SS-1678/2025-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 38.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 27. maj 2026 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Cecilie Maarbjerg Qvist, Anne Toftdahl og Henrik Gisløv (kst.)) i nævningesag

V.L. S – 1678 – 25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Dato (Født 1982) (advokat Thomas Lorentzen, Holbæk)

Retten i Esbjerg har den 16. september 2025 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (99-1278/2025).

Påstande

Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Han har påstået frifindelse for påstanden om udvisning, subsidiært at han tildeles en advarsel om udvisning, og mere subsidiært at indrejseforbuddet fastsættes tidsbegrænset.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Erstatningspart 1 har påstået, at tiltalte skal betale 1.381.800 kr. i erstatning for forsørgertab, 198.500 kr. i overgangsbeløb og 100.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a.

Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelser om erstatning og godtgørelse.

- 2 -

Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 har påstået, at erstatnings- og godtgørelseskravene skal forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 9. juni 2025.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse og bestridt kravene størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Der har også for landsretten været afspillet alarmopkald og videoovervågning samt forevist en 3D-optagelse af slagteriets slagtehal.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Vidne 5, Vidne 4, politiassistent Vidne 1, Vidne 8, Vidne 3 og vicestatsobducent Vidne 7 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han lærte Forurettede at kende for cirka 15 år siden på et asylcenter. De var ikke fra det samme sted i Syrien, men de talte samme sprog. Der var mange kurdere på asylcentret. Han er ikke gift med Vidne 8. Hun er hans kæreste. Han lærte ikke Vidne 8 at kende igennem Forurettede. Det var tilfældigt, at Forurettede var Vidne 8's fætter.

Da han og Forurettede kørte sammen til slagteriet, var der to yderligere personer med i bilen. De skiftedes til at lægge bil til. På det tidspunkt var stemningen mellem ham og Forurettede god, og de havde ikke skænderier. Det havde de heller ikke den 20. juni 2024. Han talte ikke med Forurettede denne dag, men der var ikke en konflikt mellem dem. Han husker ikke, om han og Forurettede var gode venner i den periode, hvor de kørte sammen til slagteriet.

Forurettede var sur på ham omkring et år før den 20. juni 2024. Han ved ikke, hvorfor Forurettede var sur på ham. Det var der ikke nogen grund til. Han og Forurettedes uenighed handlede om deres arbejde på slagteriet. De arbejdede i den samme gruppe, og de var begge to ansvarlige for, at produktionen gik hurtigt nok. Hvis Forurettede ikke arbejdede hurtigt nok, kom der ikke nok køer videre. Tiltalte fandt ud af, at nogle af de andre ansatte var irriterede på ham, fordi han ville arbejde hurtigere end dem. Det var ikke kun Forurettede, men hele gruppen der var

- 3 -

irriteret på ham. Han bad derfor om at blive flyttet til en anden arbejdsstation, hvilket det endte med, at han blev.

Han havde ingen problemer med Forurettede. Han var heller ikke sur på Forurettede. Tværtimod hav-de han respekt for Forurettede. Han havde ikke den 20. juni 2024 set Forurettede forud for episoden. Han havde ikke opfattelsen af, at Forurettede var sur på ham den dag.

Det er korrekt, at han den pågældende dag var blevet flyttet til en anden arbejdsstation. Det skete i forbindelse med en pause omkring kl. 10.20. Han havde det fint med, at han skulle skifte arbejdsstation. Det var lige meget for ham, hvor han arbejdede.

Forevist 3D-optagelsen af slagteriets slagtehal har tiltalte forklaret, at han blev flyttet over til den arbejdsstation, der er placeret på platformen midt i hallen. Han stod i det hjørne, der er længst væk fra trappen. Vidne 3 stod i det modsatte hjørne ved trappen. Tiltaltes arbejdsopgave på arbejdsstationen var at lave et snit med en kniv fra bryst til hals på køer-ne.

Herefter vaskede han hænder og brugte den elektriske saks til at klippe benene af køer-ne. Den elektriske saks kan ses på 3D-optagelsen af platformen. Ved tiltaltes arbejdsstation var der en holder til knive. Han brugte to slags knive på denne arbejdsstation. Han brugte bl.a. en sort kniv. Når han brugte den elektriske saks, var hans knive i knivholderen.

Han kender Vidne 3 fra slagteriet. Han vil ikke betegne dem som venner.

Forurettede arbejdede den pågældende dag på en arbejdsstation, der var placeret et niveau under og til venstre for den platform, hvor tiltalte arbejdede. Det var et andet sted end tiltaltes arbejdsstation.

Forud for episoden gik Forurettede frem og tilbage og talte med flere andre ansatte. Forurettede stod først lidt væk fra trappen til platformen mod venstre i slagtehallen. Derefter gik Forurettede frem og tilbage på gangen til venstre for trappen. Tiltalte ved ikke, hvem Forurettede talte med. Der var mange ansatte på slagteriet, og de ansatte, der var på vej til og fra pauser, talte med hinanden. Mens Forurettede gik på gangen, tog Forurettede ikke kontakt til tiltalte. Forurettede signalerede heller ikke, at han gerne ville tale med tiltalte. Tiltalte ved ikke, om Forurettede sagde noget til ham, som han ikke hørte.

Han husker ikke, at han er blevet afhørt af politiet.

- 4 -

Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2024 fra en afhøring af tiltalte, der fandt sted den 4. juli 2024, byretsekstraktens side 49, sidste afsnit, 1. til 4. linje, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan til politiet. Hvis politiet har noteret det, har han forklaret sådan.

