SS-2021/2024-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 30. april 2025 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Alex-ander M. P. Johannessen og Thomas Steensen (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 2021 – 24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Dato (Født 2000) (advokat Henrik Smedegaard, Fredericia)

Retten i Aalborg har den 11. oktober 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 18-4314/2024).

Påstande

Tiltalte, har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-5a og delvis frifindelse i forhold 9 samt formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpelse, således at der sker skærpelse af fængselsstraffen og indrejseforbuddet.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der i forhold 9 hen-vises til straffelovens § 291, stk. 1.

- 2 -

Forurettede har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte til hende skal betale 51.740 kr. i godtgørelse.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for kravet om godtgørelse. Han har bestridt kra-vet størrelsesmæssigt.

Vidne 1 har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte til hende skal betale 42.071,61 kr. i erstatning.

Tiltalte har erkendt erstatningspligten. Han har bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Den undersøgelse af Forurettede ved egen læge, der er nævnt i byrettens dom, blev rettelig foretaget den 29. januar 2024.

Der er for landsretten endvidere dokumenteret fra en politiattest af 9. april 2024 vedrøren-de en undersøgelse af Forurettede, der blev foretaget den 30. januar 2024 af en øre-læge.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har forklaret supplerende, at han og Forurettede fortsat var kærester den 25. januar 2024. De havde på dette tidspunkt været kærester ”on/off” i 2 år. De var i perioden gået fra hinanden flere gange. Han kan ikke huske hvorfor, at de gik fra hinanden, men han vil tro, at det var på grund af skænderier.

Forurettede har gået til Sportsgren og var på tidspunktet for episoden den 25. januar 2024 Udeladt. Han havde tidligere dyrket amatørboksning. Han stoppede med at gå til boks-ning, da han var 16-17 år. Han begyndte først at gå til skovboksning i februar 2024.

- 3 -

Det var Forurettede, der tog initiativ til at mødes den 25. januar 2024. De havde i dagene forin-den talt om at mødes. Forurettede ville besøge ham i lejligheden, efter at hun fik fri fra skole. De mødtes ved bilen og handlede herefter ind hos slagteren. Aftalen var, at de skulle snakke sammen og i øvrigt have en hyggelig aften. Forurettede har temperament. Det havde han oplevet mange gange tidligere. Forurettede kunne blive hidsig og højtråbende. Det blev hun også den på-gældende aften.

Han var ikke voldelig over for Forurettede den 25. januar 2024. Det var Forurettede, der angreb ham. De sad i hans lejlighed ved spisebordet. Han fortalte Forurettede, hvad han havde fået at vide om hendes utroskab. Hun blev mere og mere opfarende, og til sidst tog hun et glas, der stod på bordet, og kastede glasset mod ham. Forurettede blev meget aggressiv.

Da han stod ved køkke-net med en fejebakke i hånden, kom hun hen imod ham. Hun startede med at tildele ham et spark i hovedet. Hun slog og sparkede ham. Der var kraft bag slagene. Han forsøgte at fast-holde hendes hænder. Han tog fat i hende og lagde hende ned på gulvet. Dette skete ved, at han fejede benene væk under hende. Han landede i den forbindelse oven på hende, og de lå herefter og tumlede.

Han slog på intet tidspunkt Forurettede med et bælte, og han trampede hel-ler ikke på hende. Han pådrog sig skader ved Forurettedes angreb, men han kan ikke dokumente-re skaderne i dag. Han var ikke på skadestuen med sine skader, og han indgav ikke politi-anmeldelse mod Forurettede.

Efter episoden stormede Forurettede ud af lejligheden. Hun svinede ham til. Hun kom dog efter-følgende tilbage til lejligheden. Dette havde han ikke forventet, men sådan er Forurettede. Hun var faldet lidt til ro.

De forlod på et tidspunkt lejligheden sammen og gik ned til Forurettedes bil. De forlod lejlighe-den uden deres telefoner, da Forurettede ville have, at de skulle efterlade telefonerne i lejlighe-den. Han tænkte ikke over, hvor de kørte hen. Han mener ikke, at de kørte til Vej. Han kan godt huske, hvilken vej de kørte, men han ved ikke, hvad stedet hedder.

