SS-334/2025-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 36.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 25. februar 2026 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Ida Skouvig, Anne Hedegaard Toft og Julie Bloch Vingaard (kst.)) i nævningesag

V.L. S – 0334 – 25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 Dato (født 2004) (advokat Nicolai Berg, Fredericia)

Retten i Aalborg har den 14. februar 2025 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (12-5695/2024).

Påstande

Anklagemyndigheden har efter sin endelig påstand påstået skærpelse således, at straffen forhøjes til fængsel i 6 år og 6 måneder.

Tiltalte 2, har påstået frifindelse. Tiltalte har efter sin endelig påstand subsidiært påstået formildelse således, at straffen nedsættes til fængsel i 5 år - 5 år og 6 måneder, at indrejseforbuddets længde nedsættes til 12 år, og at han frifindes for på-standen om opholdsforbud.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandling berigtiget tiltalen i forhold 2 således, at ”forhold 1 a og 1 b” ændres til ”forhold 1” .

- 2 -

Forurettede har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 79.400 kr. i er-statning og godtgørelse med renter efter erstatningsansvarslovens § 16. Kravet er opgjort som godtgørelse for svie og smerte med 14.400 kr., godtgørelse for krænkelse, jf. erstat-ningsansvarsloven § 26, stk. 4, med 30.000 kr. og tab som følge af forlænget uddannelse med 35.000 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har anerkendt kravet om godtgørelse for krænkelse størrelsesmæssigt. Tiltalte har bestridt de øvrige krav størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Tiltalte er ud over de domme, der er nævnt under gengivelsen af forstraffene i byrettens dom, straffet ved:

•dom af 16. januar 2023 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. I medfør af straffelovens § 89 blev der ikke fastsat nogen tillægsstraf til anke-dommen af 16. maj 2022

•dom af 9. maj 2023 med en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer •dom af 20. juni 2023 med en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer •dom af 7. september 2023 med en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

•dom af 19. marts 2024 med en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer.

Forklaringer

Tiltalte 2 og vidnerne Tiltalte 1, Forurettede, Vidne 2, Vidne 10, Vidne 4, retsmediciner Vidne 7, Vidne 3, politiassistent Vidne 13 og politiassistent Vidne 12 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere af-givet forklaring af Vidne 14, Vidne 15, tidligere Person 2 og Vidne 16.

- 3 -

Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at han opholdt sig i Vidne 3's lejlighed, efter han blev løsladt den 27. december 2023. Kommunen var lukket mellem jul og nytår, så han kunne ikke få hjælp til at få sit eget sted at bo. Han kendte kun Vidne 3 perifært. Han blev hentet fra arresten af Person 18 og Person 9 eller Person 10. De hjalp med kontakten til Vidne 3. Han og Vidne 3 var ikke kammerater, og han havde ikke været i Vidne 3's lejlighed, før han efter løsladelsen fik lov til at overnatte der.

Han befandt sig i Vidne 3's lejlighed den 10. januar 2024, da overfaldet fandt sted. Fra lejligheden kunne man kunne se de blå blink. Det var vist én, der lå på en madras i et af værelserne, der opdagede de blå blink. Det fik alle i lejligheden til at rejse sig og gå fra lejligheden. Der var på det tidspunkt 10-15 mennesker i lejligheden. Vidne 3 var der. Tiltalte 1 havde været i lejligheden i løbet af dagen, men han husker ikke, om han var der, da de alle forlod lejligheden. Vidne 10 havde også været i lejlighe-den i løbet af dagen.

Nogle af de 10-15 personer, der var i lejligheden, var Vidne 3's venner. Andre var Vidne 3's venners venner, eller venner til nogle af dem, der i øvrigt opholdt sig i lejlighe-den. De spillede ikke alle FIFA. De var mange, der hang ud i Vidne 3's lejlighed, for det var koldt på det tidspunkt, og der var derfor ikke så mange andre steder at være. Det var forskelligt, hvor mange personer der var i lejligheden.

Det afhang af, om det var man-dag morgen eller fredag aften. Han havde også før den 10. januar 2024 oplevet, at der var mange i lejligheden. Han havde også før den 10. januar 2024 mødt Tiltalte 1 i lejligheden. Han kan ikke have mødt Person 1 den pågældende aften. Tiltalte 1 og Person 1's store-bror, Person 20, har også været i lejligheden.

Vidne 15, tidligere Person 2 havde også tidlige-re været i lejligheden, og han var der også den pågældende aften. Vidne 15, tidligere Person 2 var muligvis i lejligheden, da de opdagede de blå blink. De nævnte personer er hans venner.

Alle forlod lejligheden, da de så de blå blink, for Vidne 3 ville ikke risikere, at politiet kom og sparkede døren ind igen. Politiet havde én gang tidligere været forbi lejligheden i den periode, hvor tiltalte havde opholdt sig der. Der var en spånplade for døren i lejlighe-den, da han flyttede ind. Han fik fortalt, at det skyldtes, at politiet tidligere havde været der. Da de forlod lejligheden, rejste folk sig bare op og gik derfra. Han gik ud fra, at det også var grunden til, at han ikke kunne sove der. Han tror ikke, at der var nogen tilbage i lejligheden.

- 4 -

Han fulgtes med Vidne 3, Person 3, Vidne 10 samt Person 12 eller ”Kaldenavn” væk fra lejlighed. Det kan godt være, at ”Kaldenavn” hedder Person 13. De gik til højre op ad bakken og videre mod Grønlandstorvet. De andre skulle have noget at spise, så de gik ind på et pizzeria. Han gik med. Han skulle ikke selv havde noget at spise, for han var ikke sulten. Hans kammerat, Person 4, kom og hentede ham.

De havde egentlig aftalt at mødes i lejligheden, men da han forlod lejligheden sammen med de andre, må han have aftalt af mødes med Person 4 det andet sted. Han kan godt have ringet til Person 4 fra Snapchat eller fra en andens telefon.

Det kan godt være, at andre vidner har sagt, at de allerede var på vej ned til pizzeriaet, da de så de blå blink, men det er ikke sådan, det var. De så de blå blink fra lejligheden. Han tror, at han husker dagen bedst.

Han har en Handicap. Hjælpemiddel hjælper med Handicap. Han havde dengang en gammel Hjælpemiddel, som ikke rigtigt duede. Han fik først en ny Hjælpemiddel efter episo-den. Han husker ikke, om han havde Hjælpemiddel på den 10. januar 2024. Han bevægede sig ikke så meget i den periode, da han havde mange smerter. Han tager Hjælpemiddel af, så ofte han kan.

