SS-1865/2024-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 101.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

DOM

afsagt den 12. august 2025 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Astrid Bøgh, Malene Værum Westmark og Julie Bloch Vingaard (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S - 1865 - 24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1995 (advokat Mikkel Nielsen, Aarhus)

Retten i Herning har den 17. september 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99- 2685 / 2023).

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte frakendes dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Af dom af 2. januar 2018, hvor Tiltalte blev dømt til behandling på psykiatrisk afdeling for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, fremgår blandt andet, at forholdet var begået den 31. marts 2017, og at Tiltalte forklarede, at han ikke kunne afvise, at han havde slået forurettede, men at han ikke kunne huske det. Tiltalte blev sigtet for forholdet den 16. maj 2017.

- 2 -

Ved lov nr. 657 af 8. juni 2017, vedtaget den 2. juni 2017, blev Tiltalte med virkning fra den 15. juni 2017 meddelt dansk statsborgerskab.

Med henvisning til dommen af 2. januar 2018 anmodede Udlændinge- og Integrationsministeriet den 19. december 2019 politiet om efterforskning med henblik på at undersøge, om Tiltalte forsætligt havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger i forbindelse med ansøgning om statsborgerskab.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet Stilling Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han kan huske, at han i forbindelse med sin ansøgning om indfødsret skrev under på, at han ikke havde begået noget strafbart og ikke fremover ville begå noget strafbart. Hos politiet blev ansøgningen gennemgået med ham. Han mener ikke, at han modtog nogen nærmere vejledning.

Han underskrev tro- og love -erklæringen på ansøgningens side 2, men han kan ikke huske, om han har læst det, der er angivet på samme side om indfødsretslovens § 8 A. Han husker ikke i dag, at han læste pkt. 6 i ansøgningsskemaet, hvoraf fremgår, at han gav samtykke til, at der ville blive indhentet oplysninger om strafbare forhold. Han opfattede det sådan, at han skulle opføre sig ordentligt.

Han husker heller ikke, at han har læst det, der står i parentes i ansøgningsskemaets pkt. 10 om, at han skulle oplyse om alle kriminelle forhold, herunder forhold hvor der endnu ikke var rejst tiltale. Efter udfyldelse af ansøgningsskemaet har han haft to psykoser, og han har derfor svært ved at huske det nærmere.

Han kan huske, at han i maj 2017 talte med politiet om voldsforholdet. Han tænkte ikke over at give oplysninger til ministeriet herom, idet han tænkte, at ministeriet automatisk ville få besked. Person 1 var hans kontaktperson hos OPUS. Han kan ikke huske, at hun var til stede under afhøringen i anledning af voldsforholdet. Han husker ikke, hvornår han blev syg. Foreholdt afhøringsrapport af 16. maj 2017, side 3, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at han dengang forklarede, at han i et halvt år havde været i behandlingfornydiagnosticeret skizofreni, har han bekræftet dette.

- 3 -

Han har vedrørende sine personlige forhold supplerende forklaret, at han i dag har det godt psykisk og er stabil. Han får medicin og har stadig det samme arbejde. Han bor stadig sammen med sin far. Han har ikke ægtefælle eller børn. Han har ikke et tilhørsforhold til Serbien, og han har været i Danmark, siden han var 8 år. Han ønsker dansk statsborgerskab, da han gerne vil have et sted at høre til.

VidneVidneVidne har supplerende forklaret, at oplysningerne i den fremlagte indstilling, som er anmodningen af I. juni 2023, stadig er korrekte. De efterfølgende kontroller vedrører blandt andet supplerende kriminalitetstjek og blev dengang som også i dag som led i en fast procedure foretaget to år efter meddelelse af indfødsret. I den forbindelse indhentes oplysninger fra politiet om efterfølgende strafbare forhold. Hvis dette har været bestemmende for indfødsretten, sådan at oplysningerne ville udelukke opnåelse af indfødsret, går ministeriet videre med sagen og undersøger forholdet nærmere.