Politiet har ikke interesseret sig for hans forklaring om, hvor de kørte hen. Politiet har alene været ude at køre med Forurettede. Hvis politiet også havde interesseret sig for hans forklaring, ville politiet have set på hændelsesforløbet på en anden måde. Der har således med meget stor sandsynlighed været videoovervågning på den rute, hvor de kørte. Politiet ønskede heller ikke at se hans trøjer eller knive.

- 4 -

Da de kom frem til stedet, steg han ud af bilen og gik lidt frem og tilbage. Han var oprørt. Han mener ikke, at Forurettede også var ude af bilen, men han kan ikke huske det helt præcist. Han mener, at han gik alene. Forurettede var på intet tidspunkt nøgen, og han greb ikke fat i en marksten. Der skete ikke noget fysisk mellem dem ud over episoden i lejligheden.

Da han satte sig ind i bilen igen, sagde Forurettede, at hun havde ondt i ryggen. Det virkede som om, at hun havde meget ondt. Han ville gerne hjælpe Forurettede, og han kørte hende derfor på skade-stuen senere på aftenen. Han ville ikke have kørt hende på skadestuen, hvis han havde gjort som anført i anklageskriftet. Han kan ikke huske, hvem af dem der ringede til skadestuen.

De gik sammen ind på skadestuen, men de var ikke sammen hele tiden, mens de var på skadestuen. Forurettede var alene inde til konsultation hos lægen. Han hentede mad til dem beg-ge og bragte maden tilbage til deres stue. Forurettede sagde, at hun skulle scannes, og personalet kom og hentede hende. Han gik imens ud og ringede til sin søster. Forurettede sagde bagefter, at CT-scanningen havde vist, at der ikke var noget, der var brækket.

Han husker kun, at Forurettede efter episoden havde en hævelse i den ene side af ansigtet. Ska-derne på øjet, halsen og ørene bemærkede han ikke. Han ved ikke, om disse skader kunne være forvoldt ved tumulten mellem ham og Forurettede.

Foreholdt billedet i byretsekstraktens s. 129 har han forklaret, at han kan godt se, at der er lidt farveforskel på Forurettedes ben, men han ved ikke, om der er tale om jord eller skidt. Forurettede fik ikke jord på sig, mens hun var sam-men med ham. Forurettede fortalte ham efterfølgende, at hun var kravlet over nogle ting i skuret hjemme hos sin mor, da hun skulle hente nøglen for at komme ind i huset.

Han kan huske, at han på et tidspunkt i løbet af aftenen den 25. januar 2024 var i kontakt med Forurettedes mor. Han husker dog ikke også at have talt med Forurettedes bror, Vidne 2, og han har i hvert fald ikke sagt til Vidne 2, at han havde givet Forurettede en på hovedet. Han ved ikke, hvorfor Vidne 2 har forklaret sådan. Han er efterfølgende blevet kontakten af Vidne 2 og Forurettedes far, der har truet ham med tæsk. Han har ikke anmeldt truslen til politiet.

Efter den 25. januar 2024 skrev han og Forurettede beskeder til hinanden, og de talte også sam-men flere gange i telefon. Stemningen var rolig og normal. I en besked den 26. januar 2024 beklagede han, at han havde begået hærværk mod bilen, der tilhørte Forurettedes mor. Dette var han ked af. Han havde været frustreret over Forurettedes utroskab. Han undskyldte ikke for epi-soden i lejligheden, da det var Forurettede, der startede det. Forurettede gav ikke udtryk for, at hun var uenige heri. Pludselig stoppede Forurettede med at besvare hans beskeder. Han fik først at vide,

- 5 -

at der var kommet en politianmeldelse, da han blev anholdt og sigtet. Han blev chokeret. Han opfattede hændelsesforløbet helt anderledes.

Han kender ikke Forurettedes motiv for at anmelde ham for noget, som han ikke har gjort. Hun har dog altid haft opmærksomhedstendenser og trang til at få medlidenhed.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende, at han forlod Land 3 med sin mor og søskende, da han var et år. Han rejste via Land 4 til Danmark, hvor han indrejste, da han var 3 år. Han ved ikke præcis, hvor hans far er i dag, men han har hørt, at faderen er i Land 4. Da han var mindre, havde han kontakt til faderen via sin mor.

Han har ikke været tilbage til Land 3, siden han var lille, og han kender ingen i landet. I Danmark har han sin mor samt en storebror og tre søstre. Han har også to onkler, som bor i Danmark. De fleste af familiemedlemmerne er danske statsborgere. Han er ikke gift og har ingen børn. Han har ikke længere en kæreste. Han har mange danske venner.