Han husker ikke, om han havde Hjælpemiddel på, da han var på Sjælland. Han har haft mange forskellige Hjælpemiddel. Han tager Hjælpemiddel af og på mange gange i løbet af en dag. Han går ikke særligt godt uden Hjælpemiddel. Når han ikke har Hjælpemiddel på, er han nødt til at løfte benet ekstra højt for ikke at falde Handicap.

Da Person 4 havde hentet ham på Grønlandstorvet, kørte de til tiltaltes søsters lejlighed, hvor han hentede noget tøj. De kørte derefter til lejligheden i vestbyen. Han husker ikke adres-sen, men det var en lejlighed, der tilhørte hans kammerat Person 5. Han mener, at Person 5 har hestehale. Person 5 er storebror til hans kammerat Person 22. Person 5 og Person 22 har ikke samme far, så de har ikke samme efternavn.

Han talte med Person 5 om, at de kunne tage op i lejligheden. Person 5 kender også Vidne 3. Han talte ikke selv med Person 5, men Person 5 vidste godt, at de kom. Han vil kunne udpege lejligheden. Person 4 fik måske adressen til lej-ligheden på sin telefon. Han skulle sove i Person 5's lejlighed, fordi han ikke kunne sove hos Vidne 3. Han kunne heller ikke overnatte hos sin søster, da hendes lejlighed er for lille.

Han havde en taske med noget tøj hos Vidne 3. Vidne 3 kom med tasken og hans telefon 11. januar 2024. Han husker ikke hvornår på dagen, men solen var stået op.

- 5 -

Person 23 var med i bilen, da han blev anholdt på Sjælland. Person 23 er gift med en, han kender. Han talte ikke med Person 23, da han var i Jylland. Tlf nr. er til-taltes eget telefonnummer. Han forsøgte ikke at ringe til Person 23 4 gange i tidsrummet kl. 22.06 – 23.53 den 10. januar 2024. Han har ikke talt i telefon med Person 23, men han har talt med hendes mand. Person 23's mand var også i bilen ved anholdelsen.

Han ved ikke, hvorfor der blev ringet fra Person 23's telefon til hans telefon 4 gange i tidsrummet fra kl. 22.06 – 22.53 den 10. januar 2024. Han tror, at det er Person 23's mand, der har ringet. Han har muligvis fået for-talt, hvorfor Person 23's mand ringede, men han var på det tidspunkt mere optaget af andre ting. Person 23's mand ringede nok ikke for at hyggesnakke.

Person 23's mand ville sikkert spørge ham om noget, men han husker det ikke. Han vil ikke studse over, hvis nogen ringer til ham mellem kl. 22 og 23 om aftenen. Det er efter hans opfattelse tilfældigt, at Person 23's mand ringede den pågældende dag. Han kan ikke se, hvordan det skulle hænge sammen med episoden på Boligområde.

Han husker ikke, om han skiftede simkortet i sin telefon, da Vidne 3 afleverede telefo-nen tilbage til ham i Person 5's lejlighed. Det har han nok gjort den 11. januar 2025 kl. 22.25, således som det fremgår af rapporten ”overblik – telefon og sim-kort skifte.” . Han tror, at han enten skiftede sim-kortet på grund af efterlysningen, eller fordi han løb tør for 4G. Han vidste på det tidspunkt ikke, at det var drabsforsøg, at han var efterlyst for. De 5 dage, han var efterlyst, var meget hektiske. Han husker ikke, hvilken dag han blev klar over, at han var efterlyst.

Det var spontant, at han tog til Sjælland. Han ringede muligvis tilbage til Person 23's mand, og så blev de enige om, at Person 23's mand skulle hente ham. Det var Person 23's mand og en anden, der kom og hentede ham. Han ringede til Person 23's mand enten fra det nye telefonnummer eller fra Snapchat. Oprindeligt var det kun planen, at han skulle væk fra Aalborg.

Planen om, at han skulle tage til Malaga, blev først lagt på vej til København. De kørte fra Aalborg tidligt om morgenen enten den 11. eller 12. januar 2024. Han husker ikke, om boardingkor-tet, der blev fundet i bilen ved anholdelsen, var det boardingkort, han skulle rejse med. Han skulle ikke rejse i eget navn, da han var efterlyst. Hans kammerat havde skaffet passet med navnet Navn 1.

Kammeraten skaffede først passet og bestilte derefter boardingkortet. Det var planen, at han skulle med flyet den 13. januar 2024, men han fortrød på grund af politi-ets tilstedeværelse i lufthavnen. Han havde muligvis Hjælpemiddel på Handicap i lufthavnen, men han husker det ikke.

- 6 -

Han blev opmærksom på, at politiet ledte efter ham, fordi politiet bl.a. havde været hos hans familie. En kammerat sendte ham også et klip fra en nyhedsudsendelse på TV2 Nord, hvor man kunne høre, at der i baggrunden blev sagt ”Vi skal have fat i Tiltalte 2's cpr-nummer” eller lignende. Han så først klippet fra nyhedsudsendelsen den 11. eller 12. januar 2024.

Det var nok på det tidspunkt, at han fik bekræftet, hvorfor politiet ledte efter ham. Han vidste allerede om morgenen den 11. januar 2024, at politiet ledte efter ham, men han vid-ste på det tidspunkt ikke hvorfor. Han var lige blevet løsladt, og han orkede ikke at skulle varetægtsfængsles igen.

Tiltalte 1 ved godt, at tiltalte har Handicap. Han vidste ikke selv, at han havde gået i sko-le med Forurettede. Han har kun set ham på billederne i sagen.

Han overnattede hos Vidne 3 alle nætter, fra han blev løsladt indtil den 10. januar 2024. Der var 1-2 andre personer, der også sov der i hele periode. Der var også andre, der på skift overnattede i lejligheden. Det var normalt, at man var hos Vidne 3 på den må-de. Vidne 3 boede alene i en stor lejlighed, så måske han blev lidt ensom uden gæster. Vidne 3 har også selv afsonet, så han havde måske medlidenhed med tiltaltes situation efter løsladelsen. Når man bliver løsladt til gaden, er det svært at etablere sig.

De fleste, der kom i Vidne 3's lejlighed, kendte han ikke. Det var ikke en fast venne-gruppe, der mødtes der. Han fik om spånpladen for døren fortalt, at politiet havde sparket døren ind, før han flyttede ind. Vidne 3 sagde, at hver gang, der skete noget i området, kom politiet til hans lejlighed, og det var han lidt træt af.

