BS-56077/2024-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 27. august 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

.

Sag BS-56077/2024-VLR (9. afdeling)

Klager (Biologisk far) (advokat Jesper Frøkjær Jonstrup, beskikket)

og

Klager (Biologisk mor) (advokat Lars Buurgaard Sørensen, beskikket)

mod

Ankestyrelsen (advokat Mathias Kirk Jordansen)

Yderligere part: Barn (advokat Ditte Schou-Christensen, beskikket)

Retten i Herning har den 6. november 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-32901/2024-HER).

Landsdommerne Lars Christensen, Astrid Bøgh og Kristian Torp (kst.) har del -taget i ankesagens afgørelse.

Påstande

2

Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor), har gentaget deres påstande om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption uden samtykke.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

Advokat Ditte Schou-Christensen har ikke på vegne af Barn nedlagt en påstand.

Supplerende sagsfremstilling

Den 2. september 2025 blev hovedforhandling i sagen påbegyndt.

Sagen blev herefter udsat på, at Ankestyrelsen skulle indhente opdaterede prognosevurderinger for Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) samt en børnepsykologisk erklæring vedrørende Barns aktuelle forhold.

Der foreligger fornyede prognosevurderinger for Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) af 10. juni 2026 udarbejdet af autoriseret psykolog og Cand.pæd.psyk. Person 4. Der foreligger endvidere en til- lægsprognosevurdering af 21. marts 2026 vedrørende Barn udarbejdet af Cand.psych.aut. Person 5.

Det fremgår af prognosevurderingen af 10. juni 2026 for så vidt angår Klager (Biologisk far) bl.a. følgende:

”Sammenfatning og konklusion

Det drejer sig om Klager (Biologisk far), hvis kognitive niveau ligger i bunden af det inferiøre område med en samlet IK på 70, hvilket er væsentligt lavere sammenlignet med sidste testning i mats 2024 hvor hans IK lå på 82.

Der ses sammenhæng med Rorschach prøvens resultat og hans kogni- tive test på den måde, at begge prøver viser, at Klager (Biologisk far)s grundlag for at træffe effektive beslutninger i situationer, hvor der er modsatrettede in- teresser på spil, er væsentligt nedsat, og han bedst trives i et felt med struktur og forudsigelighed.

Klager (Biologisk far) har haft en kaotisk opvækst med mange skift i anbringelser og oplever først som 16-årig en begyndende tillid til en kontaktperson. Han har i dag Kompleks PTSD, og den psy- kologiske undersøgelse af ham i dette forløb viser, at han har en invali- derende affektiv problematik, som skal forstås som kronisk.

Klager (Biologisk far) kan, selv i situationer som er enkle og veldefinerede, have tilbøjelighed til at have brist i sin tænkning og vise nedsat dømmekraft.

Interviewet viser at Klager (Biologisk far) i dag, gerne vil det gode i sit liv. Han har forladt sit misbrug, bandemiljø og kriminalitet, hvilket er positivt. Men hans mentaliserings niveau er begrænset, og han viser ikke adgang til en fornemmelse af hvem han er set med Barns øjne, ligesom hans

3

fornemmelse for Barns indre liv er meget spinkelt. Han er tilbøjelig til at idyllisere, fortrænge og benægte i sine forsvar.

Klager (Biologisk far)s adgang til hans følelsesmæssige liv i hans barndom fremstår fraspaltet og som noget han ikke har adgang til.

Samspillet med Barn er præget af, at Barn gennemgående er afvi- sende overfor Klager (Biologisk far), og at han ikke tager imod spontan berøring fra Klager (Biologisk far). Klager (Biologisk far) forsøger med bedste vilje, men skal guides og viser vanskeligheder ved selv at have en fornemmelse for, hvordan han kan møde Barn der, hvor han er. Barn er i forsvar og afvisende i for- hold til Klager (Biologisk far).

Prognosevurdering

Med afsæt i resultaterne fra den samlede undersøgelse viser denne en meget begrænset prognose for Klager (Biologisk far)s forandringspotentiale i forhold til et bedre mentaliseringskompetence. Dette handler om den kognitive begrænsning han har, et lavt Refleksivt- og mentaliserings niveau og de følelsesmæssige skader han har fra et kaotisk opvækst hos forældre og i efterfølgende plejeforløb.”

