SS-118/2026-VLR

AM2026.03.23V Retten i Koldings

KENDELSE

Dato: 16. februar 2026 Rettens sagsnr.: SS-100619/2026-KOL-GLOV Politiets sagsnr.: JU 4200-84110-00143-26 Politiets sag Foranstaltning under efterforskning Godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelse Ingen var mødt.

Der blev fremlagt: anmodning af 28. januar 2026 fa anklagemyndigheden supplerende bemærkninger modtaget den 29. januar 2026 fra anklagemyndigheden Af anmodningen af fremgår følgende: ”… I medfør af retsplejelovens§ 806, stk. 4, jf.§ 802, stk. 1, anmoder jeg om rettens kendelse for godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelse af 1 pakke indeholdende hash overleveret til Sydøstjyllands Politi fra Toldstyrelsen den 27. januar 2026 ca. kl. 17.00, der er adresseret til Person1 Adresse1 8300 Odder Danmark E-mail1@protonmail.com og afsendt af Butik1 Adresse2, 29620 Malaga, Espafia E-mail2@email.com sagen vedrører overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Sagsfremstilling

Baggrunden for anmodningen er, at Toldstyrelsen under en stikprøvekontrol den 27. januar 2026 udtog en pakke på BRING-terminalen på adressen Kongens Kvarter 14 i Fredericia. Toldstyrelsen åbnede herefter pakken, som indeholdte ca. 10 kg. hash, hvorfor politiet blev kontaktet. Sydøstjyllands Politi afhentede pakken fra Toldstyrelsen samme dag ca. kl. 17.00.

På pakken fremstod navnet "Butik1" og at pakken var afsendt fra en tøjbutik i Malaga, Spanien. Tolderne kunne ikke udlevere en toldseddel, idet der var IT nedbrud. Ud fra forsendelsesmærket på pakken kunne der ikke udfindes en person der passede med den angivne adresse. Adressen hører til en Butik2 i By. Der henvises i øvrigt til vedlagte rapportmateriale.

Afsluttende bemærkninger På baggrund af ovenstående oplysninger foreligger der en særlig bestyrket mistanke om, at pakkens indhold er ulovligt og bør konfiskeres, hvorfor betingelserne for beslaglæggelse er til stede. Der er grund til at antage, at den beslaglagte pakke kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, hvorfor anklagemyndigheden anmoder om rettens godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelse.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at øjemedet ville have været forspildt, såfremt rettens kendelse om beslaglæggelse af pakken skulle afventes, idet forsendelsen i så fald ville være videresendt. Betingelserne for at standse brevet på øjemedet i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 1, er dermed opfyldt.

Der anmodes endvidere om, at afgørelsen træffes på skriftligt grundlag, subsidiært at det tillades anklagemyndigheden at give møde via videolink i medfør af retsplejelovens§ 748 a, stk. 5.

Der er på nuværende tidspunkt ikke beskikket forsvarer i tilknytning til sagen. …” I mail af 29. januar 2026 fremgår det: ”… Jeg har modtaget rettens brev af 29. januar 2026 med anmodning om anklagemyndighedens stillingtagen til, hvorvidt anmodningen tilbagekaldes eller om anklagemyndigheden ønsker, at der afsiges kendelse i sagen.

Retten henviser i denne forbindelse til tidligere afsagte kendelser i lignende sager under SS 104585/2025, jr.nr. 3700-84110-01464-25 og SS 104657/2025, jr.nr. 3700-84110-01487-25, hvor retten har afvist anmodningerne med den begrundelse, at det er reglerne i retsplejelovens § 71, der finder anvendelse. Disse kendelser er ikke kæret af anklagemyndigheden.

Retten har endvidere anført, at såfremt kendelse ønskes afsagt, anmodes anklagemyndigheden samtidigt at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger samt oplyse, om der ønskes retsmøde afholdt. Anklagemyndigheden ønsker kendelse afsagt, og det er fortsat anklagemyndighedens opfattelse, at anmodningerne kan behandles på skriftligt grundlag.

Retten henviser til en enkelt anmodning, men der gøres opmærksom på, at der er afsendt to anmodninger om beslaglæggelse af pakker. Begge er afsendt til retten i går eftermiddags.

Anklagemyndighedens bemærkninger er følgende: Når politiet modtager en forsendelse, som SKAT eller en postvirksomhed har tilbageholdt og åbnet, og det er konstateret, at forsendelsen har et (formodet) ulovligt indhold, kan det give anledning til tvivl, om den fortsatte tilbageholdelse hos politiet af forsendelsen skal ske efter reglerne om brevåbning og brevstandsning eller efter reglerne om beslaglæggelse.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at i tilfælde, hvor SKAT eller en postvirksomhed med hjemmel i særlovgivningen har tilbageholdt en forsendelse og overdrager den til politiet, kan politiet beslaglægge forsendelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I sådanne tilfælde skal sagen således ikke behandles efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det gælder efter Rigsadvokatens opfattelse også i tilfælde, hvor SKAT med hjemmel i toldlovgivningen har tilbageholdt en forsendelse, men ikke udnyttet den adgang til at åbne forsendelsen, som ligger i kontrolbeføjelsen i medfør af toldloven, inden forsendelsen overdrages til politiet.

