anmodes om udbetaling af ca. 100.000 kr. i negativ moms.
Dernæst benyttes selskabet senere af dig i forbindelse med videresalg af en lastbil og senere til finansiering af virksomheds-overdragelsen mellem konkursboet Virksomhed 1 og Virksomhed ApS 16, hvor du bruger Virksomhed ApS 1 til at videresælge aktiver for 6.875.000 kr. inkl. moms som tidligere be-skrevet.
Fælles for disse transaktioner er, at momsen ikke indbetales til Skatteforvaltningen. I stedet bliver alle midler i selskabet i det væ-sentligste hævet ud af selskabet inden for en relativ kort periode fra februar måned 2017 til marts måned 2017. Selskabet er herefter ude af stand til at betale sine kreditorer herunder den moms og A-skat mv. som selskabet har opkrævet. Gennemgangen af selskabets skat-tekonto for 2. halvår 2016 og frem til dato viser, at selskabet ikke af egen drift har indbetalt nogen af de beløb, som selskabet har angi-vet som skyldige beløb overfor Skatteforvaltningen. I stedet har du hævet beløbene.
Det bemærkes, at flere af hævningerne er bogført som tilgodeha-vender hos Virksomhed ApS 15, selv om beløbene ikke reelt er over-
9
ført til dette selskab. Herudover er en stor del af hævningerne fore-gået netop efter, at der indgår penge fra videresalget af aktiverne fra konkursboet Virksomhed 1 i perioden fra cirka d. 06.02.2017 til d. 22.03.2017, hvor der hæves ca. 1,8 mio kr. i selskabet af dig ved brug af proforma aftaler, fiktive lønindberetninger og bilag der an-ses for konstrueret af dig.
Da der er tale om hævninger uden en dokumenteret modydelse el-ler tilbagebetalingspligt, og da disse hævninger heller ikke ses fore-taget i selskabets interesse, anses hævningerne foretaget af dig for skattepligtige som maskeret løn, da beløbene vilkårligt er hævet af dig og overført til dine selskaber.
Beløbene anses for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, og er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Beløbene beskattes på retser-hvervelsestidspunktet, hvilket af Skattestyrelsen anses for værende den dag, hvor du vælger, at overfører beløbene til dig selv eller di-ne selskaber.
Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at der efterfølgende er sket tilbagebetaling af penge, du har hævet i Virksomhed ApS 1, ligesom alt regnskabsmaterialet i selskabet også er bortkommet el-ler ikke eksisterende.
Der kan fx henvises til retspraksis ved SKM 2007.719 VLR, hvor Landsretten ikke fandt det godtgjort, at udgifterne vedrørte selska-bet, hvorefter hovedaktionæren som den eneste ansatte i selskabet blev beskattet af beløbene som maskeret udbytte. Der kan ligeledes henvises til SKM2015.720 ØLD, hvor Landsretten fandt det bevist, at det ikke var den registrerede direktør og hovedaktionær der ud-gjorde selskabets reelle ledede, men derimod de to tiltalte, der dis-ponerede over selskabets indtægter, hvor de tiltalte havde undladt at selvangive de hævede lønindtægter i selskabet.
Du er formelt set ikke registreret som hovedaktionær i selskabet i den pågældende periode, men har brugt selskabet som dit eget, og har udgjort selskabets reelle ledelse, i lighed med de tidligere år. Du har som den eneste i selskabet haft en indflydelse, der kan si-destilles med en hovedaktionærs, og du er tilmed den eneste per-son i ledelsen som har haft økonomiske interesse i selskabet. De af dig hævede beløb i selskabet er derfor skattepligtig som maskeret løn.
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de forskellige typer af hævninger:
…
Ad 5) Overførsel på 125.000 kr. d. 28.9.2016 til Virksomhed ApS 15, CVR nr. 13 (i dag opløst).
Der er i selskabet ingen dokumentation i form af fakturaer eller lig-nende for hvad betalingen vedrører. Beløbet er bogført som vare-
10
køb ved bilag 812. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbet er overført til selskabet Virksomhed ApS 15. Skattestyrelsen er i besiddelse af bogføringen for Virksomhed ApS 15 for år 2016, som er indsendt af dig til Skattestyrelsen i en anden sammenhæng.
Heraf fremgår, at beløbet er indgået d. 28.9.2016, og at pengene samme dag hæves med henholdsvis 15.000 kr. og 110.000 kr. Person 1 har ligeledes været indsat som registreret direktør i Virksomhed ApS 15 i perioden fra d. 20.0l.2016-30.03.2017.
Skattestyrelsen kontakter Virksomhed ApS 15 d. 25.01.2017. Skattestyrelsen bliver efterfølgende kontaktet af dig som revisor, som indsender bilag og regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. Det fremgår af bogføringen i Virksomhed ApS 15, at beløbet på 125.000 kr. fra Virksomhed ApS 1 er bogført som en gæld-post pr. 31.12.2016 og ikke som et varesalg til Virksomhed ApS 1. Der er således ikke overensstemmelse mellem bogføringen af beløbet i de 2 selskaber, selvom det er dig der må ases for at have forestået bogføringen i begge selskaber.
Af gældbogen fra kurator i Virksomhed ApS 15 ses beløbet hel-ler ikke anmeldt af Virksomhed ApS 1 som et tilgodehaven-de.
Da det er dig, der har hævet beløbet i Virksomhed ApS 1, og da der ikke er dokumentation for at beløbet er anvendt i selskabets interesse, må dispositionen derfor anses for at være sket i din egne private interesse, da du er den eneste, der har kunne disponerer i selskabet. Der er også henset til din rolle og involvering i selska-berne herunder anvendelsen af Person 1 som stråmand.
…
Ad 65) Overførsel d. 08.03.2017 af 31.832 kr. til Person 9, evt. for køb af træpiller
Der er ifølge posteringstekst på kontoudtoget købt træpiller for 31.832 kr. Der ses ikke i selskabet af have været et forretningsmæs-sigt grundlag for det pågældende indkøb, og der er ingen faktura dokumentation på overførslen.
Da det kun er dig, der har haft ad-komst til alle selskabets midler, og da det ikke er dokumenteret, at der er tale om et erhvervsmæssigt indkøb må betalingen anses for at være sket af hensyn til dine private interesser og ikke selskabets. Der er således ingen oplysninger om, hvad der konkret betales for, hvordan det er forbrugt eller hvordan det eventuelt måtte være vi-deresolgt.
Da beløbet er hævet af dig og da du som den eneste per-son har haft økonomisk interesse i selskabet, anses du for skat-tepligtig heraf, da betalingen ikke ses afholdt i selskabets interesse.