I Danmark har han haft en række forskellige jobs lige siden, han var 13 år. Han har således bl.a. arbejdet ved Arbejdsplads, ligesom han i en periode arbejdede som ufaglært tømrer og ufaglært vvs’er. Inden han blev varetægtsfængslet, var han senest ansat ved Virksomhed 2. Arbejdet havde han fået gennem Projekt. Projekt er en organisation, der hjæl-per f.eks. med at formidle arbejde til folk med plet på straffeattesten.

Han har deltaget i flere fritidsaktiviteter i Danmark. Han har således bl.a. gået til amatør-boksning, fodbold og badminton.

Han har afsluttet 10. klasse. Han har herudover også taget nogle kurser i forbindelse med de jobs, som han har haft. Han taler dansk. Han forstår enkelte ord på swahili. Det er nogle ord, som han har lært af sin mor, der taler swahili. Han og hans søskende lærte hurtigt at tale dansk, da de kom til Danmark. De talte derfor dansk indbyrdes, men de talte også dansk til moderen. Indtil moderen lærte at tale dansk, svarede hun også på swahili. Mode-ren taler i dag flydende dansk, så de bruger ikke længere swahili.

Han har ikke boet hos sin mor under hele sin opvækst. Han boede hos sin mor og søsken-de, indtil han var 11 år. Han har herefter været anbragt uden for hjemmet på flere forskelli-ge opholdssteder.

- 6 -

Forurettede har forklaret supplerende, at hun og tiltalte var kærester den 25. januar 2024. De havde været kærester i ca. 1½ år. Hun havde dog i perioden stoppet deres forhold flere gange, fordi tiltalte havde været voldelig mod hende. Der var tale om flere episoder. Hun anmeldte ikke episoderne til politiet. Han blev ved med at forsikre hende om, at han havde ændret sig, og det troede og håbede hun på, at han faktisk havde. De havde senest genoptaget deres forhold i januar 2024.

Hun politianmeldte forholdene i denne sag den 15. februar 2024. Hun ventede med at an-melde tiltalte, da hun var bange for, hvad der ville ske. Tiltalte havde under episoden den 25. januar 2024 truet hende og hendes familie. Hun endte med at anmelde ham, da denne episode var mere voldsom end de tidligere voldsepisoder. Hun ville ikke have, at andre pi-ger skulle opleve noget tilsvarende.

Hun besluttede sig for at besøge tiltalte den 25. januar 2024, da de havde nogle problemer, som de skulle snakke om. Tiltalte havde sagt, at hun havde været ham utro. Hun havde en overvejelse om, hvorvidt hun overhovedet skulle tage af sted. De kom op i tiltaltes lejlig-hed, og han sagde ikke så meget til at starte med, hvilket var lidt mærkeligt. Herefter kon-fronterede han hende med det påståede utroskab.

Hun forklarede ham, at det ikke passede. Hun blev på intet tidspunkt voldelig. Han smed et glas. Han ringede til de to drenge, som han mente, at hun havde været sammen med. Drengene fortalte noget til tiltalte, som hun slet ikke var enig i. Tiltalte tog herefter et læderbælte, som han slog hende i hovedet med. Han hev hende også i håret og fik hende ned at ligge, ligesom han sparkede og trampede på hende.

Volden foregik både i køkkenet og på tiltaltes roomies, Vidne 5's, værelse. Hun var nede at ligge i køkkenet. Tiltalte landede ikke oven på hende, da hun faldt ned. Sparkene og trampene skete på Vidne 5's værelse. Volden blev udø vet af tiltalte kontinuerligt, mens de var i lejligheden, dog med nogle pauser indimellem. De var i lejligheden i ca. 2 timer. Hun forlod ikke på noget tidspunkt selv lejligheden.

Hun gjorde sig overvejelser om, hvor-vidt hun kunne stikke af, men det kunne hun ikke. Tiltalte boede på 2. eller 3. sal, og han ville have nået at fange hende, inden hun kunne nå ned på gaden.