Rigsadvokatens opfattelse er baseret på den almindelige forståelse af begrebet ”indgreb i meddelelseshemmeligheden" og den grundlæggende sondring mellem, om forsendelsen er ”undervejs i en kommunikationslinje” eller ej.

I betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter anvendes betegnelsen "indgreb i meddelelseshemmeligheden" om de indgreb, som politiet under særlige betingelser efter retskendelse kan foretage i den enkelte borgers anvendelse af de kommunikationskanaler af skriftlig eller mundtlig art, hvor man normalt kan meddele sig frit i tillid til, at andre ikke trænger ind (afsnit 2.1.).

Det fremgår af betænkningen, at indgreb i meddelelseshemmeligheden er karakteriseret ved, at de retter sig mod meddelelser, der er undervejs i en kommunikationslinje (afsnit 2.6.2.). Forsendelser, som enten ikke er afsendt, eller som er kommet frem til modtageren, er således ikke omfattet af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Som følge heraf er et uåbnet brev, som findes under ransagning, ikke omfattet af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. også U1992.373/1V. Visse steder i særlovgivningen er der hjemmel for andre end politiet til uden retskendelse at tilbageholde og åbne forsendelser, mens de er under forsendelse.

Det gælder således SKAT's adgang til at kontrollere forsendelser efter toldlovens § 15, stk. 1, og postvirksomheders adgang til efter postbekendtgørelsens§ 6, stk. 1, at åbne forsendelser, hvor der hverken kan udfindes adressat eller afsender, og forsendelser, som er beskadigede.

Såvel toldloven som postloven er kendetegnet ved at varetage andre hensyn end strafforfølgning, idet den kontrolbeføjelse, som henholdsvis SKAT og postvirksomheden kan udøve i medfør af lovgivningen, ikke sker med henblik på strafforfølgning. SKAT's og postvirksomheders åbning af forsendelser er således ikke indgreb i meddelelseshemmeligheden omfattet af retsplejelovens kapitel 71, jf. TfK2015.961V og U1998.1484Ø.

Når SKAT eller en postvirksomhed således tilbageholder og åbner en forsendelse, mens den er undervejs, sker der efter Rigsadvokatens opfattelse en afbrydelse af kommunikationslinjen med den konsekvens, at forsendelsen ikke længere er "undervejs i en kommunikationslinje", når forsendelsen overdrages til politiet.

Politiets efterfølgende sagsbehandling kan derfor ikke betragtes som et indgreb i meddelelseshemmeligheden, men må behandles efter reglerne om beslaglæggelse. …” Retten afsagde Kendelse Anklagemyndigheden har anmodet om rettens godkendelse af beslaglæggelse og ransagning af en pakke.

Det fremgår af anmodningen, at pakken er indleveret til postbefordring hos BRING-terminalen beliggende i Fredericia, hvor Toldstyrelsen under en stikprøvekontrol udtog og efterfølgende åbnede en pakke, der indeholdt ca. 10 kg. hash, hvorfor politiet blev kontaktet. Der har ikke efterfølgende kunne udfindes en person, der passede med den angivne adresse.

Af betænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter fremgår bl.a.: "… 2.6.2.Nærmere beskrivelse af de enkelte indgreb … Om alle de nævnte grupper af indgreb gælder, at de retter sig imod meddelelser, der er undervejs i en kommunikationslinie.

Indgreb, der gennemføres inden kommunikationens påbegyndelse eller efter dens afslutning, bør bedømmes efter reglerne om ransagning og beslaglæggelse.

Dette vil f.eks. gælde et brev eller anden forsendelse inden afsendelsen eller efter fremkomsten til adressaten … Breve, der på posthuset er lagt i modtagerens postboks, men endnu ikke er afhentet af denne, er formentlig omfattet af reglerne om brevåbning, såfremt politiet ønsker med postvæsenets hjælp - og uden at modtageren gøres bekendt med indgrebet - at læse brevene.

Hvis politiet derimod - f.eks. ved hjælp af en i bevaring taget boksnøgle - kan låse sig ind i postboksen, er man uden for reglerne om brevåbning, og politiet kan gå frem efter reglerne om beslaglæggelse.

Virkningen af, at indgrebet bedømmes efter reglerne om ransagning og beslaglæggelse, er dels at betingelserne for indgrebets foretagelse er anderledes (og lempeligere), dels at indgrebet ikke kan gennemføres hemmeligt. … 2.6.2.5. Brevstandsning.