Man kan ikke undgå at se, at han har Handicap, når han ikke har Hjælpemiddel på. Selv hvis han havde Hjælpemiddel på, kunne han dengang ikke løbe. Efter løsladelsen var musklerne i benet blevet meget mindre, for han kunne ikke genoptræne i arresten. Han har nu genoptrænet, så han kan løbe. Når han har Udeladt. Det er 3½-4 år siden, at skaden, der medførte Handicap, skete.

Han har en speciel gangart, når han går med Hjælpemiddel. Han havde ikke en fuldt funktionel Hjælpemiddel i ja-nuar 2024. Han fik behandling hos en fysioterapeut 2 gange i sommeren 2023. Han havde ikke nået at genoptage behandlingen, efter at han blev løsladt i december 2023, og indtil han blev anholdt.

- 7 -

Han tog væk fra Aalborg for at undgå politiet, da han ikke ønskede at blive fængslet igen. Hvis han havde meldt sig selv, var han også blevet varetægtsfængslet. Han tænkte, at hvis han holdt sig væk, ville politiet komme på andre tanker, for det var jo bare en misforståel-se.

Han kan ikke genkende Forurettede, når han ser ham på billederne. Det er korrekt, at han selv har gået på STX på Gymnasium. Han skiftede dertil fra et andet gymnasium, og han startede i 2.g. Han havde ikke fag med dem, der gik på HF-linjen. Han var på skolen for at gå i skole. I pauserne sad han i kantinen, men han tog hjem efter skoletid og deltog ikke i gymnasiefester mv.

Han blev varetægtsfængslet den 8. de-cember 2021, og så blev han smidt ud af skolen på grund af for meget fravær. Han hang på Gymnasium ud med en fra sin klasse og et par stykker fra en anden klasse. Det var somaliere, han hang ud med. De talte ikke arabisk sammen. Hvis han har brugt arabi-ske ord, har det været slangord.

Han kender ikke Forurettede, og han ville derfor ikke have noget imod, at han var ude i området ved Boligområde.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har haft fritidsarbejde i Netto og Rema 1000. Han har også arbejdet i Carls Jr., på et pizzeria og hos Butik. Han gik i 1.g på STX, og blev færdig med det. Han var i gang med 2.g på STX samfunds-faglig linje, da han blev fængslet i denne sag. Han ville gerne læse datalogi. Han havde et gennemsnit på 10,2 i de sidste standpunktskarakterer, inden han blev fængslet.

Han har hele sin familie i Danmark. Han har sin mor, far, søskende, faster, kusiner og fæt-re. Han har også familie i USA og Australien. Han har aldrig været i Irak. Han mener, at hans familie først flygtede fra Irak til Libanon og derfra til Danmark. Hans forældre har fortalt, at der var krig. Det er 30 år siden, hans forældre rejste fra Irak. Det var dengang Person 24 styrede landet.

Hans forældre var yngre, end han er i dag, da de ankom til Danmark. Som han kan forstå på folk i fængslet, er Irak noget helt andet i dag. Han har ingen forudsætninger for at begå sig i Irak. Han ved f.eks. ikke, hvor han skal henvende sig for at få et arbejde.

Han taler dansk med sin far. Hans mor taler ikke flydende dansk, og derfor taler han enkel-te ord med hende på arabisk, hvis der er noget, hun ikke forstår. Han vil tro, at han taler arabisk på 0-klasses niveau.

- 8 -

Han har ikke søgt om ny opholdstilladelse, for det kan man ikke, når man sidder i fængsel. Man skal møde personligt op, og det har han ikke mulighed for. Han har forsøgt flere gan-ge. De kammerater, der er mødt op i retten, taler ikke arabisk. Han taler slang med dem, og det kan muligvis lyde som arabisk.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at det er den forklaring, han afgav for byretten, der er korrekt. Det var ikke tiltalte, der stak Forurettede. Han har ikke snakket med tiltalte siden episoden. De har ikke nogen relation til hinanden i dag. Der har ikke væ-ret problemer mellem dem efterfølgende.

Han nævnte kun tiltaltes navn for politiet for at blive løsladt. Det var en aftale, der var kommet i stand med politiet igennem hans daværende forsvarer. Hvis han bare ville sige, at det var tiltalte, der havde stukket Forurettede, så ville han selv blive løsladt. Han var en ku-jon og tænkte kun på selv at blive løsladt. Hvis det krævede, at han smed én under bussen, så gjorde han det. Han sad på daværende tidspunkt i Aarhus Arrest.

Den forklaring, han afgav til politiet om, at kniven kom fra en pose under tiltaltes jakke, er ikke korrekt. Hele den forklaring, som han afgav til politiet, er opdigtet. Det var noget, han fandt på for at komme ud. Det er ikke tiltalte, der har gjort det.

Han var selv til stede, da Forurettede blev stukket ned. Hans forklaring om, at han stod ved siden af Forurettede, da en anden person stak Forurettede ned, er rigtig. Han ved ikke, hvem personen, der stak, er.

Han gik sammen med den anden person hen til Forurettede. Han ved alligevel godt, hvem den person, der stak, er, men han vil ikke sige det. Det er i hvert fald ikke tiltalte. Han vil ikke gøre politiets arbejde, og derfor vil han ikke sige, hvem den anden person er.

Han er ikke bandetilknyttet. Han ved ikke, om politiet stadig mener, at han er bandetilknyt-tet. Det er ikke på grund af loyalitet, at han ikke vil sige, hvem den anden person er.

Den forklaring, som han afgav i arresten den 5. februar 2024, var opdigtet. Foreholdt poli-tiets afhøringsrapport af 5. februar 2024, side 3, 4. afsnit, 1. linje, har han forklaret, at det ikke er rigtigt, at han har sagt, at tiltalte sagde ”Det er min blok” og ”Hvad fanden laver du her” . Det var noget, han fandt på, fordi h an var bekendt med Forurettedes forklaring fra

- 9 -

grundlovsforhøret. Han flettede sin egen forklaring sammen med det, som Forurettede hav-de forklaret. Det, han ifølge samme afhøringsrapport, side 4, 2. sidste afsnit, skulle have forklaret om, at tiltalte efter at have stukket med kniven løb op i lejligheden, passer heller ikke. Det er rigtigt, at han forklarede som anført, men det er noget, han har fundet på. Han vidste ikke, at tiltalte havde Handicap.

Han har ikke forklaret til politiet, at tiltalte havde Handicap. Han ved godt, at tiltalte havde problemer med Handicap, men han sag-de det ikke til politiet.