Det fremgår af prognosevurderingen af 10. juni 2026 for så vidt angår Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) Klager (Biologisk mor) bl.a. følgende:

”Sammenfatning og konklusion

Det drejer sig om Klager (Biologisk mor), hvis kognitive niveau er faldet siden FKU un- dersøgelsen fra marts 2024 med 5 IK point, hvilket placerer hende un- der det normale område for hendes alder. Hendes arbejdshukommelse er dalet med 5 point, mens hendes forarbejdningshastighed er fastholdt på 90.

Der ses sammenhæng med Rorschachtestens resultat, og hendes kognitive test på den måde, at begge prøver viser, at Klager (Biologisk mor) er sårbar ved skift, fordi hun kognitivt har begrænset ressource i dette område. Dette gør hendes sårbar i forhold til at danne overblik i en hverdag, hvor der er modsatrettede interesser i spil.

Det er sandsynligt, at Klager (Biologisk mor) er tilbøjelig til at misforstå situationer, som ikke er tydelige og strukturerede, hvilket relationelt kan give vanskelig- heder. Klager (Biologisk mor) er introvert i sin stil og tilbøjelig til at tænke ting godt igen- nem, inden hun træffer beslutninger.

Hun stoler i højere grad på egne indre overvejelser end ydre feedback, og hun forsøger på ikke at blive overdrevent påvirket af følelser. Klager (Biologisk mor) er forholdsvist fast forankret i sin tænkning og kan fremstå rigid.

Da hun har en grundlæggende følelse af ikke at være tilfreds og er tilbøjelig til at reagere hurtigt for at reducere en spændingstilstand, kan denne stil have en begrænset effektivitet på den lange bane, da hurtige beslutninger ofte ikke er så velgen- nemtænkte.

Der er sammenhæng mellem PDI-interviewet og Rorschachundersøgel- sen på den måde, at Klager (Biologisk mor) viser usammenhængende tænkning og en til- bøjelighed til at gøre egne behov til andres. Klager (Biologisk mor) kan fanges af egne fø-

4

lelser således, at hun kan tillægge Barn intentioner, som han ikke har. På den måde kan hun sammenblande egne behov med, hvad hun tænker, der er Barns behov, uden at hun selv har refleksion over dette. Et andet eksempel er, at Klager (Biologisk mor) forvrænger virkeligheden til noget, den ikke er, ved at sige, at hendes traumatiserende opvækst havde den fordel, at hun nu ved, hvordan man ikke skal være mor. Klager (Biologisk mor) viser gen- nem undersøgelsen en begrænset mentaliseringsfunktion. Dette udtryk- ker sig særligt, når hendes eget følelsesliv aktiveres.

I samspillet med Barn forsøger Klager (Biologisk mor) at få det til at virke med Barn så godt, hun kan. Men centralt er det, at Barn afviser omsorg fra Klager (Biologisk mor) og ikke vil lade hende komme tæt på. Han er i forsvar, og Klager (Biologisk mor) læser ikke hans emotionelle tilstand adækvat. Klager (Biologisk mor) og Barn fungerer bedst i situationer, hvor de har fokus på et fælles tredje, f.eks. der, hvor Klager (Biologisk mor) har planlagt maleaktivitet sammen med ham. Når strukturen er mere løs, og hvor Klager (Biologisk mor) skal få noget til at fungere imellem dem, træk- ker Barn sig og afviser hendes forsøg.

Prognosevurdering: Med afsæt i resultaterne fra den samlede undersøgelse viser denne en begrænset prognose for Klager (Biologisk mor)s forandringspotentiale. Det, der ligger til grund for denne vurdering, er flere af de forhold, der er nævnt i oven- stående. Klager (Biologisk mor)s mentaliseringskapacitet er begrænset og særligt udfor- dret, når hun følelsesmæssigt er påvirket.

Klager (Biologisk mor) har kognitivt potentiale til at tilegne sig nye færdigheder, men hun viser i sin tænkning og i sin måde at læse Barn på rigiditet og er tilbøjelig til at gøre egne behov til Barns behov.

Klager (Biologisk mor) viser ikke erkendelse af egne vanskeligheder i sin rolle som mor, men føler sig vedvarende straffet for en opvækst med omsorgssvigt og holder fast i, at netop den opvækst har været god i den henseende, at hun ved, hvad man ikke skal gøre overfor børn.

Klager (Biologisk mor) har et stærkt ønske om samvær med Barn, men undertegnedes indtryk er, at Klager (Biologisk mor) sætter eget behov over Barns behov, idet Barn så tydeligt viser, at han ikke vil.”