Diverse øvrige overførsler op til 5.000 kr. Det er konstateret, at der i Virksomhed ApS 1 overføres en lang række beløb på typisk ca. 5.000 kr. eller mindre til andre sel-
11
skaber kontrolleret af dig i perioden 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017.
Nogle af beløbene på 5.000 kr. er også overført direkte til dig selv. En stor del af disse hævninger er bogført som kontant løn til fx Person 2 til trods for, at pengene ikke er overført til Person 2's bankkonto, men i stedet er udbetal direkte til dig eller dine egne selskaber.
I disse selskaber er indsætningerne fra Virksomhed ApS 1 hævet, men ikke nødvendigvis samtidig i forbindelse med indsæt-ningen fra Virksomhed ApS 1.
Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for grundlaget for overførslerne til dine selskaber og modtaget en række kontantkvit-teringer underskrevet af Person 2, hvor han kvitterer for modtagelsen heraf.
Person 1 har oplyst, at der ikke har været ansatte i selska-bet, og Skattestyrelsen har derfor skrevet til Person 2 og op-lyst, at Skattestyrelsen formoder, at han ikke har været ansat i Virksomhed ApS 1, og har derfor bedt ham om at oplyse om sit eventuelle ansættelsesforhold i Virksomhed ApS 1, så-fremt han måtte have udført arbejde i selskabet.
Person 2 har d. 04.07.2018 sendt mail til Skattestyrelsen med en ansættelsesaftale og opgørelse med grundlaget for udbeta-ling af skattefri kørselsgodtgørelse.
Selskabet har tilmed oplyst, at Person 2 har været sygemeldt fra d. 06.09.2016-28.09.2016 og fra d. 04.10.2016 til d. 26.10.2016, hvilket ca. er halvdelen af de dage hvor Person 2 har oplyst, at have udført arbejde på Adresse 4 i Vejle ifølge kørselsopgørelsen, hvor der er kørt i perioden fra 18.08.2016-24.10.2016.
Person 2 har i ka-lenderåret 2016 ikke efter d. 01.09.2016 stået registreret som ejer el-ler bruger af en bil, og kan derfor, alt andet lige, ikke have været berettiget til at kunne modtage skattefri kørselsgodtgørelse efter denne dato, ligesom oplysningerne på kørselsopgørelsen fra Person 2 heller ikke fremstår reel i forhold til de faktiske forhold i selskabet.
Selskabet ses ikke at have haft lageradresse i Vejle. Derimod har ejendommen på adressen tilhørt Virksomhed ApS 17, hvori Person 3 var direktør indtil d. 30.09.2016. Der ses heller ikke at være til-gået selskabet indtægter i forbindelse med arbejde udført af Person 2. Det må således formodes, at Person 2 kun for-melt har været ansat i selskabet, mens det arbejde han har udført er sket til fordel for andre virksomheder. Person 2 har selv nævnt, at han muligvis har udført arbejde for Virksomhed ApS 15 med opsætning af saunaer for private.
Det fremgår af kvitteringerne som Person 2 har underskre-vet, at han i nogle tilfælde både har kvitteret for modtagelsen i Virksomhed ApS 1 og i det udbetalende selskab for de
12
samme penge, hvilket anses for unormalt. De mange kvitteringer og underskrifter, hvor Person 2 kvitterer flere gang om da-gen og flere gange for modtagelsen af nogle af de samme beløb fremstår konstrueret, ligesom de indsendte kvitteringer ikke reelt ses at vedrører selskabets aktiviteter.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene ikke vedrører Virksomhed ApS 1, da der ikke ses at have været egentlige driftsaktiviteter i selskabet, ligesom det også til sagen er oplyst, at Person 2 ikke har været ansat. Der er i stedet tale om hæv-ninger foretaget af dig til egne selskaber uden at beløbene ses at være anvendt i Virksomhed ApS 1's interesse, og uden der har været en betalingsforpligtelse hertil.
Konklusion: Beløbene som du har valgt at overført til dine egne selskaber anses derfor for udbetalt som maskeret løn til dig. Ved klassificeringen af indtægten, er der blandt andet lagt vægt på, at du ikke formelt har ejet selskabet efter d. 04.01.2016, hvorved beløbene i så fald ville have været skattepligtig som maskeret udbytte og dermed aktie-indkomst.
Du har i stedet udgjort selskabets reelle ledelse og har haft en ejers rådighed og disponeret over selskabet i lighed med pe-rioden fra før d. 04.01.2016. Person 1 har i den forbindelse været stråmand for dig, og har modsat dig ikke haft nogen økono-misk vinding eller interesser i selskabet. For år 2016 udgør beløbet 337.174 kr. og for år 2017 udgør beløbet 1.644.292 kr.
De beløb som herudover også er overført direkte til dig og som er opgjort som ubeskattede udbetalinger, jf. skemaet punkt 1.1 anses ligeledes for skattepligtig som yderligere løn. Disse beløb udgør i år 2016 således 44.848 kr. og 116.459 kr. for år 2017.
Beløbene er derfor skattepligtig som personlig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 og A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af be-løbene, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.
…”
…
Landsskatterettens afgørelse
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsat-te begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuego-der af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, 1. led.
Henset til antallet af indsætninger, størrelsen af indsætningerne og po-steringsteksten har klageren bevisbyrden for, at de beløb, der er indsat på klagerens private konto, ikke skal beskattes, eller at der er tale om al-lerede beskattede midler. Der kan henvises til Højesterets dom af 10.
13
oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.
Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det bemærkes, at de fremlagte kvitte-ringer for modtagelsen af kontant løn ikke dokumenterer, at de til kla-geren overførte beløb er anvendt til at betale selskabets lønudgifter til andre medarbejdere.
Indsætningerne anses herefter for yderligere løn til klageren.
Da klageren som økonomidirektør og fuldmagtshaver til Virksomhed ApS 1's bankkonti har haft rådighed over selskabets konti, lægges det til grund, at hævningerne på Virksomhed ApS 1's bankkonti er foretaget af klageren.
Landsskatteretten bemærker herved, at den fremlagte ledelseserklæring af 29. september 2019 ikke er tillagt vægt, da den ikke er i overensstem-melse med den forklaring, som Person 1 afgav un-der strafansvar for Skifteretten i Holstebro.
Herefter har klageren også bevisbyrden for, at de øvrige overførsler fra selskabets konti ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.
Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det anses herunder ikke for godtgjort, at overførslerne til klagerens selskaber er anvendt til at betale Virksomhed ApS 1's lønudgifter kontant, eller at overførslerne er sket som led i samhandel mellem selskaberne. Det bemærkes, at klageren ikke har dokumenteret, at klagerens selskaber har indtægtsført lejeindtægter eller lignende fra Virksomhed ApS 1. Overførslerne til klagerens selskaber anses skattemæssigt for at have passeret klagerens økonomi, hvorfor disse beløb tillige anses for yderligere løn til klageren.