Han har heller ikke forklaret til politiet, at tiltalte og Forurettede hav-de gået i skole sammen, og at det muligvis var på Gymnasium, ligesom han heller ikke har sagt til politiet, at der var mange på deres side, som ikke gad at have noget med tiltalte at gøre.

Det er korrekt, at han har sagt til politiet, at Forurettede ikke var i det kriminelle miljø og ikke havde noget med noget at gøre. ”Noget med noget at gøre ” er en talemåde. Han var ikke selv i det kriminelle miljø. Hele forklaringen er opdigtet. Det gæl-der også det om, at han var sur over, at en tilfældig person var stukket ned.

Det er ikke rig-tigt, at han skulle have forklaret, at det ville hjælpe, hvis der kom noget DNA på tiltalte. Det må politiet også selv have fundet på.

Han blev afhørt første gang den 26. januar 2024 umiddelbart efter, han meldte sig selv. På det tidspunkt ville han ikke sige, hvem det var, der havde stukket Forurettede. Da han sad i arresten, forklarede han, at det var tiltalte. At han efterfølgende sagde, at det ikke var rig-tigt, at det var tiltalte, der stak med kniven, havde ikke noget at gøre med, at han selv var blevet løsladt. Han vil stadig ikke svare på, hvem den anden person er.

Han besluttede sig for at melde sig selv, da politiet truede med at efterlyse ham. Det var hans daværende advokat, der fortalte ham, at han ville blive efterlyst. Han havde den sam-me advokat frem til, at han blev løsladt. I grundlovsforhøret blev han bekendt med, at poli-tiet mistænkte tiltalte. På det tidspunkt vidste han, at politiet mente, at tiltalte var rette ger-ningsmand.

Han talte med sin advokat om, at han gerne ville løslades, og advokaten kon-taktede politiet. Forholdene i arresten var ikke gode. Han sad indenfor hele dagen og havde kun en halv times gårdtur. Han var presset, og han havde ikke prøvet at sidde varetægts-fængslet før. Efter afhøringen i arresten den 5. februar 2024 fik han at vide, at han blev løsladt. Sigtelsen mod ham blev også ændret.

Efter aftale med ham gav hans nye forsvarer i november 2024 politiet besked om, at han ønskede at blive genafhørt. Grunden til, at han gerne ville genafhøres, var, at han ville ændre sin forklaring. Han ville ikke være med til at give skylden til en person, der ikke havde gjort det.

- 10 -

Det er korrekt, at han den 23. december 2024 forklarede til politiet, at det ikke var tiltalte, der havde stukket Forurettede. Den person, der stak Forurettede, hedder Navn 2, men det er en anden Navn 2 end tiltalte. Personen, der er en af hans kammerater, er cirka 1,80 meter høj, er lys i huden og er af mellemøstligt udseende. Han har set personen sidenhen i området om-kring Boligområde.

Det er 2-3 måneder siden, han sidst har set ham. Han ved ikke, om personen kender Forurettede. Han er bekendt med den pågældendes efternavn, men han øn-sker ikke at oplyse det. Baggrunden for, at han ikke ønsker at oplyse efternavnet på den, der stak, er frygt for repressalier.

Forurettede har supplerende forklaret, at han, siden sagen blev behandlet i byretten, har fået det lidt bedre fysisk. Han har stadig problemer bl.a. med smerter. Mentalt er han påvirket af episoden. Han færdes ikke så meget alene, og han er mindre selvsikker. Han bliver angst og stresset, hvis der kommer ukendte personer imod ham, og han bliver utryg ved de mindste konflikter.

Den buttede somalier var kun med ved den 1. episode. Tiltalte, Tiltalte 2, var ikke med på det tidspunkt. Det var Tiltalte 2 og Tiltalte 1, der var til stede ved den 2. episode, hvor han blev stukket.

Han genkendte Tiltalte 1 fra moskeen. Tiltalte genkendte han fra Gymnasium. Han havde set tiltalte flere gange i kantinen. Han kan huske, at han på et tidspunkt, så en tatove-ring på tiltaltes arm, der forestillede et Udeladt. Tatoveringen er sædvanlig for shiamuslimer. Han hørte også tiltalte tale, og han tænkte, at tiltalte lød som en, der kom fra Irak. Han hu-sker ikke, hvem tiltalte gik sammen med på gymnasiet.

Tiltalte kendte dog nogle af dem, som vidnet også kendte. Det var personer med anden etnisk baggrund. Det var i den for-bindelse, at han fik at vide, hvem tiltalte var. Han fik at vide, at tiltalte var en type, der var lidt i problemer, og at han var en, man skulle holde sig fra. Tiltaltes energi gav ham det samme indtryk. Han snakkede ikke med tiltalte på gymnasiet, og han har ikke set tiltalte efter gymnasiet.

Han er ikke i tvivl om, at det var tiltalte, der stak ham. Han er 100 % sikker. Tiltalte stod lige foran ham, da de diskuterede. Han kunne se tiltaltes ansigt. Tiltalte er højere end vid-net, så vidnet kiggede lidt op. Tiltalte 1 stod ved siden af vidnet.

- 11 -

Efter den 1. episode, hvor han mødte Tiltalte 1 og den buttede somalier, kørte han videre til Vidne 2's opgang. Der var ikke en særlig grund til, at han gik ud af bilen for at ven-te på Vidne 2. Det var ikke, fordi han forventede, at de kom tilbage.

Han har været i området ved Boligområde flere gange tidligere, hvor han ikke har ople-vet problemer. Han havde også en anden bekendt, der boede på Boligområde. Han har ikke tidligere set tiltalte i området.

Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 og tiltalte løb fra stedet, eller i hvilken retning de forsvandt. Hans fokus var et andet sted. Han så kniven for første gang, da den blev trukket ud af Normal-posen. Han blev stukket lige efter, at tiltalte trak kniven ud af posen. Han tror, at det var en machete, han blev stukket med. Det lignede i hvert fald en machete. Det var en stor, sort kniv på ca. 30 cm.

Han er ikke sikker på, om knivbladet alene var 30 cm, eller om det var hele kniven. Kniven var større end en køkkenkniv. Knivbladet var sort bortset fra der, hvor man skærer med kniven. Han husker ikke, om den øverste del af kniven var tak-ket.

Han kan ikke huske, om han i ambulancen blev spurgt til kniven. Han fik ilt på vej i ambu-lancen, og han havde svært ved at trække vejret.