På et tidspunkt forlod de lejligheden og tog ud på en mark ved Vej. Det var tiltalte, der sagde, at de skulle ud at køre. Hun vidste ikke, hvor han ville tage hende hen. Inden de forlod lejligheden, fandt tiltalte en stor køkkenkniv frem fra køkkenet. Tiltalte holdt kniven frem mod hende inde på Vidne 5's værelse. Han viklede kniven ind i en trøje. Det skete lige

- 7 -

foran hende. På vej ned i opgangen sagde han til hende, at han ville slå hende ihjel, hvis hun prøvede på noget. Han tog kniven med ud i bilen. Fra opgangen var der ca. 200 meter hen til bilen. Hun forsøgte at få øjenkontakt med folk på gaden, men det lykkedes ikke. I bilen spurgte tiltalte hende om, hvordan hun gerne ville dø. Dette blev hun helt ”paf” over. Hun fik valget mellem, om hun ville kvæles eller stikkes. Hun svarede, at hun gerne ville kvæles. Hun troede, at tiden var kommet, og det skulle bare overstås.

Hun blev kørt ud til Vej. Vej er i hvert fald hendes bedste gæt, efter at hun har kigget på et kort. Da de kom derud, var hun sikker på, at hun skulle dø. Han parkerede bilen og sagde, at hun skulle tage sit tøj af. Han tog moderens arbejdstelefon frem og sag-de, at han ville filme hende. Han spurgte, om der var en sidste ting, hun gerne ville sige til sin familie, hvilket der ikke var. Hun fortrød dog, men da måtte hun ikke længere sige no-get. Hun havde på intet tidspunkt mulighed for at stikke af. Hun turde ikke at stikke af.

De gik ud af bilen. Hun fik lov til at tage sin jakke på. De gik hen over marken og igennem nogle vandpytter. Tiltalte skubbede til hende og sagde, at hun skulle gå hurtigere. Han tog på et tidspunkt en marksten op fra jorden og sagde, at den var perfekt. Det var en stor sten. Han havde fortsat kniven på sig. Kniven var stadig vinklet ind i en trøje.

Da de nåede frem til nogle træer, sagde tiltalte, at hun skulle stoppe. Tiltalte tog kniven frem og viklede kni-ven ud af trøjen. Han hakkede kniven ind i et træ. Hun skulle tage sin jakke af. Tiltalte stod bag hende med trøjen. Tiltalte spurgte, om hun var klar. Han viklede herefter trøjen rundt om halsen på hende og strammede, indtil hun besvimede. Det næste, som hun husker, er, at hun lå på jorden.

Hun blev liggende. Med kniven mod hendes ansigt spurgte tiltalte hende, om det var rart. Hun svarede nej, men blev bange for, om hun havde sagt noget forkert, så hun ændrede sit svar til, at det var rart. Tiltalte kvalte hende herefter igen. Dette skete i alt 3-4 gange. Hun besvimede hver gang. Kvælningsforsøgene varede formentlig ikke særlig længe, idet hun besvimede.

Når hun i byretten har forklaret, at hun hjalp tiltalte med at få det overstået, har hun ment, at hun på dette tidspunkt var sikker på, at hun skulle dø, og at hun bare ville have det overstået. Hun lå på jorden og var døsig, da tiltalte sagde, at hun skulle rejse sig op, og at de skulle tilbage til hans lejlighed. Der skete herefter ikke mere fysisk imellem dem.

Det var helt tilfældigt, at de mødte Vidne 4 på vej tilbage til tiltaltes lejlighed. Hun husker ik-ke, om der også var andre mennesker. Tiltalte gik måske 1-1½ meter foran hende, da de mødte Vidne 4. Vidne 4 tog fat i hendes arm og sagde: ”Hvad så?” . Hun svarede, at der ikke var

- 8 -

noget galt, og gik videre. Det ville undre hende meget, hvis Vidne 4 ikke fornemmede, at der var noget galt. Hun lignede ikke sig selv.

De tog senere på skadestuen. Hun oplyste over for personalet, at hun var blevet slået af tre kvinder. Dette bad tiltalte hende om at sige. Tiltalte sad ved siden af hende under den ind-ledende konsultation. Tiltalte var hele tiden til stede sammen med hende på sygehuset på nær under CT-scanningen, der tog ca. 5 minutter. Tiltalte hentede på et tidspunkt også no-get mad, da hun lå i sin seng på stuen og sov.

Om natten kørte hun og tiltalte sammen til By 1. Moderen tog imod hende på hen-des papfars adresse. Moderen vidste godt, hvad der var sket. Klokken var da seks om mor-genen. Moderen tog billeder af hendes skader. Foreholdt billedet i byretsekstraktens s. 129 har hun forklaret, at dette er hendes ben. Man kan se, at hun har jord på benet. Jorden stam-mer fra skoven. Alle skaderne er pådraget som følge af volden fra tiltalte.