Vedrørende overførslen til Virksomhed ApS 15, overførslen til Virksomhed K/S 2 og overførslen til Person 9 an-ses det heller ikke for godtgjort, at overførslerne er sket som led i sam-handel med Virksomhed ApS 1. Det bemærkes, at Virksomhed ApS 15 har bogført beløbet som en gældspost, og at der ikke er fremlagt faktura eller anden dokumentation vedrørende overførslen til Person 9. Disse overførsler anses ligeledes for yderligere løn til klageren.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.«
Øvrige afgørelser m.v.
Den 17. januar 2018 foretog SKAT udlægsforretning ved Virksomhed ApS 1. Det fremgår af udlægsbladet bl.a.:
14
»Udlægsforretning påbegyndt den 06.12.2017, jf. Fogedbog nr. 2017-1-465, fortsættes den 17.01.2018. Direktør Person 1 oplyser under strafansvar, at han er indsat som Stråmand, og derfor ikke har fuldmagt til at hæve på Selskabets bankkonti. Han oplyser han ikke har været di-rekte involveret i, eller kender til virksomhedens drift.
Direktøren oply-ser endvidere, at han i uge 4 skal til afhøring ved Midt- og Vestjyllands Politi i Thisted, vedrørende selskabet. Direktøren oplyser, at han ikke tror der findes hverken varelager, biler, maskiner eller indestående i selskabet i dag. Kontaktet Dronninglund Sparekasse, Person 10 un-der udlægsforretningen kl. 12.25, der meddelte, at der ingen aktivitet har været i 3 måneder.
Indestående på Konto nr. 1 blev op-lyst til 71,74 kr.«
Ved konkursdekret af 14. februar 2018 blev Virksomhed ApS 1 taget un-der konkursbehandling.
Den 8. maj 2018 afgav Person 1 forklaring for skifteretten i konkurssagen:
»Person 1 forklarede behørigt formanet, at han har
været direktør i Virksomhed ApS 1. Han har dog aldrig beskæfti-get sig med selskabet. Han blev indsat som direktør af revisor Sagsøger.
Han har tidligere været direktør i Virksomhed ApS 15, som blev taget under konkursbehandling for år tilbage. Efter konkursen spurgte Sagsøger ham om, hvorvidt han ville være direktør i et andet selskab, som han ikke husker hvad hedder. Det ville han gerne. Han fik samtidig selska-bet af Sagsøger. Han nåede dog ikke at beskæftige sig meget med selska-bet inde, at Sagsøger tog selskabet tilbage uden gæld. Han kom selv til at hæfte for gælden, og han har anmeldt Sagsøger til politiet for et år siden for bedrageri. Han har dog ikke hørt fra politiet.
Forinden var han på Sagsøgers foranledning blevet direktør Virksomhed ApS 1. Han havde på det tidspunkt planer om at handle med skovmaskiner. Selskabet købte uden hans medvirken på et tidspunkt en maskinstation for 4, 5 eller 6 mio. kr. Det var Sagsøger, der stod herfor. Maskinstationen blev senere solgt ud af selskabet med et skattetab til følge. Han har ikke medvirket til denne handel. Han har ikke skrevet under på noget. Det er han helt sikker på.
…
Det var Sagsøger, der havde adgang til Virksomhed ApS 1's bank-konto. Han har som nævnt aldrig haft noget med selskabet at gøre, bortset fra at han blev indsat som direktør. Han har ikke haft noget med selskabets bankforbindelse at gøre. Der har aldrig været ansatte i sel-skabet.«
Retten i Holstebro pålagde ved kendelse af 11. juli 2019 Sagsøger konkurska-rantæne. Af kendelsen fremgår bl.a.:
15
»Sagsøger har siden 2013 haft fuldmagt til selskabets konti i Dron-ninglund Sparekasse.
Sagsøger har i perioden 4. januar 2016 til 16. januar 2016 været regi-streret som direktør for selskabet. Person 1 har si-den den 16. januar 2016 og frem til den 14. februar 2018 været registre-ret som direktør i selskabet. Selskabets formål har været at udøve virk-somhed med bogholderi og administration og dermed efter direktio-nens skøn beslægtet virksomhed.
…
Person 1 har den 22. september 2016 fået aktiveret adgang til selskabets konti.
Den 28. september 2016 har Sagsøger fremsendt anmodning om refu-sion af sygedagpenge til Morsø Kommune på vegne af Virksomhed ApS 1.
…
Der er enighed om, at der på tidspunktet for afsigelsen af konkursde-kret ikke var nogen bogføring for selskabet.
…
Skifterettens begrundelse og resultat
…
Sagsøger, selskaber tilhørende Sagsøger og Sagsøgers nuværende samlever har i perioden 6. februar 2017 til 13. september 2017 modtaget væsentlige beløb fra Virksomhed ApS 1, som sammenlagt belø-ber sig til 1.918.497,57 kr. Beløbene er af Sagsøger oplyst at vedrøre Sagsøgers tilgodehavende ved det insolvente Virksomhed ApS 15, finansieringsaftalen af 12. januar 2017, kontante udlæg for løn til øvrige ansatte, leje for 2 ejendomme og løn i henhold til fremlagte an-sættelseskontrakter.
Selv såfremt Sagsøgers forklaring lægges til grund, har Sagsøger og Sagsøgers nærtstående modtaget betydelige begunstigelser, som Virksomhed ApS 1 ikke havde nogen juridisk forpligtelse til at tildele Sagsøger og dennes nærtstående, herunder betalinger af tilgo-dehavende ved Virksomhed ApS 15 på mindst 748.311, 54 kr. Sagsøgers alternativ hertil ville have været anmeldelse i konkursboet ef-ter Virksomhed ApS 15 efter konkurslovens § 97, hvor kravet næp-pe havde opnået dækning af betydning.
Yderligere fremstår en væsentlig del af Virksomhed ApS 1 kon-trakter, herunder de indgåede lejekontrakter som indgået uden andet formål end at begunstige Sagsøger og dennes nærtstående. Skifteret-ten bemærker her, at Virksomhed ApS 1 blandt andet har lejet
16
en ejendom gennem et selskab tilhørende Sagsøger, hvor ejendom-men efter oplysningerne har tilhørt Virksomhed ApS 1 gennem et selskab.
…
Herefter lægger skifteretten til grund, at Sagsøger er den begunstige-de ved selskabets drift, hvilket moment taler med en betydelig vægt for, at Sagsøger tilhører personkredsen omfattet af konkurslovens § 157, stk. 1.