Han tror, at Vidne 2 spurgte ham, hvem gerningsmanden var. Han sagde til Vidne 2, at det var ”Navn 2 Iraker” . Han havde ikke noget udestående med tiltalte, og han kendte ikke nogen af dem, der var på stedet. Han er ikke kommet i de miljøer.

Den person, der førte kniven, var ca. 1,80 cm høj. Personen var højere end ham. Han er selv 1,70 cm høj. Han husker ikke, om den forklaring, han afgav på sygehuset den 11. ja-nuar 2024, blev læst højt for ham ved genafhøringen den 12. januar 2024. Han husker hel-ler ikke nærmere om, hvad han sagde om gerningsmændenes udseende ved afhøringen den 11. januar 2024.

Han blev afhørt kort tid efter, at han var vågnet efter operationerne. Det var Tiltalte 1 eller Tiltalte 1's tvillingebror, som han havde set i moskeen. Han genkendte tiltalte, da tiltalte stod over for ham under episoden den 10. januar 2024. De stod nok over for hin-anden i et par minutter. Han genkendte ham fra Gymnasium. Det var helheds-indtrykket af tiltalte, der gjorde, at han kunne huske ham fra Gymnasium.

Han genkendte tiltalte, selvom tiltalte i starten havde hætte på. Tiltalte stod lige foran vidnet, og Tiltalte 1 stod ved siden af vidnet.

- 12 -

Da han umiddelbart forud for knivstikket så, at 2 personer var på vej henimod ham, gen-kendte han Tiltalte 1 fra den forudgående episode. Han bemærkede ikke, om personerne havde en særlig gangart eller lignende. Efter knivstikket husker han ikke meget. Han husker ikke i dag, at han skulle have forklaret, at personerne løb fra stedet. Personerne forlod stedet, men han husker ikke hvordan.

Han husker ikke præcist, hvornår han så tiltalte på Gymnasium. Han mener, at det var på det tidspunkt, hvor han selv gik i 2. HF. Han og tiltalte var ikke startet samtidig på gymnasiet, og de havde ikke undervisning sammen. Det var kun i kantinen, at han så tiltalte. Der var et stort sofaområde, hvor han et par gange så tiltalte sidde sammen med nogle bekendte. Han sad også selv i sofaen med sine klassekammerater.

Der var nok 2 me-ter imellem ham og tiltalte. Han fik tiltaltes navn at vide fra en kammerat. Det var i forbin-delse med, at han hørte tiltalte tale på en speciel måde, og han spurgte derefter sin kamme-rat, Person 25, om han kendte tiltalte. Person 25 fortalte, at tiltalte hed Tiltalte 2. Han tror, at Person 25 kendte tiltalte fra tidligere.

Det var først efter episoden, at han fandt ud af, hvad tiltalte hedder til efternavn. Forud for episoden kendte han kun tiltaltes fornavn. Tiltaltes tatovering er typisk for shiamuslimer. Der er mange fra Irak, der er shiamuslimer. Der er også shiamuslimer i bl.a. Syrien. Han husker ikke, om Person 25 sagde, at tiltalte var iraker.

Han kendte ikke Tiltalte 1's navn forud for episoden. Han genkendte kun Tiltalte 1 som en af tvil-lingerne fra Somalia. Han tror, at det var hans venner, der fandt frem til, hvem de var.

Han var på sygehuset, da han fik vist et billede af tiltalte. Han tror, at det var hans lillesø-ster, der viste ham billedet. Han tror, at hun havde ledt efter billedet på sociale medier, men han ved det ikke. Han husker stadig ikke, om det var det billede, der fremgår af byretseks-trakten s. 446, han fik forevist. Han fik vist nogle billeder drypvist. På det tidspunkt var han stadig på hospitalet. Han husker ikke billederne eller, hvem der viste ham dem.

Han var sygemeldt i en længere periode. Han var indlagt i 7 dage på hospitalet. Efterføl-gende gik han hjemme i halvanden måned. Da han startede op på sin uddannelse igen efter lang tids sygemelding, var han bagefter med eksamen, og hans medstuderende var i gang med nye projekter. Han havde det stadig dårligt. Han var derfor nødt til at stoppe på ud-dannelsen. Han er startet på et nyt studie og læser til Uddannelse 2 på 4. semester. Han har fortsat fysiske eftervirkninger, og han har det svært psykisk. Han er henvist til psykolog.

- 13 -

Vidne 2 har supplerende forklaret, at Forurettede, mens han lå ned, sagde til vidnet, at det var ”Navn 2 I raker” , der havde stukket ham. Forurettede sagde det, inden vidnet ringede til alarmcentralen. Han kan ikke huske selve opkaldet til alarmcentra-len. Han kendte ikke ham, som Forurettede sagde, var gerningsmanden. Forurettede sagde ikke andet end ”Navn 2 I raker” .

Han forsøgte at få Forurettede til at oplyse sit cpr.nr., så vidnet kunne give det videre til alarmcentralen, men Forurettede havde svært ved at tale. Vidnet talte efterfølgende med politiet. Første gang han talte med politiet, var nok ca. 10 minutter efter, at Forurettede var blevet stukket. Han husker ikke, om han på det tidspunkt nævnte navnet ”Navn 2 Iraker” for politiet. Han var helt i chok.

Han gik i panik, da han så sin ven fyldt med blod. Han var nervøs og kunne næsten ikke huske nummeret til 112. Da han senere samme aften talte med politiet, var han faldet mere til ro. Det var på det tidspunkt, at han fortalte politiet, at Forurettede, havde sagt navnet ”Navn 2 I raker” .

Han vidste ikke, hvem ”Navn 2 I raker” var, men han spurgte sin kammerat, Person 7, om han vidste, hvem det kunne være. Han kendte Person 7, da de sammen med Forurettede havde gået i modtagerklasse på Skole. De havde også gået i 10. klasse sammen. Han ville finde beviser til politiet. Det var derfor, at han spurgte Person 7. Han var i tvivl, om Forurettede ville overleve. Person 7 sendte et billede til vidnet.

Han ved ikke, hvor Person 7 havde billedet fra. Han kendte ikke personen på billedet og vidste ikke, om det var gerningsmanden. For ikke at gøre det større, tog de ikke fat i politiet. Hverken han eller Person 7 kendte Forurettedes søster. Han talte ikke med Forurettede om billedet, da Forurettede var 100 % sikker på, hvem der havde stukket ham.

Han har ikke været med til at forevise Forurettede billeder på sygehuset.

