VLR — Vestre Landsret
SS-1237/2025-VLR
OL-2025-V-00216
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 41.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
D O M
afsagt den 2. oktober 2025 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Anne Toftdahl, Claus Rohde og Tina Lang Christensen (kst.)) i ankesag
V.L. S – 1237 – 25
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1 1994 (advokat Allan Nejbjerg, Esbjerg)
Retten i Sønderborg har den 26. juni 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. A7-4640/2024).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Tiltalte og vidnet tilsynsførende Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af kontrolkøber Vidne 2, tidligere Person.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ved det pågældende salg ikke spurgte om ID fra kunden, da han var sikker på, at kunden var over 18 år. Kunden virkede rolig, gik rank op til kassen og havde en sikker stemmeføring. Kunden opførte sig ikke som en 16-årig.
- 2 -
Tidspunktet for købet var kl. 9.40, hvor unge mennesker typisk er i skole. De typiske kun-der på det tidspunkt er pensionister eller kørende sælgere. Der kommer normalt ikke kun-der fra folkeskolen, da eleverne ikke må forlade skolen på det tidspunkt.
Kunden havde pænt tøj på og lignede én, der var på arbejde. Han så, at kunden kom til Butik sammen med en dame, og han tænkte derfor, at kunden var under uddannelse eller oplæring.
Velo Freeze 4 er et tobakssurrogat. Navnet Velo angiver mærket, freeze angiver smagsva-rianten, og tallet angiver styrken. De fleste kunder spørger kun efter Velo, men angiver hverken smagsvariant eller styrke. De fleste angiver ofte alene farven på produktet i stedet for smagsvarianten. Det var derfor usædvanligt, at kunden bad om det specifikke produkt. Han havde rimelig tid til at vurdere kunden den pågældende dag.
Han plejer at have en god opfattelse af folks alder. Han beder normalt om ID, hvis han er i tvivl.
Han har det skidt med denne sag, da han har handlet i god tro. Han har vist billedet af kon-trolkøberen til andre erhvervsdrivende, som heller ikke er i tvivl om, at køberen måtte være over 18 år. Han har skærpet retningslinjerne i sin butik, således at der skal vises ID, med-mindre man er sikker på, at kunden er over 25 år. Det har kunderne reageret negativt på.
Han tjener kun 5 kr. på at sælge produktet, og derfor indebærer en bøde på 25.000 kr., at det er helt urentabelt at sælge produktet, hvis man begår en fejl.
Tilsynsførende Vidne 1 har supplerende forklaret, at ordningen med unge kontrolkøbe-re var ny i juli 2024, hvor købet blev gennemført. Hun ved ikke, om Sikkerhedsstyrelsen forinden havde udsendt en vejledning til de erhvervsdrivende.
Der er en ret specifik procedure for, hvordan kontrolbesøg gennemføres. Hun går ind i bu-tikken først, og den unge kontrolkøber køber et aftalt produkt. Hvis den unge kontrolkøber bliver bedt om at vise ID, skal købet stoppes. Hun står i lytteafstand, så hun kan høre, hvad der bliver sagt.
- 3 -
Hun har ikke indflydelse på, hvem kontrolkøberen er, og hun giver ikke instrukser i, hvor-dan køberen skal opføre sig. Det kan være individuelt fra person til person. Den unge kon-trolkøber bliver hentet et aftalt sted, og hun har ikke indflydelse på kontrolkøberens på-klædning eller andet. Hun får oplyst de butikker, som hun skal foretage uvarslet kontrol i. Det har hun ikke selv indflydelse på.
Kontrolkøber Vidne 2, tidligere Person har forklaret, at han har været ansat som kontrolkøber hos Sik-kerhedsstyrelsen. Han er nu blevet 18 år og er derfor ikke længere ansat. Han har nok haft 4-5 vagter, men der blev foretaget kontrol flere steder på hver vagt. Han havde alle sine vagter inden for en 3-4 måneders periode.
Han fik en folder, da han blev ansat. Der var ingen instrukser om påklædning, ud over at tøjet skulle være neutralt og ikke måtte indeholde politiske budskaber.