Det fremgår af korrespondancen fremlagt i sagen, at Sagsøger har va-retaget kontakten med Advokat 1 om indkøbet af maskiner-ne fra Virksomhed 1 under konkurs, hvilket sammen med det efter-følgende videresalg er Virksomhed ApS 1's væsentligste transak-tion. Det fremgår ligeledes af korrespondancen, at Sagsøger allerede har arrangeret videreformidling af maskinerne til slutbrugeren, hvilket som oplyst i sagen sker gennem Nordania Leasing. Den registrerede di-rektør Person 1 fremgår ingen steder i korrespon-dancen.
Herefter lægger skifteretten til grund, at Sagsøger har gennemført væsentlige retshandler på vegne af Virksomhed ApS 1. Rets-handlerne fremstår som selvstændigt gennemført af Sagsøger uden indblanding eller deltagelse fra virksomhedens registrerede ledelse Person 1. Momentet taler for, at Sagsøger er om-fattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1.
Sagsøger har siden 2013 haft adgang til selskabets bankkonti. Adgan-gen er opretholdt efter Sagsøger fratrådte som direktør den 16. januar 2016, hvor Sagsøger efter sine egne oplysninger afhændede selskabet til Person 1.
Det bemærkes yderligere, at Sagsøger efter den fremlagt ansættelseskontrakt af 18. maj 2016, som er af tvivlsom realitet, først tiltræder som økonomimedarbejder 4 måneder efter, at han er fratrådt som direktør. Desuagtet opretholdes Sagsøgers fuldmagt til selskabets bankkonti i perioden.
Det bemærkes, at Person 11 som også i 2013 fik registreret fuldmagt til selskabets bankkonti, blev frataget denne fuldmagt 14. januar 2016.
Herefter lægger skifteretten til grund, at Sagsøger kontinuerligt har haft adgang til selskabets bankkonti, hvilket der i hvert fald i perioden 16. januar 2016 til 18. maj 2016 har savnet en rimelig begrundelse for. Momentet taler for, at Sagsøger er omfattet af personkredsen i kon-kurslovens § 157, stk. 1.
Sagsøger har ligeledes ved varetagelse af transaktionen mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed 1 under konkurs sammenholdt med den kontinuerlige adgang til selskabets konti haft kontrol over sel-skabets væsentligste aktiver, hvilket moment taler for, at Sagsøger er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1.
Herefter finder skifteretten efter en samlet bedømmelse af ovenstående momenter, at Sagsøger har deltaget i ledelsen af Virksomhed ApS 1
17
i perioden efter 6. februar 2017, hvorfor Sagsøger er en del af personkredsen omfattet af konkurslovens § 157, stk. 1.
Groft uforsvarlig forretningsførelse
…
Skifteretten lægger endvidere i overensstemmelse med Morsø Kommu-nes afgørelse af 12. april 2018 til grund, at de af Sagsøger indleverede anmodninger til Morsø Kommune var uberettiget, ligesom de indberet-tede kørselsgodtgørelser var Person 2 var uden realitet.
Det bemærkes her, at Person 2 ikke har kunne redegøre for de 11.162 kilometer, som han skulle have kørt på sammenlagt 9 arbejdsda-ge i september og oktober måned 2016. Person 2 har forklaret, at han var i Tyskland og Polen. Person 2 har dog ikke kunne forklare, hvorfor Virksomhed ApS 1 sendte ham til Tyskland og Polen.
Uagtet at der er en betydelig afstand til henholdsvis Tyskland og Polen, redegøre dette ikke for mere end 11.000 kilometer. Der er således tilgået Virksomhed ApS 1 et uberettiget beløb fra Morsø Kom-mune.«
Sagsøger kærede kendelsen til Vestre Landsret, der ved kendelse af 1. juni 2021, der stadfæstede, at han var pålagt konkurskarantæne. Af kendelsen frem-går bl.a.:
»
Landsrettens begrundelse og resultat
Denne konkurskarantænesag drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er om-fattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1, ved at have været den reelle leder af selskabet Virksomhed ApS 1 og ved i den for-bindelse at have etableret en stråmandskonstruktion, og i bekræftende fald om Sagsøgers forretningsførelse har været groft uforsvarlig på en sådan måde, at han er uegnet til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1.
Skifteretten har - med henvisning til en samlet bedømmelse af en række forhold i selskabet, bl.a.
Sagsøgers og hans selskabers vinding ved selskabets drift, herunder renten/provisionen på 500.000 kr. i forbindel-se med finansieringsaftalen ved købet af maskiner fra et konkursbo og de øvrige begunstigelser ved selskabets drift - fundet, at Sagsøger har deltaget i selskabets ledelse efter den 6. februar 2017 og frem til konkur-sen.
Skifteretten har lagt til grund, at Sagsøger uden indblanding fra den registrerede direktør gennemførte væsentlige retshandler, og at han således er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1.
Ved vurderingen af, om Sagsøger har udgjort selskabets reelle ledelse og dermed er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1, er det af afgørende betydning, om Person 1 i samme periode på foranledning af Sagsøger har fungeret som stråmand.
Person 1 oplyste under en udlægsforretning den 17. januar 2018 over for pantefogeden, at han var indsat som stråmand og ikke havde været direkte involveret i selskabets drift og ikke kendte
18
til driften. Person 1 gentog denne forklaring, da han efter konkursdekretet mødte i skifteretten den 8. maj 2018 for at af-give forklaring om selskabets forhold.
Endelig har Person 1 forklaret i skifteretten i forbindelse med skifterettens be-handling af konkurskarantænesagen, at det var på foranledning af Sagsøger, at han blev indsat som selskabets direktør, og at han ikke havde deltaget i selskabets drift, idet det var Sagsøger, der var den reelle direktør. Han forklarede ligeledes, at han ikke havde haft noget at gøre med overførslerne på sammenlagt 1.918.497,57 kr.
Han forklarede endvidere, at han ikke lånte penge af Virksomhed ApS 5, men han kan have skrevet under på noget, og han læste ikke finansieringsafta-len.
Person 1 har ikke afgivet forklaring i landsretten, og han har således ikke afgivet forklaring om den ”Ledelseserklæring” , han efter skifterettens kendelse om konkurskarantæne underskrev den 29. september 2019.
Sagsøger har om denne erklæring forklaret, at det er ham, der har formuleret hele erklæringen, efter at Person 3 havde fortalt ham, at Person 1 havde forklaret, som han havde gjort, fordi han var sur på Sagsøger, og at Person 1 nu havde fået dårlig samvittighed og var parat til at råde bod på det.
Person 5 har i landsretten forklaret, at Person 1 havde fortalt ham, at han var blevet opsøgt af to personer, hvoraf den ene var Person 3, som ville have ham til at ændre forklaring i ret-ten.