Han havde også en korrespondance med Person 26 på Snapchat den 10. januar 2024 efter knivstikket. Person 26 er en af hans gode venner. De skrev sammen om, hvad der var sket. Vidnet og Forurettede skulle efter planen have mødt Person 26 i fitnesscenteret. Han sendte et billede af Forurettede, som han havde taget umiddelbart efter knivstikket til Person 26. Det var det eneste billede, han tog af Forurettede den aften.

Person 26 havde nogle teorier om, hvad der kunne være sket. Han husker ikke, om det var før eller efter, at han sendte billedet til Person 26. Person 26 troede måske, at der var nogen, der var fulgt efter Forurettede. Der var dog ingen grund til, at nogen skulle følge efter Forurettede. Det kom som en

- 14 -

stor overraskelse for alle, at det var gået ud over Forurettede. Forurettede havde aldrig været i problemer.

Han tog ud på sygehuset dagen efter, men Forurettede var ikke vågen. Han var også på sy-gehuset et par dage efter, hvor Forurettede var vågen. Forurettede havde det dårligt og var påvirket af situationen, men han virkede ikke forvirret.

Vidne 14 har forklaret, at hun er Forurettedes søster. Det var hendes lillebror, der den 10. januar 2024 fortalte hende, at Forurettede var blevet over-faldet. Hun og familien tog til hospitalet med det samme. Da de ankom til hospitalet, var Forurettede på vej til hospitalet med ambulancen. Forurettede blev opereret i flere timer. De kunne ikke tale med ham i et par dage. Han var virkelig dårlig.

Hun var på hospitalet, da politiet kom for at tale med Forurettede. Forurettede havde været vågen, inden politiet kom, men han kunne ikke tale særligt meget, for han var døsig efter operationen.

Hun tog selv kontakt til politiet med oplysningerne om, hvem gerningsmanden kunne væ-re. Forurettedes vens far havde fortalte deres familie, at det sidste, Forurettede havde sagt til sin ven, var, at det var ”Navn 2 Iraker” eller lignende, der havde gjort det. På baggrund af den information spurgte hun en veninde, der er iraker, om hun vidste, hvem det var.

Veninden sendte med det samme et screenshot med et billede af tiltalte. Tiltalte var den eneste iraker, veninden kendte, der hedder Navn 2. Vidnet kendte ikke tiltalte. Efter Forurettede var blevet opereret, tog hun hjem. Da hun kom hjem, tjekkede hun tiltaltes Instagramprofil, men bil-ledet af tiltalte var blevet fjernet fra profilen.

Det var billederne af tiltaltes Instagramprofil, byretsekstrakten side 445-447, hun sendte til politiet. Veninden fortalte, at tiltalte og hans familie var kriminelle. Hun kan ikke huske, om hun fortalte politiet om det den første eller anden gang, hun talte med politiet.

Det kan godt passe, at hun var i kontakt med politiet den 11. januar 2024 kl. 11.25. Hun tror, at det var, mens Forurettede blev opereret eller lige efter, at han var kommet ud af den 2. operation. Han var i hvert fald stadig i kritisk tilstand. De havde ikke selv kunnet spørge Forurettede, om personen på billedet var gerningsmanden. Politiet var på hospitalet, så hun mener, at hun tog kontakt til politiet der. Foreholdt at det fremgår af politiets afhøringsrap-port vedrørende afhøring af hende, at hun blev afhørt af politiet den 11. januar 2024 kl.

- 15 -

17.15-17.35, har hun forklaret, at det er den afhøring, hun kan huske. Det kan godt være, at hun ringede til politiet kl.11.25 den pågældende dag og fortalte, hvad hun havde fundet ud af, og at politiet nogle timer efter kom og talte med hende. Hun vidste ikke, hvem tiltalte var. Hun tog kun kontakt til og fik alene information fra veninden. Veninden er født og opvokset i Aalborg.

Veninden havde ingen relation til tiltalte, men veninden vidste noget om ham, uden at hun kendte ham. Venindens familie og tiltaltes familie vidste, hvem hin-anden var. Hendes veninde har fortalt, at tiltaltes far og onkel har en kriminel baggrund. Det er ikke nogen hemmelighed. Det er der mange, der ved. Hun har indtryk af, at famili-erne fra Irak, der bor i Aalborg, kender til hinanden.

Tiltaltes far bor vist i By, og han er eller har været nabo til venindens familie.

Et par timer efter at Forurettede var vågnet, viste hun ham billedet, som veninden havde sendt. Der kom også nogle af Forurettedes venner, der forsøgte at finde ud af, hvem der havde deltaget i overfaldet. Hun tror, at det fandt sted, før politiet kom. Hun ved ikke, om det var det billede, som hun havde fået fra sin veninde, som politiet viste Forurettede.

Som hun husker det, sad nogle af Forurettedes venner på hospitalet og forsøgte at finde billeder af Tiltalte 1 og en person, der hedder Person 8. Hun var en del af det. Der var ikke andre bud på, hvem ”Navn 2 Iraker” kunne være. Tiltalte var den eneste med navnet Navn 2, der var oppe at vende.

Det kom meget bag på hende, at Forurettede blev overfaldet. Forurettede ville aldrig bringe sig i sådan en situation. Forurettede har ingen kriminelle venner, og alle, der kender ham, vil sige det samme. Forurettede har aldrig haft en kriminel omgangskreds.

Vidne 10 har supplerende forklaret, at de var ved Område 2, da de så de blå blink. De var på vej mod Grønlandstorvet. De skulle spise, og tiltalte skulle hen-tes af en anden. Vidnet var sammen med de personer, som han nævnte i byretten. De hørte sirener og så de blå blink, da de var ved Område 2. De tænkte, hvad der mon skete. An-det tænkte de ikke. De havde været sammen i Vidne 3's lejlighed i løbet af dagen.

Nogle kom og gik. Han havde selv været i lejligheden i ca. to timer, inden de forlod den. Tiltalte var der, da han ankom. Der blev spillet computer og set YouTube i lejligheden. Han havde været i lejligheden før. De mødtes ofte i lejligheden.

Vidnet havde inden episoden været på rejse til Saudi-Arabien. Tiltalte var blevet løsladt, imens vidnet var ude at rejse. Den 10. januar 2024 var første gang, han så tiltalte efter til-

- 16 -

taltes løsladelse. Han kender tiltalte gennem fælles venner. De fælles venner er Vidne 15, tidligere Person 2, Person 1 og Tiltalte 1 samt Person 4. Vidne 3 er lidt ældre end vidnet, så Vidne 3 er en vens ven. Vidne 3 lagde lejlighed til, at de kunne mødes, fordi det var koldt udenfor. Vidne 3 vidste godt, hvem de var. Han kender også Person 20, som er en ven. Person 20 kender også Vidne 3.