Hvis ministeriet havde faet oplysninger fra Tiltalte om voldsforholdet på det tidspunkt, det blev begået, ville de have sat sagen i bero og undersøgt omstændighederne nærmere. Tiltalte blev sigtet mellem 1. og 2. behandling aflovforslaget. Hvis ministeriet havde været bekendt med forholdet, ville de have stillet et ændringsforslag, som de ville have kunnet nå før 3. behandling aflovforslaget. De tjekker i dag, om der foreligger kriminalitet mellem 1. og 2. behandling af lovforslaget.

I udlændingelovens § 18 a er der en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen skal tage stilling til, om det oprindelige opholdsgrundlag kan generhverves, hvis indfødsretten fratages. Udgangspunktet i en sag som denne, hvor der ikke er svig vedrørende identiteten , vil være, at Tiltalte får sit hidtidige opholdsgrundlag, hvis han frakendes indfødsretten.

Ansøgeren har en udvidet oplysningspligt. Det betyder, at der skal afgives oplysninger om strafbare forhold og også om forhold, der er begået, selv om vedkommende ikke er tiltalt eller sigtet herfor, idet indfødsretslovens § 8 A gælder helt frem til vedtagelse af loven, som giver statsborgerskab. Hos ansøgeren bør der derfor "ringe en klokke", hvis de strafbare forhold ændrer sig, inden dansk statsborgerskab opnås, sådan at myndighederne får besked, idet de pågældende oplysninger har betydning for sagen.

- 4 -

Det kræver forsæt at få frakendt indfødsretten efter§ 8 A. Det er korrekt, at officialmak - simen gælder, sådan at myndighederne oplyser og undersøger sagerne, så godt de kan. Der er tale om ansøgningssager, og da ministeriet ikke kan se alle sagens oplysninger, skal de have oplysninger fra ansøgeren.

Hun ved ikke, om man konkret har tjekket for eventuelle sigtelser i denne sag mellem I. og 2. behandling af lovforslaget. Det ville efter hendes opfattelse godt kunne være uagtsomt fra myndighedernes side, hvis de ikke belyser sagerne godt nok og indhenter sådanne oplysninger. I dag er ansøgerens oplysningspligt tydeliggjort, således at det mere tydeligt fremgår, at ansøgeren skal give besked, hvis forholdene ændres.

Ansøgeren har et selvstændigt ansvar for at give oplysningerne, da ministeriet ikke altid har de korrekte opdaterede oplysninger om strafbare forhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte blev på baggrund af en ansøgning indgivet den 28. september 2015 ved lov nr. 657 af 8. juni 2017 meddelt indfødsret. Den 16. maj 2017 blev Tiltalte sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og han blev ved dom af 2. januar 2018 dømt til psykiatrisk behandling for dette forhold. Det fremgår af dommen, at forholdet blev begået den 31. marts 2017.

Efter den nugældende indfødsretslovs § 8 A skal den, som i forbindelse med erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Aflovbemærkningeme til § 2 i lov nr. 453 af 20. april 2022 fremgår blandt andet, at det danske statsborgerskab også kan frakendes, selv om det svigagtige forhold er begået før lovens ikrafttræden, og uanset om det danske statsborgerskab er erhvervet før eller efter lovens ikrafttræden. Højesteret har blandt andet ved dom gengivet i UfR 2023.1896 fastslået, at det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at indfødsretslovens § 8 Aer tillagt tilbagevirkende kraft.

Det er ubestridt, at Tiltalte i juni 2017, hvor han blev meddelt indfødsret, som følge af den begåede vold den 31. marts 2017 ikke længere opfyldte betingelserne herfor, og at

- 5 -

det pågældende forhold derfor har været bestemmende for erhvervelsen af indfødsretten, jf. indfødsretslovens § 8 A.

Det er endvidere ubestridt, at Tiltalte i september 2015, hvor han udfyldte og indsendte ansøgning om statsborgerskab, ikke har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger.

Spørgsmålet er herefter, om Tiltalte i perioden fra den 31. marts 2017, eller senest fra den 16. maj 2017, hvor han blev sigtet for forholdet, indtil juni 2017, hvor han blev meddelt indfødsret, har handlet svigagtigt ved at fortie det strafbare forhold, og om han i den forbindelse har handlet forsætligt.