Efter forklaringerne om ”Ledelseserklæringens” tilvejebringelse finder landsretten, at der fortsat kan lægges vægt på de forklaringer, Person 1 har afgivet om sin rolle som stråmandsdirektør i selskabet.
Herefter finder landsretten på samme måde som skifteretten, at det er bevist, at Sagsøger var den reelle leder af selskabet i den relevante 1-års periode forud for konkursen.«
Tilbagebetalingssagen Den 12. februar 2019 anlagde kurator i Virksomhed ApS 1 under kon-kurs sag mod Sagsøger og en række af hans selskaber vedrørende hovedpar-ten af de dispositioner, som indgik i sagen ved Landsskatteretten.
Ved dom af 14. februar 2022 fastslog Retten i Holstebro, at betalingerne ikke var foretaget i Virksomhed ApS 1's interesse, og at de sagsøgte selskaber og personer derfor skulle tilbagebetale beløbene. Ved dommen blev Sagsøger pålagt solidarisk ansvar for samtlige betalinger:
»
Rettens begrundelse og resultat
Ledelsen af Virksomhed ApS 1
Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at Person 1 den 16. januar 2016 tiltrådte som direktør i selskabet
19
Virksomhed ApS 1. Dette selskab, der den 23. december 2010 var blevet stiftet under navnet Virksomhed ApS 2, var i en kort periode fra den 4. januar 2016 til den 15. januar 2016 blevet ledet af Sagsøger som direk-tør. Virksomhed ApS 1 blev den 14. februar 2018 erklæret kon-kurs, og Advokat 2 blev udpeget som kurator.
Virksomhed ApS 1 under konkurs har under sagen anført, at Person 1 var indsat som stråmand i selskabets le-delse, og at den reelle leder af selskabet var Sagsøger. De sagsøgte selskaber, Sagsøger og Person 4 har bestridt, at Sagsøger skulle være leder af Virksomhed ApS 1.
Det kan i relation til spørgsmålet om, hvem der var leder af det kon-kursramte selskab lægges til grund, at Person 1 forud for konkursen under et møde den 17. januar 2018 med SKAT i anled-ning af en udlægsforretning oplyste, at han var indsat som stråmand. Det kan også lægges til grund, at Person 1 både den 8. maj 2018 og den 11. juli 2019 i skifteretten i Holstebro afgav for-klaring om, at det var Sagsøger, som stod for selskabet og at Person 1 aldrig havde haft med selskabet at gøre. Person 1 forklarede bl.a., at han underskrev nogle doku-menter uden at sætte sig ind i indholdet af disse.
Person 1 har senere i forløbet, forud for behandlin-gen af et kæremål om konkurskarantæne i Vestre Landsret, underskre-vet en ledelseserklæring dateret den 29. september 2019, hvor han nu erklærer, at han var den reelle direktør i selskabet. Person 1 har også under sin forklaring i denne sag fragået sine tidlige-re forklaringer, idet han nu har forklaret, at det ikke er korrekt, at Sagsøger var lederen.
Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af de skattemæs-sige forhold i selskabet i en afgørelse af 7. september 2018 udtalt, at det er reelt og alene har været Sagsøger, der har disponeret på selskabets vegne.
Vestre Landsret har desuden i en kendelse af 1. juni 2021 i forbindelse med konkurskarantænesagen udtalt, at der fortsat kan lægges vægt på de forklaringer, som Person 1 tidligere havde afgi-vet om sin rolle som stråmandsdirektør i selskabet. Landsretten fandt også, at det er bevist, at Sagsøger var den reelle leder af selskabet i den relevante 1 års periode forud for konkursen.
Vidnet Person 5 har under sagen forklaret, at Person 1 på ingen måde har stået for ledelsen af Virksomhed ApS 1, men at Person 1 i stedet er blevet udnyttet af Sagsøger.
Vidnerne Person 2 og Person 3 har derimod beg-ge forklaret, at det var Person 1, der stod for ledel-sen af selskabet.
20
Det kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at Sagsøger har været direktør i alle de sagsøgte selskaber, bortset fra selskabet Virksomhed K/S 1, hvor Virksomhed ApS 1 er registeret som kom-manditselskabets komplementar.
Det kan endelig også anses for bevist, at de omhandlede betalinger mv. er sket til disse selskaber, Sagsøger personligt eller til Sagsøgers samlever Person 4.
Det fremgår af gældbogen i konkursboet, at kreditorerne i konkursboet alene er SKAT og Morsø Kommune.
Efter en samlet bedømmelse af sagens beviser, og uanset den fremlagte ledelseserklæring og den ændrede forklaring fra Person 1's side, finder retten det bevist, at det var Sagsøger, som var den reelle disponent i Virksomhed ApS 1 og de øvrige selskaber.
Retten må som følge heraf statuere, at de skete udbetalinger og disposi-tioner som udgangspunkt er ugyldige, idet det må antages, at udbeta-lingerne mv. alene har haft til formål at skaffe Sagsøger, hans selska-ber og Sagsøgers samlever en økonomisk fordel på bekostning af Virksomhed ApS 1 og dette selskabs kreditorer.
Retten må i sammenhæng hermed også antage, at de pågældende udbe-talinger og dispositioner var uden reel forretningsmæssig aktivitet. De sagsøgte er derfor forpligtet til at tilbagebetale de modtagne beløb un-der henvisning til den statuerede ugyldighed, medmindre de sagsøgte kan bevise, at dispositionerne var begrundet i en normal forretnings-mæssig drift af selskabet.
Sagsøgers solidariske hæftelse for tilbagesøgningskrav
Retten finder, at Sagsøgers forretningsførelse i forbindelse med etab-leringen af en stråmandskonstruktion må betegnes som groft uforsvar-lig. Sagsøger har fortaget begunstigende dispositioner til fordel for sig selv og sine nærtstående, og retten må give sagsøgeren medhold i, at Sagsøger har pådraget sig et solidarisk erstatningsansvar overfor Virksomhed ApS 1 under konkurs. Retten finder, at konkursboet er blevet påført et tab, hvor der forligger både den fornødne årsags-sammenhæng og adækvans mellem Sagsøgers handlinger og kon-kursboets tab.
Som følge heraf hæfter Sagsøger solidarisk for de fremsatte tilbage-søgningskrav mod de enkelte selskaber og Person 4.«
Dommen blev anket af Sagsøger og de øvrige sagsøgte. Under ankesagen indgik parterne følgende forlig, der blev tilført retsbogen den 28. september 2022:
»Appellanterne hæver ankesagerne.
21
Parterne har indgået forlig, hvorefter appellanterne accepterer, at Ret-ten i Holstebros dom af 14. februar 2022 er endelig. Det accepteres såle-des, at de gennemførte og de i Retten i Holstebros dom omhandlede overførsler er ugyldige, og beløbene som følge heraf skal tilbagebetales.