Det fremgår af tillægsprognosevurderingen af 21. marts 2026 vedrørende BarnBarn Barn bl.a. følgende:

” Sammenfatning og prognosevurdering: Barns aktuelle trivsel: Barn er en dreng på 30 måneder som alle - rede har oplevet flere udskiftninger i nære omsorgspersoner, og som har været udsat for voldsomme skift, utryghed og forandringer. Aktuelt under denne undersøgelse fremstår Barn som en glad og veltilpas dreng, der udvikler sig i sit eget tempo, når han er i kendte, stabile og forudsigelige rammer, og som reagerer med regrediering i udvikling når han overstimuleres.

Barn følger sin egen udviklingskurve i sit eget tempo med samme væsentlige forsinkelse for alderen. Barns kognitive forudsætninger er under gennemsnittet i forhold til jævnalderende, og han fremstår som et yngre barn med stort behov for guidning og stimulering for at ud- vikle færdigheder.

5

Barn er i sproglig udvikling, og han kommunikerer med ord, fagter og kropssprog. Han kan sammen med sine omsorgspersoner, give ud- tryk for hvad han vil, og hvad han ikke bryder sig om. Barns sprog- lige udvikling er forsinket særligt ekspressivt, og han har udfordringer med at bruge sproget socialt sammen med andre.

Socialt viser Barn interesse for andre, både voksne og børn. Han er observerende og endnu ikke tydeligt interagerende i sociale sammen- hænge. Han kan kopiere leg, når han er én til én, men skal støttes i kon- takten f.eks. med nænsom fysisk guidning eller insisterer på øjenkon- takt. I samværet med Barn skal han have støtte til at udvikle socialt samspil, herunder tur-tagning og forhandling.

Barn reagerer voldsomt og tydeligt når han oplever utryghed f.eks. ved besøg i tidligere vuggestue, og når der sker forandringer i hans hverdag, f.eks. med besøg af ukendte voksne som mig under undersø- gelsen.

Barn reagerer relevant, når man kommer på besøg, både med et hø- fligt hej, men også med naturlig afstand. Han vil gerne i kontakt, men det er afgørende, at han også får lov til at trække sig. For at komme tæt på Barn er det nødvendigt at kunne aflæse ham og hans grænser, og følge hans tempo på en nænsom måde.

Vedr. leg og interesser ses, at Barn gerne gentager leg, bygger klod- ser på samme måde igen og igen altså repetitive handlinger, og han har særlige ritualer, f.eks. at kramme en lygtepæl, når han kommer forbi en. Tidligere var han særligt optaget af flyvemaskiner.

Følelsesmæssigt viser Barn sikre tegn på tilknytning til sine nuvæ- rende plejeforældre. Han opsøger nærhed og trøst hos dem, og han fin- der ro i deres favn, hvis han er urolig. Han tør også vise dem, hvis han er utilfreds og f.eks. får et nej til en kage. Barn har fortsat et stort be- hov for at vide, hvor særligt plejemor er, men kan nu f.eks. lege alene på værelset.

Plejeforælderne har forståelse for Barns udviklingsniveau og sikker fornemmelse for hans behov, hvilket er afgørende for Barns ople- velse af at være tryg.

Barns udvikling påvirkes kraftigt, når han udsættes for stressede si- tuationer, f.eks. ved sygdom, besøg i vuggestue, samvær med biologi- ske forældre og under denne undersøgelse ved mine besøg i hjemmet. Barns funktionsniveau påvirkes: Fra en dreng, der trives, til en, der regredierer ved at lukke sig inde i sig selv. Barn viser tydelige tegn på mistrivsel, når han overstimuleres. Det er afgørende for Barns ud- vikling, at der tages højde for hans sårbarhed i stressede potientielt situ- ationer.

Den udviklingsmæssige funktion, eller den måde, som Barn udvikler sig på, afviger fra jævnaldrende børns på flere områder, bl.a. i evnen til gensidighed i samspil, med sparsom blikkontakt og mimik. Ligeledes

6

ses Barns leg repetitiv. Han har udfordringer sansemotorisk, forsin- ket sproglig udvikling, og han reagerer kraftigt på forandringer. Alle af- vigelser er forenelige med en iboende udviklingsforstyrrelse af gen- nemgribende karakter, hvilket bør medtænkes i indsatsen omkring BarnBarn Barn fremover. Endelig afklaring af ovenstående vil kræve en vurdering af Barn i børnepsykiatrisk regi.