De var ikke oppe i lejligheden, da de så de blå blink. Han havde ikke drukket alkohol eller taget stoffer. Det kan godt være, at der havde været politi, inden de forlod lejligheden. Der havde været politi i området to til tre gange den dag. Han kan ikke huske, hvad klokken var, da de forlod lejligheden og gik efter pizza, men der var mørkt. Han så ikke mere til tiltalte, efter at tiltalte var blevet hentet.

Han vidste godt, at politiet havde været i Vidne 3's lejlighed flere gange. Der var på et tidspunkt en spånplade for døren, men han husker ikke, om den var der den dag. Folk slap-pede bare af i lejligheden.

Han har læst om GT-gruppen i medierne. Han ved ikke, om politiet mente, at de havde noget med det at gøre. Personerne i Vidne 3's lejlighed var venner, men de er ikke ban-demedlemmer.

Han tror, at de spillede PlayStation, inden de forlod lejligheden. Han sad måske selv i sofa-en. Der var vist vinduer både mod hovedindgangen og altanen. Forevist Google Maps-oversigtsbillede af området har han forklaret, at der både var vinduer ud mod græsset bag-ved og mod parkeringspladsen ved hovedindgangen. Der, hvor han sad, var der kun vindu-er ud mod græsset. Der var vist soveværelser ud mod parkeringspladsen. Før de forlod lej-ligheden, blev der talt om politiet. Han så først blå blink, da han var ved blokkene på stier-ne ved Område 2. Det var et sted mellem Boligområde og Område 2.

Tiltalte var inde i stuen sammen med vidnet, og de forlod alle lejligheden samtidig. Tiltalte virkede ikke på noget tidspunkt forpustet. Tiltalte tog ikke noget med sig, da de forlod lej-ligheden. Forevist foto af Normal-posen, der blev fundet på gerningsstedet, har han forkla-ret, at han har set sådan en pose før, men han har ikke set tiltalte med den.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at hun er sikker på, at det var navnet ”Navn 2” , som patienten nævnte. Hun gav oplysningen videre til en betjent, da de havde afleveret

- 17 -

patienten på traumestuen. Hun fortalte betjenten, at patienten havde nævnt størrelsen på kniven, og at patienten troede, at han vidste, hvem der havde stukket, og at det var en, der hed Navn 2. Patienten gav hende oplysningerne, imens hun var i gang med at behandle ham. Hun lagde særligt mærke til det, han nævnte om knivens størrelse, da de havde betydning for hendes behandling.

Hun lagde også særligt mærke til, at patienten sagde, at han ikke kendte gerningsmanden, men at han vidste, hvem det var. Hun havde et klart indtryk af, at personen, som patienten omtalte, ikke var en person, som patienten normalt var sammen med. Det er svært for hende at huske, hvad patienten ordret sagde, for det var ikke det, der var vigtigt for hende.

Hun må derfor henholde sig til det, som politiet har skrevet ned.

Vidne 15, tidligere Person 2 har forklaret, at han kender tiltalte, der er en god kammerat. Tiltalte var også en god kammerat i januar 2024. Tiltalte 1 var også en god kammerat i januar 2024, men det er han ikke mere. Tiltalte 1 er ikke længere en kammerat, da Tiltalte 1 har gjort noget, der ikke er i orden. Han kender ikke Forurettede.

Vidnet var den pågældende aften til stede i lejligheden på Boligområde, som Vidne 3 råder over. Han kom en gang imellem i Vidne 3's lejlighed, hvor han hang ud med nogle venner.

I løbet af aftenen den 10. januar 2024 spænede folk rundt i lejligheden. På et tidspunkt skulle folk smutte, fordi der var sket noget. De var 5-8 personer i lejligheden, bl.a. Tiltalte 1, Vidne 10 og Vidne 3. De talte om, at der var en masse blå blink udenfor. Han kunne høre sirenerne, og han kunne høre dem tæt på. De smuttede alle fra lejligheden. Folk skyndte sig bare ud. Han gik hjemad. Han bor i en anden blok i nærheden af Boligområde. Han kunne høre sirenerne, og at udrykningen var på vej. Han kunne ikke se bilerne med udrykning.

Tiltalte skulle mødes med eller hentes af Person 4. Vidnet forlod lejligheden sammen med til-talte. Vidnet smuttede til højre og op ad bakken, og tiltalte smuttede den anden vej. Fore-vist Google Maps-oversigtsbillede viste han, at han og tiltalte gik til højre ud af ejendom-men. Vidnet gik derefter langs stien til venstre hjem til sin egen blok. Han tror, at tiltalte skulle mødes med Person 4 på Vej 2. Da de skiltes, var tiltalte sammen med et par andre og i hvert fald sammen med Vidne 3.

- 18 -

Tiltalte forlod ikke lejligheden før de andre. Det giver ikke mening, at tiltalte skulle have været ude af lejligheden og stikke Forurettede ned, inden vidnet og tiltalte sammen forlod lejligheden.

Han er ikke længere ven med Tiltalte 1, fordi Tiltalte 1 har løjet om en anden person for at redde sig selv. Tiltalte 1 har løjet om tiltalte. Uvenskabet skyldes ikke, at Tiltalte 1 har talt med politiet.

Tiltalte er hans gode kammerat, og det var tiltalte også på gerningstidspunktet. Han kan huske, at han blev afhørt af politiet. Foreholdt politiets rapport af 25. januar 2024 vedrø-rende afhøring af vidnet, s. 2, hvoraf fremgår bl.a.: ”Adspurgt forklarede vidnet, at han vidste hvem Tiltalte 2 var men det var ikke en han kendte så godt.

Vidnet blev gjort bekendt med at jeg i politiets systemer kunne se at vidnet og Tiltalte 2 havde været i sag sammen flere gange, forklarede afhørte, at det også var rigtigt. Han vidste godt hvem Tiltalte 2 var, men var ikke ven-ner med ham” , har han forklaret, at det ikke er rigtigt, at han har forklaret, at han ikke kendte tiltalte så godt. Det var Tiltalte 1, som vidnet ikke kendte så godt.

Det var tiltalte, som han havde siddet i andre sager med, som han kendte godt. Han husker ikke, om han læste rapporten igennem, for han havde ikke sovet den nat. Han var blevet hentet af politiet for noget andet. Han sagde til damen, der afhørte ham, at hun havde fået galt fat i det, men de kunne ikke nå at lave det om. Han talte med damen igennem en anden person, der også skulle afhøres om sagen.