Foreholdt samme afhøringsrapport, byretsekstrakten side 50, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at han heller ikke husker, om han har forklaret sådan til politiet. Han har talt med mange.

Foreholdt samme afhøringsrapport, samme side, 3. afsnit, 1. og 2. linje, har tiltalte forkla-ret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet. Han ved, at en af de tolke, der blev brugt under afhøringerne, har sagt noget, som han ikke har forklaret. Måske kan det være det, der er tilfældet her.

Han så ikke, at Forurettede kom op på platformen. Han husker ikke, om Forurettede skubbede ham, da de begge stod på platformen.

Foreholdt, at tiltalte i byretten har forklaret, at han ikke husker, om Forurettede skubbede ham, men at han også har forklaret, at han undrede sig over, at Forurettede skubbede ham, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om Forurettede skubbede ham.

Det er ikke rigtigt, når Vidne 3 og Vidne 4 har forklaret, at tiltalte og Forurettede skubbede til hinanden. Vidne 3 og Vidne 4 har planlagt, hvad de skulle sige. De vidste, at tiltalte havde klaget over dem til revisoren på arbejdspladsen. De vidste også, at han ville tale med den øverste chef på arbejdspladsen om den korruption, der fandt sted i virksomheden. Der var ikke nogen konflikt mellem ham og Forurettede. Det, som Vidne 3 og Vidne 4 har forklaret, er noget, som de har fundet på.

Det er ikke tilladt for ansatte at komme op på platformen, hvis de ikke har arbejdsopgaver der. Man må kun være på platformen, hvis man arbejder der. Hvis Forurettede talte til ham, mens han stod på platformen, må det være sket, mens Forurettede stod langt væk fra ham.

Han og Forurettede kendte hinanden, og Forurettede vidste godt, at tiltalte aldrig ville skade ham. Forurettede ville aldrig været kommet op på platformen, hvis han troede, at tiltalte ville skade ham.

- 5 -

Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2024 fra en afhøring af tiltalte, der fandt sted den 4. juli 2024, byretsekstraktens side 54, 2. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at det er korrekt, som politiet har noteret, at han ikke talte med Forurettede. Han husker ikke, om det var som om, at Forurettede sagde noget til ham.

Han så ikke, om Forurettede havde noget i hånden, da han kom op på platformen. Han så slet ikke, at Forurettede kom derop.

Foreholdt journalnotat af 21. juni 2024, byretsekstraktens side 481, første afsnit under ”ak-tuelt ”, 5. til 13. linje, har tiltalte forklaret, at den tolk, der hedder Person 3, har tilføjet noget til hans forklaring, som han aldrig har forklaret.

Foreholdt, at der ikke var en tolk til stede på psykiatrisk afdeling den pågældende dag, har tiltalte forklaret, at han slet ikke husker noget fra psykiatrisk afdeling.

Han har ikke i byretten forklaret, at han først blev opmærksom på Forurettede, da Forurettede var på platformen. Han husker ikke, hvornår han så, at Forurettede var på platformen.

Foreholdt, at det i gengivelsen af tiltaltes forklaring for byretten fremgår, at han har forkla-ret, at han kiggede på uret, at produktionen gik i stå, at han havde taget sin hånd op for at skære næste ko, at han tog hånden ned, og at han så, at Forurettede var blevet ramt på halsen, har tiltalte forklaret, at den tolk, der hedder Person 3, mange gange har ændret hans forklaring. Han har anmeldt tolken til politiet.

Tolken var en del af en bande. Han har ikke forklaret, at han kiggede på sit eget ur. Han forklarede, at han kiggede på et ur på væggen. Han så, at der ikke kom flere køer, og da tiltalte trak sin hånd ned, så han Forurettede. Han undrede sig over, hvad Forurettede lavede på platformen. Han så, at Forurettede løftede hovedet, tog sig til halsen og faldt ned på venstre side.

Da Forurettede blev ramt af kniven, løftede Forurettede sit hoved. Da tiltalte så Forurettede første gang, tog Forurettede sig til halsen og faldt. Det hele skete på kort tid. Han husker ikke, om han kunne mærke, at han ramte Forurettede med kniven. Det skete hurtigt, og det er længe siden. Han hu-sker ikke, om der var blod på Forurettede. Han har svært ved at beskrive, hvordan han oplevede det hele.

- 6 -

Foreholdt, at tiltalte i byretten både har forklaret, at han tænkte på at give førstehjælp, og at han forlod arbejdspladsen, fordi han troede, at Forurettede kun var blevet ramt overfladisk, har tiltalte forklaret, at han ikke har forklaret nogen af delene. Han overvejede at ringe efter en ambulance. Han hjalp ikke Forurettede, fordi han tænkte, at de andre ansatte kunne komme Forurettede til undsætning hurtigere, end han selv kunne. Han ved ikke, om han kunne komme Forurettede til undsætning hurtigst, fordi han stod tættest på.

Han kan ikke komme med en forklaring på, hvorfor han forlod slagteriet. Han var forvirret, og han kunne ikke tænke klart. Det er korrekt, at han forlod stedet i sin bil, og at han ringe-de til sin kæreste, mens han var i bilen. Han husker ikke, om han sagde til sin kæreste, at han havde slået Forurettede ihjel. Han fik samme spørgsmål i byretten, og han troede egentlig, at han havde sagt til sin kæreste, at Forurettede var blevet såret. Efter han havde ringet til sin kære-ste, ringede hun tilbage og sagde, at der ikke var sket noget alvorligt. Han tænkte derfor, at Forurettede kun var blevet ramt overfladisk.