Det anbefales, at Barns udvikling følges tæt, og det kan være rele- vant at medtænke inddragelse af mulige ressourcer i forhold til special- pædagogisk bistand, f.eks. bopælkommunes pædagogiske psykologiske rådgivnings muligheder incl. fysio- og ergoterapeut eller småbørnskon- sulent for at støtte op om Barns udvikling bl.a. ved opstart i institu- tion.

Barns tilknytningsrelationer, herunder kvaliteten og styrken af hans tilknytning til den nuværende plejefamilie: Barns tilknyt - ningssystem har været under stort pres. Han har boet kortvarigt med biologiske forældre, på spædbarnshjem, meget kortvarigt hos adoptant og i to forskellige plejefamilier. Barns tilknytningssystem har været udfordret, og han har udvist reaktioner som lav aktivering, passivitet og følelsesmæssig frakobling.

På trods af dette ses allerede et tæt følelsesmæssigt bånd til særligt ple- jemor, som tilbringer mest tid med Barn. Barn er mere tilbagehol- dende i forhold til sin plejefar, men søger ham også for nærhed og væl- ger ham til, når Barn er allermest i affekt. Barn valgte plejemor til blandt personalet i vuggestuen, og hun viser indsigt og forståelse for at møde Barn i hans udviklingszone f.eks. som i MIM.

Det er ikke nemt, da Barn giver sparsomt igen, men den evne er afgørende for, at Barn udvikler sig. I samværet med plejeforældrene tilbydes BarnBarn Barn den omsorg og udviklingsstøtte, som han har brug for lige nu. Plejeforældrene kender Barn, de har forstået og er realistiske om BarnsBarns Barns atypiske udvikling og og de ser, at han er en dreng med særlige behov.

Når Barn er under pres eller føler sig truet, reagerer han med gråd, og søger plejeforældrene til beskyttelse og trøst. Både plejemor og pleje- far kan nedregulere uroen hos Barn. Barns erfaringer med, at om- sorgspersoner kan passe på ham, har betydning for, at han også tør knytte sig til andre mennesker, og give ham mod på at udforske verden på egen hånd.

Et tegn på, at Barn er ved at føle sikkerhed heri, og er begyndt at søge ud på egen hånd, er f.eks. beskrevet i restaurantbesø- get, hvor han tør være i legerummet sammen med de andre børn uden plejeforældrene, og hvor han finder tilbage til plejeforælderene og giver udtryk for at han gerne vil hjem fordi han er træt.

Det er også af stor betydning at Barn fortsat ser sin tidligere plejefa- milie og Person 6, som han er glad for. Barn er omgivet af mange, som elsker ham, og det er afgørende for ham, at der er stabilitet og tryghed hos de omsorgspersoner, han møder. Han nævner spontant navnene på tidligere plejefamilie, og det er med til at forme hans historie og identi- tet at bevare kontakten til dem.

7

Barns behov for stabilitet, forudsigelighed og kontinuitet i om -

sorgsrelationer: Barns udviklingsforsinkelse betyder, at han er en dreng, der har behov for særlig stabilitet og forudsigelighed med rolige, tydelige omsorgspersoner, der vedvarende spejler ham og tilbyder sprog for det, han oplever, og som inisterer på at engagere ham.

Barns reaktioner på overstimulering og stress viser Barns behov

for kontinuitet i omsorgsrelationerne, og imødekommelse af disse be-

hov er centralt for støtte hans udvikling. Barn vil tage alvorligt

skade, hvis han endnu en gang skal skifte omsorgspersoner, da han bli-

ver dobbelt ramt både i forhold til tilknytning og i forhold til hans aty-

piske udvikling.

Efter 11 måneders pause har der været 12 samvær siden maj 2025. I

denne undersøgelse har der ikke været observation af samværet mel-

lem Barn og hans biologiske forældre. Beskrivelserne af samværene

med de biologiske forældre, hvor Barn reagerer med afvisning og ef-

terfølgende har voldsomme affektreaktioner, giver mistanke om, at han genaktiverer tidlige tilknytningserfaringer og traumer. Det påvirker Barns trivsel og udvikling i negativ grad, og der er brug for at sikre Barns følelse af tryghed.

Barns ressourcer og sårbarheder med betydning for hans fremti -

dige udvikling samt en prognosevurdering af hans forventelige ud -

vikling fremadrettet: Barns ressourcer er, at han, når han er i ro, ud -

vikler sig i sit eget tempo, omend det er væsenligt forsinket. At Barn kan tage i mod omsorgspersoners guidning, og han vil gerne kontakten er ligeledes en ressource. Barn er en dreng, der er nemt at holde af.