Der var efterfølgende telefonisk kontakt mellem hende og tiltalte. Han ville høre, hvordan det gik, og der var et økonomisk udestående mellem dem om et indskudslån til en lejlig-hed. Hun ville ikke betale et indskudslån til en lejlighed, som hun ikke ville komme til at bo i. Hun talte måske også med tiltalte med henblik på, at han ikke ville mistænke hende for at have anmeldt forholdene til politiet. Hun konfronterede ham ikke med det passerede. Hun var bange for ham.

Hun var på krisecenter frem til juni 2024. Hun var syg, men ingen sagde til hende, at hun skulle sygemelde sig eller få en lægeerklæring på, at hun var syg. Hun skulle have været i praktik via jobcentret, men dette kom hun ikke. Hun blev sygemeldt i jobcentrets system. Hun besluttede sammen med sin mor og personalet på krisecentret, hvor lang tid hun skulle forblive på krisecentret.

Siden episoden har hun ikke kunnet sove uden hjælp fra sovepiller. Hun er blevet henvist til psykiatrien, hvor hun har været til samtale og afventer at blive udredt for PTSD.

Vidne 1 har forklaret supplerende, at hun var bekendt med, at Forurettede og tiltalte var kærester. Deres forhold havde været afbrudt undervejs. Forurettede var blevet slået af tiltalte adskillige gange tidligere. Dette fortalte Forurettede hende i sommeren 2023. Forurettede øn-

- 9 -

skede ikke, at de tidligere episoder blev anmeldt til politiet. Hun lagde ikke umiddelbart mærke til skader fra vold på Forurettede, mens Forurettede var kæreste med tiltalte.

Den 25. januar 2024 spurgte Forurettede om lov til at låne bilen. Forurettede sagde, at hun ville besøge en veninde, men det viste sig, at hun faktisk havde besøgt tiltalte. Hun havde forinden haft en mistanke om, at Forurettede ville besøge tiltalte, da Forurettede var fin i tøjet. Hun så, da Forurettede kør-te afsted. Forurettede havde på dette tidspunkt ikke nogen skader, og hun var heller ikke beskidt.

Forurettede ringede til hende ca. kl. 18 og undskyldte for, at hun havde løjet om, hvor hun var taget hen. Forurettede sagde, at hun havde fået tæsk. Vidnet ringede ikke til politiet, da hun på dette tidspunkt ikke vidste, hvor Forurettede og tiltalte var, og hvad der præcis var sket.

Forurettede kom hjem igen klokken seks om morgenen. Forurettedes ansigt var helt deformt, og hun havde også skader andre steder på kroppen. Forurettede sagde, at hun havde været ude i en skov, og at det var tiltalte, der havde begået vold mod hende. Forurettede fortalte lidt i brudstykker om det passerede. Det hele kom først gradvist frem i løbet af de næste dage. Hun tog billeder af skaderne på Forurettede.

Dette gjorde hun for at få et bevis for, hvad tiltalte havde gjort ved Forurettede. Foreholdt billedet i byretsekstraktens s. 129 har hun forklaret, at Forurettede havde jord på benene og knæene, da hun kom hjem. Forurettede havde dog ikke også jord på tøjet.

Forurettede turde ikke anmelde forholdene til politiet. Forurettede var bange for, at det også ville gå ud over familien. Hun overvejede selv at foretage en politianmeldelse, men hun respekterede Forurettedes ønske. De besøgte efterfølgende et krisecenter i By 3 for at tale med en social-rådgiver. Da socialrådgiveren kunne garantere, at Forurettede ville få en plads på et krisecenter, begyndte Forurettede at bløde op over for idéen om at anmelde tiltalte. Senere kom to betjente også hjem til dem for at drøfte spørgsmålet om anmeldelse. Forurettede besluttede herefter at anmelde tiltalte.

Hendes bil blev pådraget skader af tiltalte. Foreholdt værkstedstilbuddet i ankeekstraktens s. 192 har hun forklaret, at hun ønsker at fremsætte et krav svarende hertil over for tiltalte. Bilen er endnu ikke blevet repareret. Hun købte bilen året før hos en forhandler for 15.000 kr. Da tiltalte beskadigede bilen, var der allerede en skade på bilens kofanger. Denne skade havde de besluttet at leve med, da skaden ikke var så slem.