Han kan ikke huske, om han sagde til sin kæreste, at der var en konflikt mellem ham og Forurettede, og at han havde slået Forurettede ihjel, som hans kæreste har forklaret i byretten. Det kan også være, at hans kæreste har misforstået ham.

Han har aldrig brugt ordet ”mafia” under a fhøringer hos politiet eller under sin forklaring i byretten. Han bruger altid ordet ”bande” på arabisk. Han ved ikke, om Forurettede var med i banden. Han har aldrig sagt, at Forurettede var en del af mafiaen. Det må være noget, som poli-tiet har fundet på. Han fandt først for en måned siden ud af, at det fremgik af hans forkla-ring. Han blev aldrig informeret om efterforskningen af de tidligere forsvarere.

Han kan ikke huske, om han har forklaret, at episoden mellem ham og Forurettede ikke havde noget med banden at gøre. Han kan i dag ikke huske, om det, der skete mellem ham og Forurettede, havde noget med banden at gøre.

Han havde ikke kontakt til Forurettede i perioden op til den 20. juni 2024.

Forevist foto af platformen i slagterihallen på byretsekstraktens side 199 har tiltalte forkla-ret, at han på denne arbejdsstation lavede et snit i brystet på køerne. Han kan ikke beskrive, hvor meget kraft han brugte, når han lavede snittet. Snittet skulle placeres, så det startede omkring midt på koens bryst. Det kunne variere, hvor snittet præcist startede, da det afhang

- 7 -

af størrelsen på dyret. Det var forskelligt, hvordan han holdt på kniven, men han skar altid nedad.

Han husker ikke, hvornår i slagteprocessen han ramte Forurettede. Det hele skete så hurtigt. Han husker ikke, om det skete, da han lavede et snit nedad. Han er ikke blevet informeret om, hvad der skete under efterforskningen, så han kan ikke give en forklaring på, hvordan det skete. Hans tidligere advokater fortalte ham meget lidt om sagen.

Han ved ikke, hvor meget kraft han normalt brugte, når han lavede et snit i køerne. Det havde betydning, om kniven lige var blevet slebet, og hvor tykt koens skind var.

Det er hans opfattelse, at de tolke, som blev anvendt under politiafhøringerne og i byretten, har forvansket hans forklaring og sagt ting, som han ikke har forklaret. Under gårdture i Haderslev Arrest har han hørt andre indsatte tale om hans sag. De hørte om sagen fra arre-stens vagter, der talte med hans tidligere advokat.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at der ikke var borgerkrig i Syrien, da han flygtede derfra. Borgerkrigen var ikke begyndt på det tidspunkt. Han ved ikke, om han skal flytte sammen med sin kæreste og sine børn, når han bliver løsladt. Til-talte oplyste herefter, at han ikke ønskede at svare på yderligere spørgsmål om sine person-lige forhold.

Vidne 5 har supplerende forklaret, at han har været ansat som teamleder på slagteriet i By i 4-5 år. Han har kendt tiltalte, siden tiltalte startede på slagteriet. Vidnet var me-stersvend, da tiltalte startede, og vidnet blev efterfølgende teamleder for tiltalte. Vidnet var også leder for Forurettede.

Forurettede blev ansat på slagteriet før tiltalte, og Forurettede medvirkede til, at tiltalte blev ansat. Da tiltalte og Forurettede startede med at arbejde sammen, havde de ikke en konflikt. Tiltalte og Forurettede var del af en gruppe på 3-4 personer, der kørte sammen til slagteriet.

Der skete noget mellem tiltalte og Forurettede cirka et års tid før den 20. juni 2024. Vidnet talte med alle de involverede om, hvad der foregik, men han fik at vide, at de nok selv skulle finde ud af det. Det var også det, som Forurettede sagde til ham. Han talte også med nogle dan-ske medarbejdere, der heller ikke vidste, hvad der foregik. Da han talte med tiltalte, sagde

- 8 -

tiltalte, at der ikke var noget galt. Vidnet havde på fornemmelsen, at det var noget kultu-relt, der gjorde, at de ville ordne tingene selv, og at de ikke ønskede at blande andre ind i det.

Han har på et tidspunkt overværet, at tiltalte og Forurettede råbte ad hinanden. Han husker ikke, hvornår det fandt sted, men det var før den 20. juni 2024. Forurettede var af den opfattelse, at tiltalte ikke gad at arbejde, hvilket gik ud over de andre ansatte. Tiltalte blev på et tids-punkt fjernet fra gruppen med Forurettede, så de undgik konflikter mellem dem.

Tiltalte havde også konflikter med andre end Forurettede og den gruppe, som Forurettede var en del af. Tiltalte hav-de f.eks. en konflikt med en polak. Det er vidnets opfattelse, at konflikterne fulgte tiltalte. Det var f.eks. også tiltalte, der startede en konflikt, fordi han barberede sig på slagteriets toilet og efterlod hår i vasken.

Det er ikke korrekt, når tiltalte har forklaret, at han arbejdede hurtigere end de andre. Vid-net kunne se på arbejdslinjen, at der ikke var dyr ved ”skydeboks 1” , hvor tiltalte normalt stod. Det betød, at tiltalte ikke arbejdede hurtigt nok. De fleste ansatte kan komme bagud, men de indhenter det så igen. Det gav gnidninger mellem tiltalte og de andre ansatte, fordi de andre skulle arbejde hurtigere og hurtigere, når tiltalte ikke arbejdede hurtigt nok. Det var også derfor, at tiltalte i en periode blev flyttet fra sin normale plads.