Ved brevstandsning forstår udvalget det forhold, at et brev eller en anden forsendelse, der er omfattet af en tilladelse til brevåbning, bliver tilbageholdt, uden at hverken afsender eller modtager bliver underrettet derom … Brevstandsning minder om beslaglæggelse, men adskiller sig derfra, ved at brevstandsning - ligesom de øvrige i dette kapitel omhandlede indgreb - foretages hemmeligt, d.v.s. uden at parterne i den kommunikation, hvori der gribes ind, gøres bekendt med indgrebet.

Til gengæld kan brevstandsning efter udvalgets lovudkast kun finde sted, når de særlige - og i forhold til betingelserne for beslaglæggelse strengere betingelser er opfyldt, ligesom der ved brevstandsning skal sættes en frist for indgrebets varighed.

Brevstandsning kan kun iværksættes med hensyn til forsendelser af en sådan art, at det er fysisk muligt at tilbageholde dem. … § 786 omfatter kun forsendelser under postbefordring, d.v.s. forsendelser, der er i postvæsenets varetægt.

Reglerne vil således normalt finde anvendelse fra det øjeblik et brev eller en pakke lægges i postkassen eller afleveres på et posthus og indtil det øjeblik, hvor forsendelsen af postbuddet afleveres til adressaten, eller denne afhenter forsendelsen på posthuset, jf. U.1956.450 H.

Breve og andre forsendelser, der endnu ikke er afleveret til befordring med postvæsenet, eller som er udleveret fra postvæsenet, kan beslaglægges efter de almindelige regler om beslaglæggelse. …” Retten lægger til grund, at Toldstyrelsen med hjemmel i toldlovens § 15, stk. 1 har åbnet og kontrolleret den i sagen omhandlede pakke.

Da pakken er indleveret til postbefordring, efter det oplyste i Spanien, og på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne åbner pakken, endnu ikke er afleveret til adressaten eller afhentet i f.eks. en pakkeshop, finder retten, at kommunikationslinjen ikke er afbrudt.

Pakken er således på dette tidspunkt stadig "undervejs i en kommunikationslinje", og politiets efterfølgende sagsbehandling skal derfor ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, og ikke efter reglerne om beslaglæggelse og ransagning.

Reglerne i særlovgivningen, herunder toldlovens § 15, § 83 samt postbekendtgørelsens § 6, stk. 1, der bl.a. har til formål at sikre skattemyndighedernes krav på bl.a. told og afgifter, ændrer således ikke herved. Anklagemyndighedens anmodning godkendelse af beslaglæggelse og ransagning af pakken tages derfor ikke til følge.

Thi bestemmes

: Anklagemyndighedens anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af en pakke, som politiet foretog den 27. januar 2026 kl. ca. 17.00, samt ransagning af pakken tages ikke til følge. Anklagemyndigheden kan fremsende ny anmodning efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71, hvorefter der i sagen beskikkes en indgrebsadvokat, jf. retsplejelovens § 784, stk. 1. Retten sluttede sagen. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 9. afdelings

KENDELSE

Landsdommerne Cecilie Maarbjerg Qvist, Lars Christensen og Anne Toftdahl behandlede sagen.

Dato: 23. marts 2026 Rettens sagsnr.: SS-118/2026-VLR Anmodning om godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelse Retten i Kolding har ved kendelse af 16. februar 2026 bestemt, at anklagemyndighedens anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af en pakke, som politiet foretog den 27. januar 2026 kl. ca. 17.00, samt ransagning af pakken ikke tages til følge (sag SS-100619/2026-KOL-GLOV).

Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde Kendelse Det fremgår af sagens oplysninger, at Toldstyrelsen den 27. januar 2026 i forbindelse med en stikprøvekontrol udtog en pakke på BRING-terminalen på adressen Kongens Kvarter i Fredericia. Toldstyrelsen åbnede herefter pakken.

Den indeholdt ca. 10 kg hash, og Toldstyrelsen kontaktede derfor politiet. Den åbnede pakke blev afhentet af politiet samme dag. Der har ikke kunnet udfindes en person, der passede med den adresse, der var angivet på pakken. Pakken var således åbnet af Toldstyrelsen på det tidspunkt, hvor den blev overleveret til politiet, og det var konstateret, at indholdet af pakken var ulovligt.

På den baggrund kan pakken ikke anses for at være undervejs i en kommunikationslinje på det tidspunkt, hvor pakken blev overleveret til politiet, og politiets tilbageholdelse af pakken skal derfor ske efter reglerne om beslaglæggelse.

Herefter, og da betingelserne for beslaglæggelse i retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 1, er opfyldt, ændrer landsretten byrettens kendelse, således at anklagemyndighedens anmodning om godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelsen af pakken indeholdende hash tages til følge. Landsretten bemærker, at anklagemyndighedens anmodning ikke ses at vedrøre ransagning af pakken.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ændres, således at anklagemyndighedens anmodning om godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelsen af pakken indeholdende hash tages til følge. Sagen sluttet.