En voterende udtaler:

Tiltalte har forklaret, at han troede, at ministeriet automatisk ville fa besked om forholdet. Det fremgår ikke af ansøgningsskemaet eller afhøringsrapporten fra samme dato, at Tiltalte var forpligtet til eller blev vejledt om at give meddelelse, hvis han efterfølgende begik kriminelle forhold. Af brev af 26. oktober 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fremgår blandt andet, at ministeriet inden lovforslagets vedtagelse ville undersøge, om han fortsat opfyldte betingelserne.

Jeg finder på den baggrund, at det alene kan tilregnes Tiltalte som uagtsomt, at han ikke har givet ministeriet oplysninger om voldsforholdet, og at det ikke er bevist, at Tiltalte har handlet forsætligt. Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

Fem voterende udtaler:

Af de almindelige bemærkninger til lov nr. 193 af 5. april 2002, hvor indfødsretslovens § 8 A blev indført, fremgår af pkt. 3.1.5. blandt andet: "Bestemmelsen foreslås derfor udformet således, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie "relevante"oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen.

Forsætskravet omfatter ikke, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret ... Det kræves således ikke, at den pågældende skal have vidst (eller forventet), at de urigtige eller manglende oplysninger ville have afgørende betydning for sagens udfald."

- 6 -

Af ansøgningsskemaet til brug for erhvervelse af indfødsret fremgår, at Tiltalte skulle oplyse om blandt andet kriminelle forhold, som han var sigtet, tiltalt eller straffet for, og også om kriminelle forhold, som han havde begået, men endnu ikke var sigtet for. Han underskrev samtidig en erklæring om, at han ville overholde blandt andet dansk lovgivning.

På den baggrund må Tiltalte senest, da han blev sigtet for vold den I 6. maj 20 I 7, have forstået, at politiet opfattede det som en overtrædelse af straffeloven, og at han derfor havde pligt til at informere ministeriet herom. Den omstændighed, at Tiltalte har forklaret, at han var syg på det pågældende tidspunkt og forventede, at ministeriet automatisk ville fa meddelelse om sigtelsen, og at politiet i forbindelse med sigtelsen var i besiddelse af oplysningerne, kan ikke føre til en anden vurdering. Vi finder derfor, at Tiltalte forsætligt har fortiet relevante oplysninger.

Tiltalte skal herefter frakendes indfødsretten, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og det EU-retlige proportionalitetsprincip, jf. herved EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (Tjebbes).

Af pkt. 3.1.6. i de almindelige bemærkninger til indfødsretslovens § 8 A fremgår, at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsretten, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt, men at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en frakendelse vil have for den pågældende.

Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.

Det er i forarbejderne til lovændringen i 2022 forudsat, at domstolene i hver enkelt sag skal foretage en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der skal foretages en

- 7 -

afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter § 8 A.

Efter oplysningerne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger vi til grund, at

Tiltalte har bevaret sit serbiske statsborgerskab og ikke vil blive statsløs, hvis indfødsretten frakendes.

I proportionalitetsvurderingen indgår Tiltaltes adfærd, som består i, at han længe

efter indleveringen af ansøgningen og i en kort periode før opnåelsen af statsborgerskab undlod at give meddelelse om det begåede forhold, som førte til, at han blev idømt psykiatrisk behandling.

Det indgår herudover i vurderingen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede om efterforskning i december 2019, at anmodningen om fratagelse af indfødsretten blev modtaget i byretten i august 2023, og at der nu er forløbet over 8 år, siden Tiltalte blev meddelt indfødsret.

Det indgår ligeledes i vurderingen, at Tiltalte kom til Danmark som 8-årig, at han har sine forældre i Danmark og kun i begrænset omfang har familie i Serbien. Han er efter sin sygdomsperiode stabil og modtager medicinsk behandling, og han har - bortset fra sin sygdomsperiode - haft fast tilknytning til det danske arbejdsmarked.

En fratagelse af indfødsretten vil føre til, at han ikke på ny vil kunne få statsborgerskab i Danmark, og at han mister sit unionsborgerskab. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder fører en proportionalitetsvurdering til, at Tiltalte ikke skal frakendes indfødsretten.

Med denne begrundelse stemmer vi for at stadfæste byrettens dom.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Thi kendes for ret

:

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Julie Bloch Vingaard Astrid Bøgh Malene Værum Westmark

(kst.)

- 8 -