Han skulle gå ind og købe et aftalt produkt og skulle opføre sig, som han normalt ville op-føre sig. Under købet i denne sag fik han kun oplyst, at han skulle købe snus. Han fik ikke besked på at købe grå Velo. Han købte Velo Freeze, da det var, hvad han kunne komme i tanke om. Det var et af hans første køb, så han var lidt spændt, men det tror han ikke, at man kunne se på ham.
Han blev nok spurgt om ID halvdelen af de gange, han foretog kontrolkøb. Butikkerne var blevet mere opmærksomme til sidst, hvor han oftere blev spurgt om ID.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det følger af § 2 a, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1088 af 10. oktober 2024 (tidligere lov-bekendtgørelse nr. 583 af 26. marts 2021) om forbud mod salg af tobak og alkohol til per-soner under 18 år, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billed-legitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.
Efter § 2 b, stk. 4, i samme lovbekendtgørelse kan Sikkerhedsstyrelsen i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med overholdelse af kravene i bl.a. § 2 a, stk. 1, gøre brug af unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden
- 4 -
ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen.
Det fremgår videre af § 2 b, stk. 5, at Sikkerhedsstyrelsen ved kontrol efter stk. 4 ikke må påvirke væsentlige omstændigheder ved kontrolkøbet, herunder bevirke en forøgelse af en lovovertrædelses omfang eller grovhed.
§ 2 b, stk. 4 og 5, blev indsat i loven ved § 3, nr. 9 i lov nr. 651 af 11. juni 2024, som trådte i kraft den 1. juli 2024.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen bl.a., at
”Det foreslås således, at der indsættes en ny § 2 b, stk. 4, hvorefter Sikker-hedsstyrelsen i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2026 som led i kontrollen med kravene i § 1, stk. 1, § 2 og § 2 a, stk. 1, 2 og 4, samt regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, kan gøre brug af unge kontrol-købere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mis-tanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til perso-ner under aldersgrænsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne an-vende unge kontrolkøbere med skjult identitet i deres kontrol med alders-grænserne for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygepro-dukter og alkoholholdige produkter i fysiske butikker.
Det indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne ansætte unge under 16/18 år, som under led-sagelse af en tilsynsførende i kiosker og øvrige detailforretninger skal kunne forsøge at købe tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og/eller alkoholholdige drikkevarer, de ikke er gamle nok til at købe, for at undersøge, om virksomhederne overholder aldersgrænserne.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at kontrollere om alderskontrollen overholdes på detailsalgsstedet.
Den foreslåede kontrol vil alene kunne gennemføres i tilfælde, hvor Sikker-hedsstyrelsen forud for kontrollen ikke med rimelig grund har en mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen. Med rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-greb og oplysningspligter.
I tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen med rimelig grund mistænker, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen vil tvangsindgreb m.v. alene kunne gen-nemføres efter reglerne i retsplejeloven.
…
Det forudsættes, at den unge kontrolkøber skal være mindst 15 år gammel, bl.a. henset til, at i tilfælde af, at den pågældende skal vidne i en eventuel
- 5 -
straffesag, således bl.a. vil være underlagt straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk anklage.
Kontrollen efter den foreslåede bestemmelse vil desuden skulle foregå på en sådan måde, at den tilsynsførende, der følges med den unge kontrolkøber, selv kan konstatere overtrædelsen ved at overvære købet, f.eks. fordi den pågældende er inden for syns- og høreafstand af transaktionen.
Såfremt der sker overtrædelse vil det efter almindelig praksis være den til-synsførende, som forestår dialog med forhandleren, herunder informerer om reglerne på området, og at der er begået en overtrædelse af aldersgrænserne for salg. Således vil den unge kontrolkøber udelukkende have til opgave at foretage forsøg på køb af de aldersbegrænsede varer. De unge kontrolkøbere vil ikke være direkte involveret i den efterfølgende dialog med forhandleren. Samtidig vil de unge kontrolkøbere ikke skulle arbejde i deres nærområde, således at sandsynligheden for at de møder bekendte m.v. minimeres.
…
Herudover foreslås det, at der indsættes en ny § 2 b, stk. 5, hvorefter Sikker-hedsstyrelsen ved kontrol efter stk. 4 ikke må påvirke væsentlige omstæn-digheder ved lovovertrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af lovover-trædelsen omfang eller grovhed.