Forliget indgås på vilkår om, at hver part bærer egne sagsomkostninger for landsretten, og de idømte beløb alene forrentes frem til 14. februar 2022.«
Forligsbeløbet er betalt delvist fra Sagsøger personligt og delvist fra de andre appellanter. Størstedelen af forligsbeløbet blev betalt samlet af selskabet Virksomhed ApS 3 på vegne af Sagsøgers selskaber.
Sagsøger har fremlagt et oversigtsbilag med opgørelse af forligsbeløbets for-deling på de enkelte appellanter og har oplyst, at opgørelsen tager udgangs-punkt i domsbeløbet for hver part inklusive renter og en forholdsmæssig andel af de pålagte sagsomkostninger.
Skatteministeriet har fremlagt en oversigt over de dispositioner, som er omfat-tet af Landsskatterettens afgørelse, men som ikke indgik i tilbagebetalingssa-gen.
Forklaringer Sagsøger har forklaret, at han kan vedstå sine forklaringer i konkurskarantæ-nesagen og tilbagebetalingssagen.
I perioden fra 2010 til 2012, hvor Person 11 tiltrådte som direktør i Virksomhed ApS 2, beskæftigede virksomheden sig med bogføring. Det var de samme opgaver, som efter Person 11 blev direktør. Person 11 havde egne kunder, som hun selv varetog, og som hun brugte mange timer på. I perioden indtil 2012 var Person 11 i lære til revisorassistent, og virksomheden fik der-for løntilskud. Det var ham, der stod for hendes oplæring.
Da Person 11 fratrådte i 2016, lå selskabet stille. Herefter købte Person 1 selskabet. Kontakten til Person 1 opstod gennem Person 3.
Han var bogholder for Virksomhed ApS 1 og stod ikke for den daglige drift.
Han lavede regnskab for Virksomhed ApS 15. Selskabet hed på et tids-punkt Virksomhed ApS 18. Dengang var selskabets fokus på el-forbruger-sauner. Det skiftede navn, fordi Person 1 udvidede aktiviteterne. Han ved ikke, om selskabet også lavede personaleudlejning. Efter navneskiftet beskæftigede selskabet sig primært med handel med forskellige el- og vvs-artikler.
22
Han forligte ugyldighedssagen med konkursboet efter et langstrakt forløb, som havde tæret på ham og hans hustru, Person 4. Det var Person 4, der bad ham om at få forløbet afsluttet. Han har accepteret byrettens dom men fastholder, at det ikke var ham, der reelt ledede Virksomhed ApS 1.
Det er ham, der har lavet bilaget i ekstraktens side 587. Det viser, hvordan for-ligsbeløbet er fordelt på de enkelte virksomheder og ham selv og Person 4. Beløbe-ne er inklusive renter og en forholdsmæssig andel af sagsomkostningerne.
Det var Virksomhed ApS 3, der overførte samlet for alle selskaberne. Han havde forinden drøftet det med sin advokat. Virksomhed ApS 3 er et holdingselskab og de øvrige selskaber er datterselskaber.
Han overførte selv 200.000 kr. fra sin egen konto og yderligere 191.163,62 kr. fra Virksomhed 2, der er hans personligt ejede virksomhed. Det skyldtes, at hans bank havde et dagsmaksimum på 200.000 kr. Beløbet fra Virksomhed 2 har han bogført som en hævning.
Om de 13 overførsler fra Virksomhed ApS 1, som ikke var omfattet af ugyldighedssagen, har han forklaret, at han ikke ved, hvad betalingen på 125.000 kr. til Virksomhed ApS 15 vedrører. Han var ikke involveret i overførslen.
Overførslerne markeret ”kontant Person 2” og ”løn Person 2” er refusion af kontante udlæg til medarbejdere. Aftalen var, at de ansatte måtte få lønforskud, som han administrerede. Han hævede typisk penge, når han kom forbi en hæveautomat, og havde så kontante beløb liggende. Så kunne Person 2 ringe og spørge om penge. Når Person 2 hentede pengene, underskrev han en erklæring. Han ringede til Person 1, når Person 2 havde hentet penge, og oplyste om acontobetalingen, og så overfør-te Person 1 ved lejlighed pengene til ham. Han hævede også penge i euro, hvis Person 2 bad ham om det.
Når der er registreret flere hævninger samme dag, er det formentlig fordi, han har hævet over en weekend, og hævningerne så er bogført mandag. Der kunne maksimalt hæves 5.000 kr. om dagen. De fire betalinger til Person 7 er hævet på forskellige kort og kan derfor godt være hævet samme dag.
Overførslen til Person 9 vedrørende træpiller ved han ikke noget om.
Han har videreført denne sag, selvom han valgte at forlige ugyldighedssagen. Det skyldes, at hans hustru ikke er involveret i denne sag. Det var hende, der ønskede ugyldighedssagen afsluttet.
23
Det er korrekt, når han for landsretten har forklaret i konkurskarantænesagen, at han ikke havde talt med Person 1 om ledelseserklæringen. Han havde selv for-muleret erklæringen og havde ikke i den forbindelse brug for at tale med Person 1. Han vidste lige så vel som Person 1, hvad der var foregået. Når det ikke var ham, der havde gjort det, så var det nødvendigvis Person 1.
Retsgrundlaget
Ligningslovens § 16 E har følgende ordlyd:
»§ 16 E Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsva-rende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«
Bestemmelsen i § 16 E om beskatning af ulovlige aktionærlån blev indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012. Af lovforslaget fremgår bl.a. følgende (Folke-tingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 199, side 7-8 og 26-27):
» 3.1. Beskatning af aktionærlån
Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige in-
citamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og ind-satsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anven-des til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skatte-mæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.
Lovforslaget omfatter alene aktionærer m.v. med en kvalificeret til-
knytning til selskabet. Lovforslaget er således begrænset til aktionærer m.v., der har bestemmende indflydelse i selskabet, eller hvor der mel-lem selskabet og aktionæren er koncernforbindelse eller en anden nær relation omfattet af ligningslovens § 2. Derved omfatter lovforslaget ik-
24
ke alle ulovlige aktionærlån, idet det selskabsretlige forbud mod aktio-nærlån ikke er begrænset til aktionærer med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Omvendt omfatter lovforslaget også aktionærlån, der ikke er omfattet af et selskabsretligt forbud, idet lovforslaget ikke skelner mellem aktionærlån fra danske selskaber og aktionærlån fra udenland-ske selskaber, hvor aktionærlån i en række lande er lovlige.
…
3.1.2.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for
dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbyt-ter til lån. Aktionærlånet skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebe-talingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil alt efter de kon-krete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dette medfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende reg-ler for den type indkomst, der i den konkrete situation vil være tale om.