Barn kan knytte an til sikre omsorgspersoner og er tydelig i sine re-

aktioner, når der er noget han har lyst til og når der er noget han ikke vil.

Barns forsinkede udviklingsniveau er en sårbarhed. Han har iboende vanskeligheder og udvikler sig atypisk, og han har fremadrettet brug for særlig støtte til at udvikle sig. Denne forsinkelse vurderes ikke til at

være forbigående, men af vedvarende karakter, og vil kræve særlig ind-

sats gennem hele hans barndom.

Forventelige psykologiske og udviklingsmæssige konsekvenser for Barn, såfremt han i en eventuel adoption placeres i en ny familie:

En eventuel flytning fra nuværende plejefamilie til en ny familie vil have alvorlige konsekvenser og må forventes at gøre skade på Barn.

Hvis Barn anbringes i en ny familie med nye omsorgspersoner om-

kring sig, vil hans tilknytningssystem igen blive sat på prøve, medfør-

ende genaktivering af utryghed og usikkerhed over for omsorgsrelatio-

ner, hvilket vil påvirke hans udvikling negativt.

Barns udvikling og følelsesmæssige stress vil medføre reaktioner, som tidligere set ved den afbrudte adoption, hvor Barn regredierede i sin udvikling og udviste stresssymptomer med selvskade, urolig søvn og ændret spisemønster.

8

Et skifte i Barns primære omsorgspersoner vil forstærke tidligere ne- gative tilknytningserfaringer og reaktionsmønstre, da han allerede som spæd har fået erfaringer med omsorgspersoner, der ikke har kunnet møde ham i hans behov.

Nuværende plejeforælderne har forståelse for Barns udviklingsni- veau og sikker fornemmelse for hans behov, hvilket er afgørende for Barns oplevelse af at være i sikkerhed og føle sig tryg. Ved flytning til ny familie vil Barn potentielt opleve flere tab, både af primære til- knytningspersoner i form af plejeforældre og forrige plejefamilie.

Konsekvenser ved en eventuelt flytning til en ny familie afhænger ikke bare af Barn og hans udviklingsniveau, men også af ubekendte para- metre som omstændighederne omkring en mulig flytning, planlægnin- gen og overgangen omkring flytningen, en vurdering af de relationer samt af de nye omsorgspersonernes kompetencer.

Der anmodes om, i det omfang det er fagligt relevant, at sondre mel - lem konsekvenser på kort og på lang sigt, samt at vurdere om påvirk - ningen må forventes at være forbigående eller blivende: Endnu et skifte i tilknytningspersoner vil gøre alvorligt skade på Barns udvik- ling.

På kort sigt vil hans tilknytningssystem igen blive sat på prøve, medførende utryghed og usikkerhed over for omsorgspersoner, hvilket før er set påvirke hans udvikling i negativ grad. Det er ikke fagligt for- svarligt at forudsige mulige konsekvenser, da der er mange forhold og ubekendte faktorer, der kan influere på, hvordan det vil påvirke BarnsBarns Barns udvikling fremadrettet og på langt sigt.

Afrunding: Barn er en nu 30 måneder gammel dreng, der allerede har været udsat for alvorlige livsomvæltinger, herunder skift i tilknyt- nings - og omsorgspersoner.

Denne vurdering af Barn beskriver, at de udfordringer, som ses hos ham, sansemotorisk, sprogligt, socialt, i forhold til gensidighed og un- der samspil, er iboende og forenelige med en gennemgribende udvik- lingsforstyrrelse, der vil følge ham under opvæksten. Barn har i høj grad brug for ro, stabilitet og kontinuitet i sit liv som betingelse for, at han kan udvikle sig. Barn har brug for særlig indsats omkrig sig for at støtte op hans udvikling.

Barn viser tydelige tegn til reaktioner på stress, når han overstimule- res eller presses i forandringer og har i højere grad end andre børn bug for tryghed, stabilitet og forudsigelighed.

Barn viser sikre tilknytningstegn til nuværende plejefamilie, som vi- ser tydelig forståelse for Barns behov og kan møde ham i hans nær- meste udviklingszone, hvilket er afgørende for Barns trivsel.”

Det er oplyst, at den nuværende plejefamilie har søgt om godkendelse som ad- optanter.