- 10 -

Vidne 4 har forklaret supplerende, at hun var veninde med Forurettede i januar 2024. De er stadig veninder i dag på trods af, at de bor langt fra hinanden. Hun vidste godt, hvem tiltalte var. Hun havde mødt ham kort ved flere lejligheder. Hun var bekendt med, at Forurettede og tiltalte var kærester. Forholdet havde vist været lidt ”on/off” i en periode. Forurettede havde fortalt, at det var et turbulent forhold.

Forurettede havde også fortalt, at tiltalte var voldelig over for hende. Tiltalte havde bl.a. givet Forurettede et blåt øje. Hun havde selv set denne skade. Hun kan ikke huske, hvornår dette var. Det var lang tid før januar 2024.

Den 25. januar 2024 kørte hun med Forurettede til By 6. Hun vidste, at Forurettede skulle mødes med tiltalte. Som hun forstod det, var deres relation lidt uklar på dette tidspunkt. Forurettede og tiltalte skulle tale sammen. Forurettede havde ingen skader, da de kørte til By 6. De skiltes i By 6.

Efter nogle timer mødte hun Forurettede igen. Det var tilfældigt, at de mødtes. Hun havde lige været nede for at handle og var på vej hjem. Hun boede på daværende tidspunkt lige ved siden af tiltalte. Hun gik først forbi tiltalte. Forurettede gik bag ham. De gik på fortovet. Det var ved at være mørkt, men hun vil tro, at der var gadebelysning. Forurettede ville ikke rigtig kigge op, og hun så skræmt ud.

Hun havde aldrig set Forurettede være så skræmt. Forurettede så også forslå-et ud. Der var noget anderledes ved hendes hoved. Hovedet var hævet, og ansigtet så lidt mørkere ud. Hun bemærkede ikke noget påfaldende ved tiltalte. Hun bemærkede ikke, om han havde en genstand med. Forurettede havde vist en jakke på med hætten trukket op over ho-vedet.

Hun kunne dog godt se Forurettedes ansigt, men Forurettede forsøgte at vende sit ansigt væk. Da tiltalte var gået forbi, tog hun fat i Forurettede og sagde: ”Hvad så?” . Forurettede svarede ”ikke nu” og gik videre efter tiltalte. Hun og Forurettede havde herefter ikke yderligere kontakt. Hun over-vejede at kontakte politiet. Dette skyldtes historikken. Alarmklokkerne ringede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Forhold 1-5a

Forurettede har også for landsretten afgivet en sikker, detaljeret og troværdig for-klaring om det passerede den 25. og 26. januar 2024. Forklaringen understøttes af de læge-lige oplysninger i sagen samt de billeder, som Vidne 1 tog af skaderne på

- 11 -

Forurettede om morgenen den 26. januar 2024. Forurettedes forklaring støt-tes endvidere af forklaringerne fra flere øvrige vidner i sagen, herunder forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 4.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1-5a som sket.

Forhold 9

Tiltalte har erkendt at have begået hærværk mod Vidne 1's bil den 26. ja-nuar 2024. Henset til Vidne 1's forklaring om, at hun købte bilen året før hos en forhandler for 15.000 kr., og at der allerede var en skade på bilens kofanger, da til-talte begik hærværket, finder landsretten, at det ikke er bevist, at tiltaltes hærværk medførte skader på bilen til en værdi svarende til reparationstilbuddet på 42.071,61 kr. Landsretten finder, at det er bevist, at der skete skader på bilen for ca. 10.000 kr.

I det anførte omfang findes tiltalte skyldig i forhold 9.

Straffastsættelsen

Af de grunde, som byretten har anført, herunder karakteren og alvoren af forhold 1-5a samt efter tiltaltes forstraffe for personfarlig kriminalitet, finder landsretten, at straffen skal for-højes til fængsel i 2 år.

Straffen fastsættes i medfør af de bestemmelser, der er anført af byretten, dog således at der henvises til straffelovens § 291, stk. 1, i stedet for § 291, stk. 1, nr. 1.