…
Det foreslås, at der generelt skal ske beskatning, hvis en aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet ydes et lån. Det er således ikke af-gørende for beskatningen, om der er tale om et ulovligt aktionærlån. F.eks. er lån ulovlige efter selskabsloven, uanset om låntager har be-stemmende indflydelse over selskabet eller ej, ligesom lån til ledelses-medlemmer er ulovlige efter selskabsloven, men ikke nødvendigvis skattepligtige efter den forslåede § 16 E.
Tilsvarende findes der en række lande, hvor aktionærlån ikke er ulov-
lige. Det bør ikke være afgørende, om lånet er ydet af et dansk eller et udenlandsk selskab.
Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån,
stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for per-soner, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridi-ske personer. Den skattepligtige personkreds er afgrænset til dem, der har den i ligningslovens § 2 beskrevne interesseforbindelse med det långivende selskab.
Herved sikres, at der sker beskatning i de situatio-ner, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretnings-mæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemreg-ningskonti.
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 … Til nr. 2 Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede be-
25
stemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.
Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles ef-
ter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbage-betalingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet.
Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indfly-
delse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske be-skatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæ-ren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig afløn-ning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.
…
Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens
§ 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebe-løbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle ren-teindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selska-bet.
Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionær-
lån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebeta-ling af løn eller udbytte.
Der vil alt efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 29. De skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovre-gel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om be-tingelserne for omgørelse er opfyldt.«
Af den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.14.1. om omgørelse fremgår bl.a. føl-gende:
»A.A.14.1.6 Dispositioner, der ikke er omfattet
…
Disposition, der er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition Hvis en disposition er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedi-tion, skal der ikke søges om omgørelse.«
Af den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.3.1.1 om løn fremgår bl.a. følgende:
»C.A.3.1.1.3 Tilbagebetaling af løn, dagpenge, SU og kontanthjælp
…
26
Tilbagebetaling af løn og arbejdsløshedsdagpenge Hvis en skatteyder har modtaget løn eller arbejdsløshedsdagpenge med urette, skal tilbagereguleringen af disse beløb foretages, i de(t) år, hvor de er blevet tjent og medregnet ved indkomstopgørelsen.
Hvis det først efterfølgende, på grund af senere indtrufne omstændig-heder, bliver konstateret, at der skal ske en tilbageregulering, skal regu-leringen normalt først foretages på dette tidspunkt, hvor tabet konstate-res. En senere indtruffen omstændighed kan fx være ophør af et ansæt-telsesforhold, som udløser en tilbagebetalingspligt for lønmodtageren.«
Anbringender
Sagsøger har vedrørende de tilbagebetalte beløb navnlig gjort gældende, at det ved Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022 er fastslået, at betalingerne var ugyldige. Den skatteretlige virkning heraf er, at Sagsøger skal stilles, som om dispositionerne aldrig var gennemført. Dette gælder, uanset på hvilket rets-grundlag der er statueret ugyldighed.
Det gælder endvidere, når ugyldigheden er fastslået ved et retsforlig. Det følger heraf, og af Skatteministeriets egen prak-sis, at de af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelser af Sagsøgers skatteansæt-telser for indkomstårene 2016 og 2017 i relation til disse dispositioner skal til-bageføres.
Sagsøger har over for det af Skatteministeriet anførte navnlig bestridt, at der gælder en særlig regulering, når ugyldigheden fastslås på selskabsretligt grund-lag. Ugyldigheden er fastslået ved dom afsagt som følge af konkursboets sags-anlæg og er således ikke udtryk for svig eller omgåelse.
Det efterfølgende rets-forlig har samme realitetsindhold som dommen, og der er derfor ikke noget odiøst eller problematisk ved at ændre skatteansættelserne. Den omstændig-hed, at betalingerne skatteretligt er anset for at have ”passeret” Sagsøgers økonomi udelukker ikke, at forhøjelserne tilbageføres. Hvis overførslerne anses for at have passeret Sagsøgers økonomi, skal tilbageførelserne kvalificeres på samme måde.
Vedrørende de øvrige dispositioner har Sagsøger navnlig gjort gældende, at dispositionerne er gennemført af Person 1, der var den re-elle ejer og leder af Virksomhed ApS 1 i årene 2016 og 2017. Dette un-derstøttes af Person 1's forklaring for Retten i Holstebro i tilbagebetalingssagen og af forklaringerne afgivet af Person 2 og Person 3. Det kan ikke ved vurderingen heraf tillægges afgørende betydning, at ledelseserklæringen af 29. september 2019 blev udarbejdet af Sagsøger. Det faktum, at Person 1 tidligere har forklaret anderledes, skal heller ikke tillægges afgørende betydning.
Overførslerne markeret som ”kontant Person 2” , ”kontant løn” , ”Løn” , ”Kontant Løn Person 7” og ”Løn Person 7” vedrører refusion betalt til Sagsøgers sel-
27
skaber for kontante lønforskud udbetalt af Sagsøger. Overførslen på 125.000 kr. til Virksomhed ApS 15 blev ikke gennemført af Sagsøger. Sagsøger har ikke på noget tidspunkt i 2016 eller 2017 været ejer af eller direktør i Virksomhed ApS 15. Der er som følge heraf hverken grundlag for at anse over-førslen til Virksomhed ApS 15 for at være foretaget af Sagsøger eller for at være sket i Sagsøgers interesse. Også overførslen af 31.832 kr. til Person 9 blev foretaget og gennemført af Person 1.
Skatteministeriet har vedrørende de tilbagebetalte beløb navnlig gjort gælden-de, at det vedrørende disse beløb er ubestridt, at Sagsøger realiserede en skat-tepligtig indkomst på tidspunktet for den enkelte overførsel, idet overførslerne blev foretaget i hans og ikke Virksomhed ApS 1's interesse. Det er ikke en betingelse for beskatning, at indkomsterhvervelsen er lovlig eller gyldig.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at det er en forudsætning for at tillægge en efterfølgende ændring af en disposition virkning for en skattean-sættelse, at skatteforvaltningen giver tilladelse hertil. En skattepligtig indkomst kan derfor ikke blive skattefri, fordi den skattepligtige efterfølgende giver af-kald på indkomsten. Dette følger for så vidt angår konfiskerede beløb af et mi-nistersvar gengivet i TfS 1995.278 og af administrativ praksis.
Det er forudsat i lovgivningspraksis, at tilbagebetaling af en selskabsretligt ugyldig overførsel ikke ophæver den oprindelige skattepligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. 199 af 14. august 2012, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.