9

Den 1. juni 2026 traf Børne- og ungeudvalget i Kommune 2 afgørelse om ikke at følge en indstilling om at afbryde samværet mellem Barn og de biologiske forældre i 12 måneder.

Det fremgår af brev af 24. juni 2026 fra Ankestyrelsen, at der nu var udvalgt godkendte adoptanter til Barn, som derfor kunne komme i midlertidig place- ring hos adoptanterne, der herunder har forsørgelsespligten og forældremyn- digheden over Barn.

Det hedder desuden i brev af 30. juni 2026 fra Kommune 2 til Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), at de kommende adoptanter efter en gennemgang af sagens akter havde meddelt, at de ikke vurderede, at et afskeds- samvær ville være til Barns bedste. Det planlagte afskedssamvær den 2. juli 2026 blev herefter ikke gennemført.

Ankestyrelsen har under hovedforhandlingen bekræftet, at den tidligere pleje- familie er godkendt som familieadoptanter.

Forklaringer Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har afgivet supplerende forklaring.

Klager (Biologisk mor) har i retsmødet den 2. september 20025 forkla - ret, at hun ikke har arbejde p.t. Hun er flyttet til en anden kommune og afventer en samtale med sin sagsbehandler om beskæftigelse. Hun lever lige nu af kon- tanthjælp, men vil gerne i arbejde igen. Hun og Klager (Biologisk far) gik fra hinanden i ja- nuar 2025, og hun har siden februar 2025 boet sammen med en ny kæreste. Han er Stilling 2.

Han har ingen børn, men er klar til at blive en del af Barns liv. Hun har det rigtig godt, og hendes dosis af Sertralin er sat ned til halvdelen. Hun er ikke længere så præget af sin angst, og det hæmmer hende ikke socialt nu. Hun køber f.eks. selv ind. Da hun ”mistede” sin søn, besluttede hun at gøre noget ved de problemer, hun tidligere har haft, og hun har ikke længere bo- støtte eller mentor.

Hun og Klager (Biologisk far) har et godt samarbejde om Barn. De har stadig samvær med ham i fællesskab, da de mener, det er bedst for ham.

Barn blev flyttet til adoptionsfamilien den 11. september 2024, men kom til- bage til plejefamilien igen den 13. september 2024. Hun ringede herefter til ple- jemor Person 7, og hun og Klager (Biologisk far) fik lov til at komme forbi og se Barn. De fort- satte med at have samvær med Barn ca. en gang om måneden i omtrent en time. Det foregik stille og roligt sammen med plejemor Person 7, og det føltes trygt uden overvågning. Hun har under de seneste samvær også været alene med

10

Barn i kortere tid. Plejemor Person 7 deltager stadig i samvær efter, at Barn er kommet i pleje hos Plejemor og Plejefar. Person 7 kan godt forlade dem kortvarigt under samvær for at hente noget, og når hun har spurgt Person 7 om vejledning, har Person 7 sagt til hende, at hun ikke skal være så bekymret for at gøre noget for- kert.

Barn reagerede voldsomt, efter at han var kommet tilbage den 13. september 2024. Han blev helt ulykkelig, når plejemor Person 7 gik ud af stuen, og han havde svært ved at sove om natten.

I december 2024 fik plejefar Person 8 en blodprop i hjernen. Selv om plejefami- lien forsøgte at gøre det bedste for Barn, reagerede han på situationen. Der- for er Barn kommet i en ny plejefamilie, som han kendte i forvejen. Barn savner dog sin gamle plejemor, og han sover ikke så godt om natten. Han er ikke alderssvarende, idet han ikke kan tale. Han kan kun sige ganske få ord.

Barn vil gerne kontakten med hende, men det er klart, at hans største tilknyt- ning er til den tidligere plejemor, Person 7. Under samvær leger hun med ham, og de kysser og krammer. Hun accepterer, at han ikke kan holde til mere end en ti- mes samvær, men hendes største ønske er at få ham hjem.

Hvis hun og Klager (Biologisk far) ikke får medhold, vil hun dog have det nogenlunde med, at den nye plejefami- lie adopterer ham, for hun har et begrundet håb om, at hun og Klager (Biologisk far) så kan blive ved med at have samvær med Barn. Plejemor og Plejefar har givet ud- tryk for, at Barn skal kende sine biologiske forældre, hvis han bliver adopte- ret af dem.

Klager (Biologisk far) har i retsmødet den 2. september 2025 forkla - ret, at han er 28 år og bor i By 2. Han har fået en ny kæreste, Person 9, men de er ikke flyttet sammen endnu. Han sørger for at holde hjemmet i god stand, og hans IPS-konsulent, Person 10, er tilfreds. Hun er ved at hjælpe ham med at finde et Job.