Han har hørt tiltalte sige, at Forurettede var en del af en mafia eller en bande. Det sagde tiltalte, når tiltalte var negativ. Han kender ikke til, at Forurettede skulle have været med i en mafia eller en bande. Forurettede og hans bror var vellidte på arbejdspladsen, og de var også dygtige til de-res arbejde. De havde ikke konflikter med andre. Det var ikke hans opfattelse, at Forurettede ønskede tiltalte noget ondt. Forurettede ønskede f.eks. ikke at være grund til, at tiltalte blev fy-ret.

Forevist foto på byretsekstraktens side 338 har vidnet forklaret, at det er en almindelig slagterkniv, der ses på fotoet. Sådan en kniv er meget skarp. Slagteriets knive bliver slebet på et centralt værksted, og hver morgen leveres der nyslebne knive på slagteriet. Knive, der er brugt, kan være mindre skarpe, men der er på slagteriet også mulighed for, at de ansatte selv kan slibe deres knive.

På tiltaltes arbejdsstation på platformen skulle han bruge slag-terkniven til at lave et snit i køerne fra brystet til halsregionen. Alle ansatte på slagteriet har denne type kniv eller en kniv med et gult skæfte. De ansatte bliver ikke oplært i, hvordan knivene skal bruges, men de er vant til at arbejde med knivene, og de ved, hvad de kan.

- 9 -

Forevist 3D-optagelsen af slagteriets slagtehal har vidnet forklaret, at tiltaltes arbejdsplads på platformen var i det hjørne, der er længst væk fra trappen. Da Forurettede lå på gulvet på platformen, lå han under den ko, der hænger ned cirka midt på platformen. Forurettede lå med hovedet i retningen af skraldespanden. På optagelsen kan vidnets hvide kittel med blod ses på gulvet. Forurettedes hoved var placeret ved det hvide stofstykke ved skraldespanden. Vidnet stod selv på gulvet et niveau under platformen, da han talte med alarmcentralen. Der var ikke plads til flere mennesker på platformen.

På 3D-optagelsen kan man se den elektriske saks, der bruges til at klippe ben af dyrene. Ved siden af saksen ses en steriliseringskasse, som tiltalte skulle lægge sin knive i, når han brugte den elektriske saks.

Tiltaltes arbejdsopgave var at skære et snit i dyrenes skind fra bryst til halsregion. Der var i forvejen et snit, som tiltalte skulle forlænge med cirka 10-20 cm. Når man laver snittet, kan man holde slagterkniven på forskellige måder. Den højde, som kniven holdes i, afhænger af, hvor stort det dyr, der skal skæres i, er. Det er almindeligt, at man arbejder med kniven i hovedhøjde. Kniven er skarp, så det er ikke nødvendigt at trække meget i kniven, når snit-tet laves. En sjælden gang imellem kan der være gødning eller halm på dyret, som man skal skære over med kniven.

Han kan ikke udelukke, at en kniv kan smutte, når snittet laves, men det er ikke sandsyn-ligt, at kniven kan smutte ud over arbejdsområdet, da man arbejder mellem dyrenes forben. Når snittet er lavet, skal kniven lægges i den steriliseringskasse, som er placeret ved ar-bejdsstationen. Der er begrænset plads på platformen, da den er indrettet, så man skal be-væge sig mindst muligt.

Hvis en ansat ikke er hurtig nok til sit arbejde, står den pågældende ikke alene ved en ar-bejdsstation. I sådanne tilfælde vil den ansatte stå sammen med en anden ansat.

Normalt arbejdede tiltalte på det sted på slagteriet, der er opkaldt efter en tidligere ansat og kaldes ”Navn” . Tiltalte skulle her skære gødning, fedt og kirtler fra dyrene. Tiltal-te mente på et tidspunkt, at nogle af de andre ansatte bevidst smurte gødning på dyrene for at genere ham.

- 10 -

Tiltalte var langsommere end de andre ansatte, men vidnet overvejede ikke for alvor at fyre ham. Tiltalte kunne udføre arbejdet på tre arbejdsstationer, som han var dygtig til. Slagteri-et beholder ikke ansatte, som ikke er gode nok. Det er vidnets opfattelse, at tiltalte var langsom, fordi han ikke gad at arbejde og ikke, fordi han ikke var god nok.

Forevist 3D-optagelsen af slagteriets slagtehal har vidnet forklaret, at Forurettede arbejdede i den afdeling, der hedder ”aflivning” . Forurettede gik på den gule gang ved siden af platformen, når han skulle til og fra pauser. Forurettede brugte ved pauser den dør, der er placeret bag ved platformen.

Forurettede havde ikke arbejdsmæssigt noget at gøre på platformen den pågældende dag. Det sker, at de ansatte går hen til hinanden på arbejdsstationerne. Det gør vidnet også selv. Det kan f.eks. ske, hvis de skal tale sammen om arbejdet, eller hvis de kører det, som kaldes ”rullende pause ”. Forurettede kørte ikke ”rullende pause” den pågældende dag.

Vidne 4 har forevist 3D-optagelsen af slagteriets slagtehal supplerende forkla-ret, at tiltalte stod i det hjørne på platformen, der er længst væk fra trappen. Vidnet stod i et niveau over platformen ved en blå boks, der også ses på 3D-optagelsen. Vidne 3 stod på den samme platform som tiltalte.