Der er tilsvarende ikke grundlag for at op-hæve beskatningen af Sagsøger som følge af tilbagebetalingen af overførsler-ne fra Virksomhed ApS 1, der er anset for yderligere løn til Sagsøger. Den eneste grund til, at Sagsøger ikke er beskattet af overførslerne som ma-skeret udlodning, er, at han indsatte en stråmand i Virksomhed ApS 1 frem for selv at stå som aktionær.
At beløbene fortsat er skattepligtige for Sagsøger understøttes af, at tilbagebe-talingen hovedsageligt kom fra et af Sagsøgers selskaber, og at Sagsøger derfor kun i begrænset grad selv har haft penge oppe af lommen. Det under-støttes endvidere af det almindelige periodiseringsprincip i skatteretten, hvoref-ter indtægter beskattes i det år, hvor der er erhvervet ret til indtægten. Det for-hold, at der i senere indkomstår rejses indsigelse, medfører ingen udskydelse.
Til støtte for den subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at hovedparten af de tilbageførte overførsler blev foretaget fra Virksomhed ApS 1 til Sagsøgers nærtstående. Disse overførsler er skatteretligt omkvali-ficeret, idet de i skattemæssig henseende anses for at have passeret Sagsøgers økonomi, og den civilretlige ugyldighed retter sig derfor mod andre dispositio-ner end dem, der har dannet grundlag for beskatningen. Dette understøttes af,
28
at det ikke er Sagsøger, der har foretaget tilbagebetaling til Virksomhed ApS 1 vedrørende disse beløb.
Vedrørende de øvrige dispositioner har Skatteministeriet navnlig gjort gælden-de, at beløbene har passeret Sagsøgers økonomi, og at han derfor er skat-tepligtig. Overførslerne var udslag af Sagsøgers rådighed over Virksomhed ApS 1, idet han reelt udgjorde ledelsen i og disponerede over selska-bet, herunder selskabets bankkonti, hvilket er lagt til grund i alle tidligere rets-afgørelser.
Da Sagsøger har foranlediget Virksomhed ApS 1's midler udbetalt uden nogen driftsmæssig begrundelse, er det op til ham at bevise, at han ikke har modtaget midlerne, eller at de ikke er udbetalt i hans interesse. For at løfte denne bevisbyrde må Sagsøger føre et sikkert bevis, der er bestyrket af objek-tive kendsgerninger.
Den fremlagte ledelseserklæring, som Sagsøger selv har udarbejdet, modbe-viser ikke, at Sagsøger reelt disponerede over Virksomhed ApS 1, navnlig henset til, at erklæringen blev udarbejdet og foranlediget underskrevet til brug for konkurskarantænesagen, og at vidnet Person 5 under såvel konkurskarantænesagen ved landsretten som i tilbagebetalingssagen forklare-de, at Person 1 var blevet opsøgt af to personer – herunder Sagsøgers ven – som ville have Person 1 til at ændre for-klaring.
Det er ikke bevist, at betalingerne, der angiver at vedrøre løn til Person 2 og Person 7, udgør refusion af udgifter, som de modtagende selskaber har afholdt på vegne af Virksomhed ApS 1. Det er herudover ikke bevist, at de pågældende personer var ansatte og udførte arbejde for Virksomhed ApS 1.
Der er ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte for, at overførslen på 125.000 kr. til Virksomhed ApS 15 ikke er foretaget til Sagsøger eller i hans interesse. Der foreligger ingen dokumentation for, at overførs-len til Person 9 reelt vedrører køb af træpiller, eller at købet i givet fald er foretaget i Virksomhed ApS 1's interesse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har ved afgørelsen af 14. oktober 2021 fastslået, at en række betalinger fra Virksomhed ApS 1 til Sagsøger, hans selskaber og hans samlever udgjorde løn og maskeret løn.
Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt til grund, at Sagsøger formelt set ikke var aktionær i Virksomhed ApS 1, men at han reelt disponerede alene på selskabets vegne.
29
Landsskatteretten har på den baggrund fundet, at Sagsøger er skattepligtig af beløbene i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1.
De tilbagebetalte beløb Parterne er vedrørende de dispositioner, der er omfattet af Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022, enige om, at beløbene som udgangspunkt er skatteplig-tige for Sagsøger, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Spørgsmålet er herefter, om Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022 og den efterfølgende tilbagebetaling indebærer, at udbetalingerne alligevel ikke skal beskattes.
Ved dommen afgjorde Retten i Holstebro, at en række af betalingerne fra Virksomhed ApS 1 alene havde til formål at skaffe Sagsøger, hans selskaber og hans samlever en økonomisk fordel på bekostning af selskabet og dets kredi-torer. Da betalingerne var uden reel forretningsmæssig begrundelse, blev mod-tagerne af betalingerne pålagt at tilbagebetale disse under henvisning til den statuerede ugyldighed.
Da det således ved endelig dom er fastslået, at Sagsøger, hans selskaber og hans samlever aldrig har erhvervet ret til beløbene, og da beløbene er tilbage-ført, er betalingerne ikke skattepligtige for Sagsøger.
Ligningslovens § 16 A omfatter efter sin ordlyd alene udbytte. Ligningslovens § 16 E omfatter efter sin ordlyd og forarbejderne alene lån til aktionærer. De i sa-gen omhandlede dispositioner har ikke karakter af et udbytte eller aktionærlån. Det, som Skatteministeriet har anført om ligningslovens § 16 A og 16 E, kan herefter ikke føre til et andet resultat.
De øvrige dispositioner Landsretten lægger – i overensstemmelse med det i Vestre Landsrets kendelse af 1. juni 2021 og Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022 anførte - til grund, at Sagsøger reelt og alene disponerede på vegne af Virksomhed ApS 1, og at de 13 omtvistede betalinger, som ikke har været en del af tilbagebetalings-sagen, med undtagelse af en overførsel til Person 9 alle skete til selska-ber, som Sagsøger ejede eller reelt kontrollerede.
Herefter, og henset til det store antal betalinger, der i øvrigt er gennemført fra Virksomhed ApS 1 til Sagsøger og selskaber ejet af ham, og som par-terne er enige om er skattepligtige som lønindkomst eller maskeret lønindkomst for Sagsøger, har Sagsøger bevisbyrden for, at betalingerne var erhvervs-mæssigt begrundet.
Denne bevisbyrde har Sagsøger ikke løftet.
30
Sagsøger er derfor skattepligtig af betalingerne på i alt henholdsvis 154.702,60 kr. i 2016 og 56.832 kr. i 2017.
Landsretten tager herefter Skatteministeriets tertiære påstand til følge.
Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 85.000 kr. til Sagsøger til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.500 kr. til dækning af retsafgifter. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af be-løbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 227.319 kr. og 1.703.919 kr.
I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 89.500 kr. til Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 03-10-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Mattias Chor, Advokat (H) René Bjerre, Sagsøgte Skatteministeriet, Sagsøger