Hans samarbejde med Klager (Biologisk mor) er fint. De skriver og ringer sammen, og de holder sammen om at være forældre til Barn. Han drikker ikke længere alkohol, og han har sidst taget stoffer i 2018. Han får stadig Sertralin for angst, men han er i bedring, og han kan nu komme ud blandt andre – herunder tage til fodbold- kamp.

Han har ikke længere en mentor. Han har stadig kontakt til sin tidligere men- tor, Person 11, men det er privat og som ven.

Hans papbedstefar, Person 12, døde, lige da Barn kom til verden. Få dage efter fik hans farmor hjertestop, og det var en meget presset tid for ham, hvor han forsøgte at tage ansvar for alle, men havde svært ved at få det hele til at hænge sammen. Derfor var han ikke så meget på Familiehus, da Klager (Biologisk mor) var der sammen-

11

med Barn. Han mener, at han vil være i stand til at tage vare på Barn nu og give ham tryghed og gode rammer, herunder sørge for, at han får ordentlig mad, får børstet tænder hver dag og kommer i seng i ordentlig tid. Forældre- kompetenceundersøgelsen blev foretaget på et tidspunkt, hvor han var presset, og den viser ikke det reelle billede af hans kompetencer.

Han kan godt aflæse sin søns følelser, og han har sin søsters børn på overnat- ning.

Han oplevede, at han og Klager (Biologisk mor) blev efterladt uden støtte og hjælp efter forældre- kompetenceundersøgelsen. Forældrehandleplanen blev ikke fulgt op og gen- nemført. Han pressede på for at få det til at ske sammen med Person 11, men det lykkedes ikke.

Han har deltaget i alle samværene med Barn. Han ser på, hvad Barn gerne vil lege med, men passer også på, at han ikke kommer til skade. Barn vil gerne den fysiske kontakt med ham, og det går fint med samvær uden støtte. De hygger og fjoller sammen, og han tager selfies sammen med Barn. Han har godt kunnet mærke, at Barn har skullet vænne sig til den nye plejefami- lie.

Han mener, at Barn er inde i en god udvikling og er en stærk lille dreng. Det er korrekt, at Barn ikke har noget rigtigt sprog, men han pludrer meget. Han ønsker, at Barn lige nu forbliver i en plejefamilie, men at Barn kan komme hjem til ham eller Klager (Biologisk mor) i løbet af 3-4 år, når han og Klager (Biologisk mor) har fået arbejdet godt med de ting, de nu er i gang med.

Klager (Biologisk mor) har i retsmødet den 20. august 2026 forklaret, at hun stadig bor sammen med sin kæreste og er på kontanthjælp. Hun har et øn- ske om at komme til at arbejde inden for Stilling 3 eller at arbejde med Stilling 4Stilling 4 Stilling 4. Hun får ikke medicin mere. Hun stoppede med Sertralin ved årsskiftet.

Hun har i det forløbne år haft samvær med Barn en gang om måneden på en legeplads i By 3. Hun og Klager (Biologisk far) samt Plejemor og den tidligere plejemor var med under samværene. Barn er ”en svær dreng” og har sine udfordringer. Han leger ikke, men går bare rundt og kan blive bange for høje lyde. Der er mange ting i denne sag, der har ødelagt Barn.

Han har dog kaldt hende for mor flere gange, taget hende i hånden og været med til at få taget bil- leder. Han trækker sig, hvis der er noget, han ikke vil. De havde samvær, indtil han blev midlertidigt bortadopteret. Det sidste samvær var i maj måned i år. Der var et møde den 1. juni 2026 i Børne- og ungeudvalget, der ikke fulgte en indstilling om at afbryde samværet.

De fik dog ikke samvær derefter på grund af den midlertidige placering. Det blev hun overrasket over efter Børne- og un-

12

geudvalgets afgørelse og på baggrund af plejeforældrene Plejemor og Plejefars tilkendegivelse om, at Barn i tilfælde af adoption skulle have mulighed for kontakt med sine biologiske forældre. Hun vil søge om samvær, hvis hun og Klager (Biologisk far) ikke får medhold i sagen.

Hun er ikke enig i konklusionerne i den nye prognosevurdering, og hun kan ikke genkende sig selv i beskrivelserne af hende. Hun er slet ikke i tvivl om, at hun med den rette hjælp og støtte og tilgang til tingene vil kunne tage vare på Barn.