Han så, da Forurettede gik op ad trappen til platformen. Tiltalte stod på det tids-punkt i det hjørne på platformen, der er længst væk fra trappen. Forurettede gik hen mod tiltalte, og Forurettede sagde noget til tiltalte. Han ved ikke, hvad Forurettede sagde til tiltalte, men de talte højt til hinanden. Han opfattede det som om, at de skændtes. Der var meget larm i slagteri-hallen. Det var ikke kun Forurettede, der sagde noget til tiltalte. Tiltalte sagde også noget til Forurettede.

Han så, at Forurettede skubbede til tiltalte. Tiltalte stod fortsat ved sin arbejdsstation i hjørnet af platformen. Forurettede skubbede til tiltalte, da Forurettede var på vej hen mod tiltalte. Tiltalte skub-bede tilbage mod Forurettede. Både tiltalte og Forurettede skubbede let til hinanden. Efter tiltalte havde skubbet Forurettede, gik Forurettede et skridt frem mod tiltalte. Forurettede skubbede ikke denne gang.

Derefter svingede tiltalte kniven mod Forurettedes hals. Forurettede blev ramt af kniven. Det kunne han se. Tiltalte havde på dette tidspunkt en pause mellem to køer. Tiltalte ventede på en ny ko. Det kan man også se på 3D-optagelsen.

- 11 -

Forurettede havde ikke noget i hænderne. Han skubbede tiltalte med begge hænder. Forurettede havde på intet tidspunkt en kniv eller et andet våben. Det hele gik meget hurtigt.

Han kendte tiltalte som en arbejdskollega. Han har ikke haft konflikter med tiltalte. Han ved ikke, om der var andre på arbejdspladsen, der havde konflikter med tiltalte.

Forevist 3D-optagelsen af slagteriets slagtehal har vidnet forklaret, at han så, at Forurettede kom op ad trappen til platformen. Forurettede gik i et almindeligt tempo hen mod tiltalte. Forurettede løb ikke. Det var Forurettede, der startede med at skubbe til tiltalte. Forurettede skubbede tiltalte i bryst-kassen.

Forurettede og tiltalte sagde noget til hinanden i den forbindelse, men han forstod ikke, hvad de sagde. Han opfattede det som om, at de skændtes. Efter Forurettede havde skubbet til-talte, skubbede tiltalte Forurettede. Forurettede bevægede sig herefter frem mod tiltalte igen. Vidnet så det, der skete. Han var lige blevet færdig med et dyr og ventede på det næste.

Forurettedes ansigtsudtryk var normalt, da han gik frem mod tiltalte for anden gang. Tiltaltes ansigtsudtryk var også normalt.

Forevist 3D-optagelsen af slagteriets slagtehal har vidnet forklaret, at tiltalte stod på den blå rist i hjørnet næsten helt henne, hvor den røde rist møder den blå rist, da Forurettede gik frem mod tiltalte for anden gang. Tiltalte stod i et hjørne. Vidnet tror ikke, at det var muligt for tiltalte at komme væk, da Forurettede kom hen til ham.

Efter tiltalte havde ramt Forurettede med kniven, smed tiltalte kniven og løb væk. Der kom nog-le andre og hjalp Forurettede. Vidnet kunne ikke komme væk fra sin arbejdsstation, fordi der var trykket på nødstoppet. Tiltalte hjalp ikke Forurettede.

Politiassistent Vidne 1 har supplerende forklaret, at han var til stede i for-bindelse med anholdelsen af tiltalte. Vidnet sad sammen med tiltalte, da tiltalte var iført håndjern. Vidnet stod for at iføre tiltalte en sporsikringsdragt, og de sikrede sig, at der var færrest mulige, der havde kontakt med tiltalte.

Vidnet vidste i forvejen, hvad der var sket på slagteriet. Han kunne ikke af det, som tiltalte sagde, udlede, om tiltalte vidste, at han havde slået en anden person ihjel. Han spurgte hel-ler ikke tiltalte direkte herom. Ordene ”slagsmål” og ”håndgemæng” er vidnets egne ord.

- 12 -

Tiltalte fortalte ham om chikane og længere tids forfølgelse fra afdødes side. Han husker ikke, om tiltalte sagde, at der var tale om et uheld.

Tiltalte virkede påvirket af situationen. Han husker ikke, hvilke mulige vrangforestillinger han og tiltalte talte om. Det var forbrydelsens karakter og tiltaltes oplysninger om mafia og forfølgelse, der fik vidnet til at tænke på vrangforestillinger og paranoia.

Vidne 8 har supplerende forklaret, at hun har kendt tiltalte siden den 17. no-vember 2017. Hun og tiltalte boede sammen i Middelfart, før tiltalte blev anholdt. Forurettede var hendes fætter. Hun lærte ikke tiltalte at kende igennem Forurettede.

Hun og tiltalte har tidligere haft et rigtig godt forhold til Forurettede og hans hustru. Der skete måske noget mellem tiltalte og Forurettede på slagteriet, men tiltalte har aldrig sagt til hende, at han havde en konflikt med Forurettede.

Foreholdt, at hun i byretten har forklaret, at tiltalte og Forurettedes forhold ændrede sig i 2022, og at det handlede om en mand, der arbejdede på slagteriet, har vidnet forklaret, at tiltalte og Forurettedes forhold ændrede sig på en helt almindelig måde. Deres forhold ændrede sig al-drig på en alvorlig måde eller på en måde, så det ville ende, som det gjorde.