Udvisning

Tiltalte er statsborger i Land 3. Det følger af udlændingelo-vens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2, 3 og 6, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om ud-visning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

- 12 -

Tiltalte, der i dag er 24 år, indrejste i Danmark som 3-årig og har boet her siden. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og er derfor kun be-rettiget, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i ud-lændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændighe-der, jf. dommens præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlæn-ding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis 75.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i propor-tionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvisning.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker landsretten herefter:

Tiltalte er i denne sag straffet med fængsel i 2 år for navnlig to tilfælde af grov vold i gen-tagelsestilfælde, flere tilfælde af ulovlig tvang og trusler på livet samt frihedsberøvelse. Forholdene er begået over for samme forurettede den 25. januar 2024.

Tiltalte er tidligere straffet flere gange for bl.a. personfarlig kriminalitet. Han er således ved dom af 5. januar 2017 dømt for to tilfælde af vold begået som 15-årig, for hvilket han blev straffet med fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget. Ved dom af 8. december 2020 blev han dømt for et røveri begået i forening med flere medgerningsmænd. Han blev

- 13 -

straffet herfor med fængsel i 1 år og 4 måneder, ligesom han blev tildelt en advarsel om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning. Tiltalte er herefter straffet ved dom af 18. ok-tober 2022 med fængsel i 60 dage for vold i gentagelsestilfælde, ligesom han ved dom af 14. august 2023 for dette forhold blev tildelt endnu en advarsel om udvisning.

Landsretten finder efter karakteren og alvoren af tiltaltes kriminalitet, at han må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og at der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

Tiltalte er som nævnt 24 år og kom som 3-årig til Danmark, hvor han har boet siden. Han har afsluttet 10. klasses afgangseksamen, men har ingen uddannelse herudover. Han har i flere år været i beskæftigelse med forskellige arbejder, herunder som ufaglært tømrer og vvs’er. Inden sin varetægtsfængs ling i april 2024 arbejdede han senest på Virksomhed 2. Tiltalte taler dansk, men har svært ved at læse og skrive dansk, da han er ordblind. Han har en dansk omgangskreds. Han har deltaget i flere fritidsaktiviteter i Danmark.

Som anført er tiltalte ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Han har ikke en kære-ste. Tiltalte udrejste fra Land 3 med sin mor og søskende, da han var 1 år. Han har en storebror og tre søstre i Danmark. Han voksede op sammen med sine søskende hos sin mor, indtil han var 11 år, da han blev anbragt uden for hjemmet. Til-talte har også to onkler, som bor i Danmark.

De fleste af familiemedlemmerne er danske statsborgere. Tiltalte har ikke været i Land 3 siden sin udrejse, og han har ingen kontakt til hjemlandet. Tiltaltes far bor i Land 1 eller Land 4, men tiltal-te har ikke haft kontakt med faderen, siden tiltalte var et lille barn. Tiltalte har under § 26-afhøringen forklaret, at han taler swahili, men har i landsretten forklaret, at han alene for-står enkelte ord på swahili.

Ordene har han lært af sin mor, som taler swahili. Han kan hel-ler ikke skrive sproget. Tiltalte og hans søskende lærte hurtigt at tale dansk, da de kom til Danmark, og de talte derfor dansk indbyrdes. Det er oplyst, at de talte dansk til moderen, men at moderen, indtil hun selv lærte at tale dansk, også svarede på swahili.

Det må på den baggrund antages, at tiltalte gennem sin herboende familie har et vist kendskab til skik og kultur i Land 3.

Tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Land 3, men landsretten lægger til grund, at han ikke vil være helt uden for-

- 14 -

udsætninger for at etablere en tilværelse i Land 3, hvis han ud-vises.

Efter en samlet vurdering af karakteren og omfanget af den kriminalitet, som tiltalte har begået, tiltræder landsretten, at der uanset hans stærke tilknytning til Danmark og begræn-sede tilknytning til Land 3 foreligger meget tungtvejende grunde for at udvise ham.

Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have.

Som anført ovenfor fremgår det af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et upropor-tionalt indgreb. Særligt under hensyn til tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og begræn-sede tilknytning til Land 3 tiltræder landsretten, at udvisning for bestandig med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Landsretten finder imidlertid, at udvisning med et indrejseforbud på 6 år ikke med sikker-hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, og tiltræder derfor, at tiltalte er udvist som sket.

Godtgørelse og erstatning

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse og erstatning.

Konklusion

Landsretten stadfæster herefter dommen med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 2 år.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 2 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

- 15 -

Godtgørelsen og erstatningen skal betales inden 14 dage.

Henrik Twilhøj Alexander M. P. Johannessen Thomas Steensen

(kst.)