Anbringender

Parterne har i de væsentlige henvist til de anbringender, der er gjort gældende for byretten.

Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) har herud - over gjort gældende, at afgørelsen om frigivelse til adoption blev truffet i med- før af adoptionslovens § 9, stk. 3, men at rette hjemmel nu er adoptionslovens § 9, stk. 4, da bortadoptionen efter de nu foreliggende oplysninger må anses for at være sket på baggrund af hans tilknytning til plejefamilien.

Der er ikke adgang til at ændre hjemlen under sagens behandling, og det er herudover ikke godt- gjort, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 4, er opfyldt. Sagen har ændret karakter bl.a. på baggrund af de nye oplysninger om, at Barns vanskelighe- der er iboende. Det er en helt anden sag, end da den blev behandlet i Ankesty- relsen.

Det kræver en fornyet socialfaglig vurdering, som landsretten ikke kan foretage uden sagkyndig bistand. Også af disse grunde må Ankestyrelsens af- gørelse ophæves.

Ankestyrelsen har heroverfor anført, at frigivelsen til adoption er truffet på grundlag af adoptionslovens § 9, stk. 3. Det forhold, at Barn siden er blevet midlertidigt placeret i plejefamilien, som nu er godkendt som adoptanter, med- fører ikke, at afgørelsen nu skal træffes efter adoptionslovens § 9, stk. 4. Lands- retten kan inddrage de nye oplysninger, der støtter, at betingelserne i adop- tionslovens § 9, stk. 3, er opfyldt.

Advokat Ditte Schou-Christensen har tilsluttet sig Ankestyrelsens bemærknin - ger om anvendelse af adoptionslovens § 9, stk. 3, og at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsor- gen for Barn. Der kan dog i den konkrete sag være tvivl om, hvorvidt det vil være bedst for Barn at blive bortadopteret af hensyn til kontinuiteten og sta- biliteten i hans opvækst set i forhold til de skift, han har været udsat for under sagens forløb, og hans særlige iboende udfordringer, der er forenelige med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

13

Landsrettens prøvelse angår Ankestyrelsens afgørelse om frigivelse til adoption i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2.

Landsretten er ikke afskåret fra at inddrage de nye oplysninger i form af de for- nyede prognosevurderinger for så vidt angår forældrene og tillægsprognose- vurderingen af Barn.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at betingelserne for an- bringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt, jf. barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1.

Spørgsmålet er herefter, om der er en høj grad af sandsynlighed for, at foræl- drene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn uanset støtteforanstaltninger, og om adoption vil være bedst for Barn af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst. Der er tale om forældrenes første barn, og det følger af forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 3, at der i en så- dan situation skal mere til for at sandsynliggøre, at forældrene varigt er uden forældreevne, hvor der også – som her – er tale om et helt lille barn.

Efter indholdet af navnlig forældrekompetenceundersøgelserne fra 14. marts 2024 og de fornyede prognosevurderinger af 10. juni 2026, der støtter resulta- terne af de tidligere undersøgelser, samt tillægsprognosevurdering af 21. marts 2026 og oplysningerne om de gennemførte støtteforanstaltninger både før og ef- ter Barns fødsel tiltræder landsretten, at der foreligger en høj grad af sand- synlighed for, at begge forældre uanset støtteforanstaltninger varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, der er en sårbar dreng med behov og udfordringer, som kræver en særlig indsats.

Barn har under sagens forløb været placeret hos to plejefamilier og kortva- rigt hos en adoptant, og han er nu midlertidigt anbragt hos de seneste plejefor- ældre, der er godkendt som nye adoptanter. Det fremgår af tillægsprognosevur- deringen, at yderligere skift i tilknytningspersoner vil gøre alvorlig skade på Barns udvikling.

Alternativet til en adoption vil indebære, at Barn med høj grad af sandsynlig- hed vil skulle tilbringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer, bl.a. i forhold til flere yderligere skift, f.eks. hvis aftalen om plejeforholdet opsiges.

Landsretten finder efter en samlet vurdering, at væsentlige hensyn til kontinui- teten og stabiliteten i Barns opvækst indebærer, at adoption vil være bedst for ham. Af de samme grunde foreligger der sådanne helt særlige omstændig- heder og tungtvejende hensyn til barnets bedste, at adoption uden samtykke ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

14

Landsretten tiltræder derfor, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, er opfyldt.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.