VLR — Vestre Landsret
BS-58666/2025-VLR
OL-2026-V-00055
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 195.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 11. juni 2026
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-58666/2025-VLR (9. afdeling)
Klager (Biologisk mor) 1
og
Klager (Biologisk far) 1 (advokat Jesper Frøkjær Jonstrup for begge, beskikket)
mod
Ankestyrelsen
Yderligere part: Barn (advokat Lars Kaasgaard, beskikket)
Retten i Hjørring har den 28. november 2025 afsagt dom i 1. instans (sag BS-25028/2025-HJO).
Landsdommerne Thomas Jønler, Jeanette Bro Fejring og Ioana Fodor (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Klager (Biologisk mor) 1 og Klager (Biologisk far) 1, har gentaget deres påstand for byretten om, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves.
2
Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Advokat Lars Kaasgaard har på vegne af Barn tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand om stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Ankestyrelsen har udarbejdet en supplerende redegørelse af 28. maj 2026 til brug for ankesagens behandling.
Der er for landsretten fremlagt statusudtalelser fra plejeforældrene fra den 24. april 2025 og den 2. december 2025.
Klager (Biologisk mor) 1 og Klager (Biologisk far) 1 har ikke givet møde un-
der hovedforhandlingen af ankesagen.
Anbringender
Klager (Biologisk mor) 1 og Klager (Biologisk far) 1 har til støtte for deres
påstand anført bl.a., at betingelserne for adoption efter adoptionslovens § 9, stk.
2 og 3, ikke er opfyldt. Barn blev anbragt uden for hjemmet umiddelbart ef-
ter fødslen, og der skal derfor mere til at sandsynliggøre, at de er uden foræl-
dreevne, end hvis Barn var blevet anbragt på et senere tidspunkt. De har
ikke medvirket i forældrekompetenceundersøgelsen, og det fremgår af under-
søgelsen, at den skal læses og bruges med det forbehold. Prognosevurderingen er baseret på forældrekompetenceundersøgelsen, og den skal derfor læses og bruges med samme forbehold. Konklusionen i prognosevurderingen giver et forkert billede af deres udfordringer, når man ser på de nuancer, der fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen og de øvrige oplysninger i sagen, herunder vedrørende anbringelsen af Barns lillebror, Søsken, og den positive beskrivelse
af deres samvær med ham. Der er ingen oplysninger i sagen, der belyser relatio-
nen mellem dem og Barn, og det skaber usikkerhed for så vidt angår konklu-
sionen i prognosevurderingen.
Ankestyrelsen har til støtte for sin påstand anført bl.a., at betingelserne for
adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt. Der er et anbringel-
sesgrundlag efter § 47, stk. 1, i barnets lov, da der er en åbenbar risiko for, at BarnsBarns
Barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet på
grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af hende. Det er på bag-
grund af prognosevurderingen sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være
ude af stand til at varetage omsorgen for Barn. Den børnesagkyndige i Anke-
styrelsen har vurderet, at prognosevurderingen er valid og brugbar. Adoption vil af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst være bedst for hende. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at forældrene – efter at de var blevet opfordret til at deltage i forældrekompetenceundersøgelsen – afviste
3
dette. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at forældrene tilsynela-
dende samarbejder bedre i forhold til Barns lillebror. Forældrekompetence-
undersøgelsen bygger på et omfattende materiale.
Advokat Lars Kaasgaard har på vegne af Barn til støtte for
hendes påstand tilsluttet sig Ankestyrelsens synspunkter og har herudover an-
ført bl.a., at der ikke har været samvær mellem Barn og forældrene siden au-
gust 2023, og at hun ikke har kontakt til sine søskende. Forældrekompetenceun-
dersøgelsen er udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer, der gæl-
der, og den bygger på et omfattende materiale. Der er en høj grad af sandsyn-
lighed for, at Barn vil skulle være i en plejefamilie, indtil hun fylder 18 år, hvis hun ikke bliver tvangsadopteret, og det medfører en række usikkerheder,
herunder risiko for skift. Det er derfor af hensyn til kontinuiteten bedst for BarnBarn
Barn, at hun bliver tvangsadopteret.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde med-
deles, selv om forældrene ikke vil give samtykke, hvis væsentlige hensyn til,
hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter bestemmelsens stk. 3 kan adop-
tion meddeles efter stk. 2, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for
hjemmet i § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov er opfyldt, og det er sandsynlig-
gjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for
barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets op-
vækst vil være bedst for barnet.
Ved vurderingen af, om det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, skal der efter forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af begge forældres fremtidige forældreevner. Som anført i Højesterets dom af 4. februar 2019 (UfR 2019.1565) kan det udledes af forarbejderne til § 9, stk. 3, at der skal
være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltnin-
ger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet. Det kan også udle-
des af forarbejderne, at denne grad af sandsynlighed alt andet lige skal være hø-
jere, hvis der er tale om et helt lille barn.
Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Barn, der er født den Dato 1 2023, blev anbragt uden for hjemmet umiddelbart efter fødslen. Det fremgår
også, at Barn havde regelmæssigt samvær med sine forældre, og at samvæ-
rene i det væsentlige var positive, men at de ophørte i august 2023, fordi foræl-
drene udeblev. Der har ikke været samvær siden.
Om Klager (Biologisk far) 1 fremgår det af forældrekompetenceundersøgel-
sen af 17. juli 2024, at han har alvorlige personlighedsmæssige vanskeligheder, der bl.a. kommer til udtryk ved, at han udelukkende formår at tage hensyn til
4
egne ønsker og behov, ligesom det fremgår, at hans mentaliseringsevne er be-
kymrende lav eller fuldstændig fraværende. Det fremgår også, at han viser per-
sonlighedsmæssig rigiditet og kontaktforstyrrelse på et meget grundlæggende
plan, som det ikke vurderes muligt at udvikle på, og at han ikke synes motive-
ret for at udvikle sig for sine børns skyld.
Klager (Biologisk mor) 1 er i forældrekompetenceundersøgelsen beskrevet
med en umoden, dependent og egocentrisk adfærd, der belaster hendes foræl-
drekompetencer i alvorlig grad. Hun er også beskrevet med en stærkt svin-
gende følelsesmæssig tilstand, der medfører, at hun har svært ved at affektregu-
lere og med sin adfærd vise, at hun tilsidesætter egne følelser og behov i rela-
tion til sine børn. Det er vurderet, at hun er i alvorlig risiko for at fremstå som en uforudsigelig og ustabil omsorgsperson for Barn.
Af prognosevurderingen fra den 2. december 2024 fremgår, at Klager (Biologisk mor) 1
Klager (Biologisk mor) 1 og Klager (Biologisk far) 1 har udvist alvorligt nedsatte forældre-
kompetencer i forhold til alle deres børn, og at de ikke har været motiverede for at arbejde med sig selv, ligesom de kontinuerligt primært har fokuseret på egne
følelser og behov, særligt når de har været pressede eller udfordrede. Det frem-
går også, at det er sandsynligt, at deres stærkt begrænsede forældreevner bety-
der, at de varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.
Prognosevurderingen er – ligesom forældrekompetenceundersøgelsen – udar-
bejdet af en psykolog fra Observationshjem uden deltagelse af Klager (Biologisk mor) 1
Klager (Biologisk mor) 1 og Klager (Biologisk far) 1, da de ikke har ønsket at med-
virke. Forældrekompetenceundersøgelsen og prognosevurderingen er udarbej-
det på baggrund af omfattende sagsakter, herunder en psykologisk undersø-
gelse af Barn, journalnotater fra kommunen, underretninger, samværsbeskri-
velser, statusudtalelser fra plejeforældrene og statusnotater fra ObservationshjemObservationshjem
Observationshjem, hvor Klager (Biologisk mor) 1 opholdt sig i en periode sammen med Barns tre ældre søskende, inden de blev anbragt uden for hjemmet. Det er anført i forældrekompetenceundersøgelsen og prognosevurderingen, at det på trods af den manglende deltagelse af Klager (Biologisk mor) 1 og Klager (Biologisk far) 1
Klager (Biologisk far) 1 er relevant og realistisk at vurdere deres ressourcer og van-
skeligheder i et aktuelt og fremtidigt perspektiv, da sagsakterne meget tydeligt viser, at de begge i en lang årrække har fremstået yderst konsistente i tilgangen til deres fem børn, både i samarbejdet med professionelle og i deres indbyrdes relation.
Den børnesagkyndige i Ankestyrelsen har udtalt, at prognosevurderingen er
valid og brugbar, og at det ikke er en hindring, at forældrene ikke har medvir-
ket i forældrekompetenceundersøgelsen, selv om det havde været det bedste.
5
På denne baggrund og henset til de øvrige oplysninger i sagen finder landsret-
ten efter en samlet vurdering, at betingelserne for at anbringe Barn uden for hjemmet i medfør af § 47, stk. 1, nr. 1, i barnets lov er opfyldt, og at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) 1 og Klager (Biologisk far) 1 – uanset eventuelle støtteforanstaltninger – varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn. Landsretten finder også, at væsentlige
hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst indebærer, at adop-
tion er bedst for hende.
Landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for adoption uden samtykke ef-
ter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 11-06-2026 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Klager (Biologisk mor) 1, Indstævnte Ankestyrelsen, Advokat (H) Lars Kaasgaard, Appellant Klager (Biologisk far) 1