Anvendelse af unge kontrolkøbere må ikke påvirke væsentlige omstændig-heder ved lovovertrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af overtrædel-sens omfang eller grovhed. Således vil Sikkerhedsstyrelsen alene kunne kø-be den mindste mulige mængde tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og/eller alkoholholdige drikkevarer med henblik på at kon-trollere, om der sker ulovligt salg. Den unge kontrolkøber må alene forsøge at købe lovlige produkter.
…
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når betingelserne for at anven-de den unge kontrolkøbere med skjult identitet er til stede, vil den unge kon-trolkøber kunne efterspørge lovlige produkter, også selvom disse ikke er frit tilgængelige for den pågældende. Kontrollen vil skulle gennemføres på en måde, der ikke bevirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.
En ung kontrolkøber vil således ikke kunne foretage yderligere handlinger end at efterspørge lovlige produkter. Ved spørgsmål om ID eller alder, må den pågældende således ikke lyve om sin alder med henblik på at gennem-føre købet. Sikkerhedsstyrelsen vil heller ikke udsende unge, der bevidst fremstår som værende over aldersgrænserne.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter den foreslåede bestemmelse vil være un-derlagt de almindelig krav til offentlige myndigheder om dokumentation m.v., herunder de krav der følger af forvaltningsloven og offentlighedslo-ven.”
- 6 -
Efter bevisførelsen tiltræder landsretten, at tiltalte, som driver Butik beliggende Adresse i By, den 8. juli 2024 i sit erhverv solgte et tobakssurrogat af mærket Velo Freeze, styrke 4, til Vidne 2, tidligere Person, der er født Dato 2 2007, og som derfor var under 18 år. Vidne 2, tidligere Person var kontrolkøber for Sikkerhedsstyrelsen, og købet skete som led i Sikkerhedsstyrelsens kontrol af overholdelsen af lovgivningen om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.
Vidne 1 har forklaret, at hun som tilsynsførende ikke har indflydelse på, hvilke butik-ker kontrollen skal ske i, men at hun er bekendt med, at butikkerne er tilfældigt udvalgt, og Vidne 2, tidligere Person har forklaret, at han aftalte med den tilsynsførende, at han skulle købe snus, og at han derefter købte en pakke Velo Freeze.
Det lægges derfor til grund, at kontrollen ved brug af en ung kontrolkøber med skjult iden-titet er sket hos en butik, hvor der ikke var rimelig grund til mistanke om, at der skete de-tailsalg til personer under aldersgrænsen, og at købet, der er sket for det mindst mulige antal, ikke har bevirket en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Landsret-ten tiltræder herefter, at der er lovhjemmel i § 2 b, stk. 4, til at gøre brug af unge kontrol-købere med skjult identitet som sket.
Købet angår et lovligt produkt og er sket som led i kontrol med, om butikken overtræder reglerne om salg af tobaksvarer til unge under 18 år, herunder om butikken kræver forevis-ning af ID eller nægter at sælge tobaksprodukterne til personer under 18 år.
Forbuddet mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år gør salget af tobakssurrogatet strafbart, mens det ikke er ulovligt for kontrolkøberen at købe tobakssurrogatet. Kontrolkøberen, hvis køb er en nødvendig forudsætning for en overtrædelse af forbuddet mod salg til per-soner under 18 år, kan ikke straffes for medvirken til lovovertrædelsen efter straffelovens § 23.
Landsretten finder herefter, at brug af en ung kontrolkøber efter § 2 b, stk. 4, ikke er i strid med reglerne om agentvirksomhed efter retsplejelovens §§ 754 a-e eller EMRK art. 6, og at der således ikke er grundlag for, at materialet fra kontrolkøbet og vidneforklaringerne skal udgå af sagen.
Efter fotoet af kontrolkøberen på tidspunktet for købet og hans udseende under forklarin-gen tiltræder landsretten, at tiltalte i sit erhverv burde have været i tvivl om, hvorvidt kon-
- 7 -
trolkøberen var 18 år gammel. Hverken tiltaltes forklaring eller det forhold, at kontrolkøbe-ren ankom til butikken sammen en voksen person, som ikke stod sammen med ham ved købet, kan føre til en anden vurdering. Det tiltrædes herefter og af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat til en bøde på 25.000 kr. som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Anne Toftdahl Claus Rohde Tina Lang Christensen
(kst.)