Hun har også til politiet forklaret, at der var et helt almindeligt forhold mellem tiltalte og Forurettede. Hun har aldrig sagt, at deres forhold ændrede sig på en alvorlig måde.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. juni 2024, byretsekstraktens side 127, sidste afsnit, 1. og 2. linje, har vidnet forklaret, at hun ikke har forklaret sådan til politiet.

Tiltalte ringede til hende efter episoden den 20. juni 2024, mens hun var på arbejde. Da tiltalte fortalte hende, at han havde slået Forurettede ihjel, kunne hun høre, at han havde det rig-tig dårligt. Hun kunne ikke tro det, som tiltalte fortalte hende. Tiltalte sagde ikke noget om, hvordan Forurettede havde provokeret ham.

Under tiltaltes varetægtsfængsling har hun haft overvågede besøg med ham. Hun har ikke talt med tiltalte før retsmødet i dag. Hun og tiltalte har ikke talt om, hvad hun skulle forkla-re. Det, som hun forklarer, er sandheden.

- 13 -

Under afhøringerne af hende har den tolk, der deltog, muligvis sagt noget andet end det, som hun har forklaret. Hun ved ikke om alt det, som tolken har sagt i byretten, er korrekt, da hun ikke kan huske alt det, som hun har fået læst op.

Vidne 3 har forevist 3D-optagelsen af slagteriets slagtehal supplerende forklaret, at hans arbejdsstation på platformen var i hjørnet ved trappen. Han stod med ryggen til den blå plade, der ses på 3D-optagelsen. Tiltaltes arbejdsstation var i det modsatte hjørne på platformen. Trappen var den eneste adgangsvej til platformen. Han så Forurettede første gang, da Forurettede gik forbi ham på vej hen mod tiltalte.

På 3D-optagelsen kan man se en blå handske på det sted, hvor Forurettede var, da vidnet så ham første gang. Det er den hand-ske, der ligger længst væk fra vidnets arbejdsstation. Forurettede gik hen over platformen mod tiltalte. Tiltalte reagerede ikke på, at Forurettede kom op på platformen. Det er vidnets formod-ning, at tiltalte så Forurettede, da Forurettede gik fra trappen og hen over platformen mod tiltalte.

Tiltalte havde normalt cirka 10-20 sekunder, inden den næste ko kom, når han havde af-sluttet en ko. Vidnet ved ikke, hvornår tiltalte havde mulighed for at kigge op. Han så ikke, hvornår tiltalte stak sin kniv i beholderen, efter han var færdig med en ko.

Forurettede og tiltalte talte sammen, da de begge var på platformen. Han opfattede deres samtale som en emotionel diskussion. Der blev lavet mange kropsbevægelser, og der blev gestiku-leret med armene. Det var vist både tiltalte og Forurettede, der gestikulerede med armene.

Han har svært ved at huske alle detaljer fra episoden. Forurettede gav tiltalte et lille skub. På det tidspunkt stod Forurettede og tiltalte ved den metalbeholder, der på 3D-optagelsen ses midt på platformen. De stod lidt længere til højre end beholderen i retning mod trappen.

Han kan i dag kun huske det skub, som Forurettede gav tiltalte. Han kan ikke huske, hvad der skete bagefter. Han husker, at han så, at tiltalte havde en kniv i hånden, og at tiltalte brugte kniven mod Forurettede. Han så, da tiltalte tog kniven ud fra Forurettedes hals. Tiltalte havde allerede kniven i hånden, da han talte med Forurettede. Han ved ikke, hvor tiltalte havde kniven fra.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2024 fra en afhøring af vidnet, der fandt sted den 1. august 2024, byretsekstraktens side 95, sidste afsnit, 1. og 2. linje, har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han ved ikke, hvor kniven kom fra. Han ved ikke, hvor-

- 14 -

når tiltalte fik kniven i hånden. Han så ikke, da kniven kom ind i Forurettedes hals, men han så, da den kom ud igen.

Han så, at Forurettede blødte, og at Forurettede holdt sig på halsen. Han ved ikke, om Forurettede sagde noget i den forbindelse. Vidnet havde høretelefoner på, så han kunne ikke høre noget.

Der var ikke en ko ved tiltaltes arbejdsstation, da det med kniven skete. Da tiltalte var gået forbi vidnet og havde forladt platformen, trykkede vidnet på nødstopknappen. Den var pla-ceret ved tiltaltes arbejdsstation. På 3D-optagelsen kan man se, at nødstopknappen er pla-ceret i kanten af metalvæggen bag tiltaltes arbejdsstation. Da tiltalte gik ned fra platfor-men, gik han forbi vidnet. Tiltalte kiggede på ham, og tiltalte så overrasket ud.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. juni 2024, byretsekstraktens side 91, 2. sidste afsnit og sidste afsnit, 1. og 2. linje, har vidnet forklaret, at tiltaltes blik var koldt, da tiltalte gik forbi ham.

Da Forurettede gik op ad trappen og hen mod tiltalte, kunne vidnet kun se ryggen af Forurettede. Han kunne ikke se Forurettedes ansigt. Han ved ikke, om Forurettede så aggressiv eller vred ud.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2024 fra en afhøring af vidnet, der fandt sted den 1. august 2024, byretsekstraktens side 97, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at Forurettede gik målrettet mod tiltalte. Forurettede gik med armbevægelser, der viste, at han var optaget af noget.

Tiltalte og Forurettede talte sammen, før der blev skubbet. Han husker ikke, om Forurettede skubbede tiltalte med en hånd eller med begge hænder.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2024 fra en afhøring af vidnet, der fandt sted den 1. august 2024, byretsekstraktens side 95, 3. afsnit, 1. og 2. linje, har vidnet forklaret, at han måske har forklaret sådan til politiet.

Tiltalte bevægede sig tilbage, da Forurettede skubbede ham, men vidnet ved ikke, hvor kraftigt skubbet var. Vidnet tænkte, at tiltaltes handling kunne være sket i selvforsvar, fordi tiltalte virkede meget indelukket, og fordi Forurettede ikke havde noget at gøre på platformen.

- 15 -

Han kunne kun se en del af tiltaltes ansigt, da tiltalte stod på platformen. Han kan ikke si-ge, hvordan tiltaltes ansigtsudtryk var. Han ved ikke, om tiltalte så bange ud. Han så først tiltaltes ansigt, da tiltalte gik ned fra platformen. Vidnet var i gang med sine egne arbejds-opgaver og opfangede derfor ikke hele episoden fra start.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2024 fra en afhøring af vidnet den 1. august 2024, byretsekstraktens side 95, 3. afsnit, 1. til 3. linje, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet.

Vicestatsobducent Vidne 7 har supplerende forklaret, at når hun for byret-ten har forklaret, at det tager fra sekunder til få minutter at forbløde, skyldes det, at det er pulsåren i halsen, der er blevet skåret over. Det vil tage længere tid at forbløde, hvis der f.eks. er tale om forblødning fra et ben.

Når hun i obduktionserklæringen har skrevet ”i dybden” betyder det, at det ikke kan ses fra ydersiden. Den store skrå halsmuskel ligger hen over halspulsåren og halsblodåren.

Når hun i obduktionserklæringen har skrevet, at den store skrå halsmuskel er blevet over-skåret på langs, betyder det ikke andet end, at snittet følger læsionen på hudniveau. Læsio-nen i musklen og læsionen i huden følger hinanden. Det understøtter, at der kun er lavet et snit.

Halsmusklen starter ved øret og slutter ved kravebenet på det sted, hvor brystbenet slutter. Det snit, som afdøde er påført, ligger næsten fuldstændig på linje med halsmusklen.

Halshvirvlerne sidder på halsen og går fra kraniet og ned til det sted, hvor skulderen star-ter. Halshvirvlerne kan mærkes i nakken. Den 5. halshvirvel er den tredje nederste hals-hvirvel, og den er placeret cirka to tredjedele nede af halsen fra kraniet.

Tværtappene er knoglevæv. På ryghvirvler sidder der en tap, der stikker ud bag på ryg-hvirvlen. Derudover er der også tapper, der stikker ud i siderne på ryghvirvlen. Disse kal-der man for tværtapper. Hvirvlerne er runde, stabile og tøndeformede, og tværtappene sid-der inde under huden, så man kan ikke mærke dem på huden udefra. Knoglevæv er hårdt materiale. Når en del af tværtappene er skåret over på afdøde, betyder det, at der er brugt

- 16 -

stor kraft. Normalt vil man skulle bruge en sav til at skære knoglevæv over. Knoglevæv er et meget hårdere materiale end en muskel, der er blød.

Hvis afdøde ikke havde fået hjælp af de tilstedeværende, ville han have været død inden for få sekunder eller minutter. Det skyldes, at læsionen er påført halsen med overskæring af både halsblodåre og halspulsåre, der har bevirket, at hjernen fik afbrudt sin blodforsyning. Det kan hjernen kun holde til i få sekunder, inden man bliver bevidstløs, og få minutter, inden man dør.

Forespurgt om teksten til foto nr. 14 på byretsekstraktens side 461 har vidnet forklaret, at de små muskler, der gør, at man kan holde sit hoved, er skåret over. De to knogler er end-videre skåret over.

Hun har svært ved at udtale sig om dybden af snittet, fordi halsen og hovedet er så bevæge-lige, som de er. Der er sket overskæring af hud, halsmusklen, halsblodåre, halspulsåre og små muskler. Dybden er i hvert fald mindst 5-6 cm, men om det er 5 eller 7 cm, er svært for hende at sige. Den pågældendes position har ikke betydning for, hvor svært eller nemt overskæring er.

Det er lettere at skære knoglevæv over, hvis den kniv, der anvendes, er meget skarp, men det er stadig ikke let. Hun har i sin vurdering inddraget skarpheden af kniven. Når man skærer en knogle over, bruger man stor kraft, uanset hvilket instrument man bruger.

Hun kan ikke sige, om snittet er påført oppe fra og ned eller omvendt. Der er ingen ure-gelmæssigheder i snittet, og snittet er overfladisk i begge ender. Snittet kan derfor både været påført oppe fra og nede fra.

Hun kan ikke siget noget om, hvorvidt afdøde stod stille, eller om han var i bevægelse, da han blev ramt af kniven. Hvis et offer bevæger sig mod kniven, vil det kræve mindre kraft, men stadig ikke let kraft at påføre snittet, men den person, der påfører snittet, vil skulle spænde op i kroppen med samme kraft.

- 17 -

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

”K e n d e l s e:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at det er bevist, at tiltalte med ét snit skar Forurettede i halsen med kniven, hvorved han afgik ved døden som følge af forblødning.

Efter obduktionserklæringen og vicestatsobducent Vidne 7's forklaring lægges det til grund, at tiltalte ved snittet påførte Forurettede en dyb snitlæsion, der gik fra venstre side af kinden ud fra venstre øre, ned over kinden, ned til halsen og næsten ned til venstre kraveben. Det lægges endvidere til grund, at snitlæsionen medførte over-skæring af den store skrå halsmuskel, halspulsåren, halsblodåren samt overskæring af en del af tværtappene, og at der var snit i kroppen af femte halshvirvel. Af obduktionserklæ-ringen fremgår, at snittet må antages at være påført med stor kraft.

Vidnerne Vidne 3 og Vidne 4 har også for landsretten afgivet sikre og troværdige forklaringer om hændelsesforløbet. Efter disse vidners forklaringer lægges det til grund, at tiltalte og Forurettede talte sammen og skubbede til hinanden lige in-den, tiltalte skar Forurettede i halsen med kniven. Tiltaltes forklaring om, at han ikke så Forurettede på platformen, og at det var et uheld, at han ramte Forurettede med kniven, tilsidesættes herefter.

Alle nævninger og dommere finder på denne baggrund og efter oplysningerne om snitlæsi-onens placering, længde og dybde, knivens skarphed og den anvendte kraft, at det er be-vist, at tiltalte har haft forsæt til drab efter straffelovens § 237.

Heraf finder otte nævninger og tre dommere, at tiltalte har anset det for overvejende sand-synligt, at Forurettede ville dø som følge af, at tiltalte skar ham i halsen med kni-

- 18 -

ven, mens en nævning finder, at tiltalte indså muligheden for, at Forurettede ville dø som følge af snittet med kniven, og at tiltalte psykologisk forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk blev udfaldet. Alle nævninger og dommere finder således, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til drab efter straffelovens § 237.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder alle nævninger og dommere af de grunde, som byretten har anført, at der ikke er grundlag for at anse tiltalte for straffri efter straffe-lovens § 13, stk. 1, eller § 13, stk. 2.

Alle nævninger og dommere tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i drab efter straf-felovens § 237 som sket.

Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes.”

Strafudmåling:

Alle voterende har stemt for at stadfæste byrettens strafudmåling på fængsel i 12 år.

Alle voterende har i den forbindelse lagt vægt på, at drab som udgangspunkt straffes med fængsel i 12 år, og at der ikke foreligger formildende omstændigheder, der kan medføre, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Udvisning:

Alle voterende har stemt for at stadfæste byrettens afgørelse om udvisning med indrejse-forbud for bestandig og udtaler herom:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at betingelserne for udvisning af tiltal-te, der er statsborger i Syrien, efter den dagældende udlændingelovs § 22, nr. 6 (nugælden-de § 22, stk. 1), er opfyldt, og at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestandig, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

- 19 -

Tiltalte er ved denne dom fundet skyldig i drab efter straffelovens § 237 og idømt fængsel i 12 år. Han er kommet til Danmark som voksen og har haft sin barndom og ungdom i Syri-en, hvor han har gået i skole og haft arbejde, ligesom han taler sproget. Han har sin kæreste og to mindreårige børn i Danmark. Efter en samlet vurdering af arten og grovheden af kri-minaliteten sammenholdt med tiltaltes tilknytning til Syrien og Danmark, og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det tiltrædes derfor, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestandig.

Erstatning og godtgørelse:

De juridiske dommere bemærker, at Forurettedes ægtefælle, Erstatningspart 1, og hans to børn, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3, under straffesagen har nedlagt på-stande om erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene og bestridt dem størrelsesmæssigt. Tiltalte har i den forbindelse gjort gældende, at erstatnings- og godtgørelseskravene ikke kan tages un-der påkendelse, fordi Forurettedes dødsfald muligvis vil kunne anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. I så fald vil Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 være berettigede til erstatning og godtgørelse efter arbejdsska-desikringsloven, der er primær i forhold til erstatning og godtgørelse efter erstatningsan-svarsloven.

Bistandsadvokaten har heroverfor anført, at Forurettedes dødsfald ikke udgør en arbejdsskade, fordi det ikke er forårsaget af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens §§ 1 og 5.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 31, stk. 3, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 77, stk. 1, 2. pkt., at tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter arbejdsskadesikringsloven. Af arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, følger endvi-

- 20 -

dere, at den erstatningsansvarlige skadevolder har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsska-den til tilskadekomne eller dennes efterladte.

Efter oplysningerne fra bistandsadvokaten lægges det til grund, at der ikke er udbetalt er-statning eller godtgørelse til Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

På denne baggrund finder de juridiske dommere, at det, der er anført af tiltalte, ikke er til hinder for, at der under straffesagen tages stilling til de påstande om erstatning og godtgø-relse, som Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 har nedlagt efter erstat-ningsansvarsloven.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder de juridiske dommere herefter byrettens afgørelser om erstatning og godtgørelse til Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3, dog således at det beløb, som Erstatningspart 1 tilkendes i forsørgertabserstat-ning, forhøjes til 1.381.800 kr. Erstatningspart 1's samlede erstatnings- og godtgørelseskrav udgør herefter 1.680.300 kr. Erstatnings- og godtgørelseskravene forrentes efter erstat-ningsansvarslovens § 16.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten byrettens dom.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, som tiltalte skal betale til Erstatningspart 1 ved advokat Signe Worsøe Horstmann, forhøjes til 1.680.300 kr.

Erstatnings- og godtgørelsesbeløbene skal betales inden 14 dage.

- 21 -

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Cecilie Maarbjerg Qvist Anne Toftdahl Henrik Gisløv

(kst.)