Han bad om en ny afhøring, men han endte i stedet med at blive varetægtsfængslet for noget andet. Tiltalte 1 var en bekendt, som han havde fælles kammera-ter med. Han og tiltalte var bedste venner. Foreholdt samme afhøringsrapport, s. 3, hvoraf fremgår bl.a.: ”Adspurgt om han havde opholdt sig i Boligområde 14 ved Vidne 3, forklarede han at det havde han ikke” , har han forklaret, at han ikke har for-klaret sådan.

Betjenten, der afhørte ham sagde, at hun vidste, at han havde været på stedet. Han sagde til hende, at han ikke gad at svare på, om han havde været der. Han har nu be-sluttet sig for at udtale sig, fordi det ikke skal gå ud over tiltalte. Da tiltalte blev uskyldigt dømt i byretten, besluttede han sig for at tale.

Han har ikke talt med tiltalte, siden byretten behandlede sagen. Han har ikke talt med Vidne 3 og Vidne 10. Han har selv været meget inde at sidde i perioden efter byrettens dom. Han blev løsladt i sidste måned. Han havde ikke forestillet sig, at tiltalte kunne blive uskyldigt dømt. Han har ikke ringet til politiet for at blive genafhørt. Det er korrekt, at han også var indkaldt som vidne i byretten. Han tænkte, at han ikke behøvede at forklare sig til politiet, når han kunne forklare sig i landsretten.

- 19 -

Han er ikke sikker på, hvor tiltalte gik hen, da de forlod lejligheden, men han gik ikke med vidnet. De blå blink ankom først til stedet, da han kom hjem. Han var hjemme, da han så de blå blink. Foreholdt at Vidne 10 har forklaret, at de hørte sirener og så de blå blink, da de var ved Område 2, har han forklaret, at det ved han ikke noget om.

Vidne 16 har forklaret, at han er fysioterapeut. Han var fysioterapeut for tiltalte i juli 2023 i forbindelse med tiltaltes genoptræning. Tiltalte havde fået læderet en nerve i benet, hvilket gav ham Handicap. Tiltalte havde på det tidspunkt en komplet nerve-læsion, så han kunne slet ikke løfte foden ved egen styrke. Tiltaltes gang var uregelmæssig. Tiltalte kunne dog løbe men med øget faldrisiko. Hvis tiltalte løb, ville han løfte benet med Handicap højere, så foden ikke ramte jorden. Det ville han gøre både ved gang og løb.

Tiltalte havde et såkaldt Hjælpemiddel. Udeladt. Tiltalte var ikke så glad for at bruge Hjælpemiddel. Tiltalte hav-de Hjælpemiddel med ved konsultationerne, men han havde den ikke på. Tiltalte kom til genop-træning 4 gange. Behandlingen stoppede i august 2023. I august/september 2023 blev vid-net kontaktet af Kriminalforsorgen, der fortalte, at tiltalte var inde at sidde. Kriminalfor-sorgen spurgte, om han ville komme og behandle tiltalte i arresten. Han sagde, at det kunne han ikke, men han sendte nogle øvelser, som tiltalte kunne bruge. Der kom en ny henvis-ning i januar 2024, men tiltalte meldte afbud.

Hvis tiltaltes genoptræning ikke holdes ved lige, vil der være en risiko for dårligere gang-funktion. Tiltalte vil få sværere ved at gå og løbe, og han vil skulle bruge Hjælpemiddel hele tiden. Tiltalte vil med Hjælpemiddel gå mere på hælene. Man vil som fysioterapeut kunne se det. Med Hjælpemiddel vil tiltaltes gang være mere flad. Når man løber med Hjælpemiddel, vil det være mere trampende og dermed tydeligere.

Tiltalte kom gående til behandlingen, selvom han ikke havde Hjælpemiddel på. Tiltalte kan både gå og løbe uden Hjælpemiddel. Han har ikke set tiltalte løbe i forbindelse med genop-træningen.

Retsmediciner Vidne 7 har supplerende forklaret, at stikdybden er be-dømt ud fra de anatomiske strukturer, som stikket har ramt i patientens bughule. Det har de sammenholdt med en CT-scanning af patienten. De kan på CT-scanningen finde de struk-

- 20 -

turer, der er nævnt, og så kan de måle stikdybden med musen. Der er et vist usikkerheds-moment ved målingen, da patienten f.eks. kan suge maven ind. Derfor har de alene udtalt sig om minimumsdybden. Med hensyn til kraften af stikket ved de, at hvis stikket er gået igennem knogler eller brusk, har stikket været påført med stor kraft. Hvis der ved stikket ikke er ramt knogler og brusk, ser de på dybden af stikket for at vurdere kraften. Jo hårdere der stikkes, jo længere kommer kniven ind. Det kræver en vis kraft at stikke igennem en bugvæg. Men man kan ikke graduere det yderligere.

De anatomiske strukturer, han henviser til, er tyktarmen og krøsen. Krøsen forsyner tarmen med blod og ligger inde midt i bugen ved rygsøjlen. Kniven har været inde ved krøsen. 10-15 cm er minimumsdybden for at komme derind. Der kan godt være længere derind. Det er mest rimeligt at tage et forbehold, når de udtaler sig om, hvad der med sikkerhed kan siges om knivstikkets dybde. Det kan godt være en kniv på ca. 30 cm, der har forårsaget skader-ne.

Hjertet og pulsårerne pumper blod rundt i kroppen og blodkarrene. Der er er et tryk inde i blodårerne. Hvis der går hul, vil blodet løbe ud, og det giver et faldende blodtryk. Hvis blodtryksfaldet er tilpas stort, får hjernen ikke nok blod, og man vil besvime og i værste fald dø. Patientens blodtryk var meget lavt. Et blodtryk på 76/31 og en puls på 67 tyder på, at patienten har blødt en hel del.

Der blev givet en masse blod, og det gør man ikke for sjov. Der er en risiko ved at give blod. Når man giver sådan en mængde blod, som det er tilfældet i denne sag, er det indikation på, at man har vurderet, at det var nødvendigt uanset risikoen ved det.

Ved operationen af patienten blev bughulen åbnet. Det er mere risikabelt end f.eks. en kik-kertoperation. Man vælger kun at operere, hvis det er nødvendigt. Uden akut lægelig be-handling i form af operationen og tilførslen af blod ville patienten næppe have overlevet.

Der var tale om et stik i venstre side af kroppen. Det er flere ting, der gør stikket farligt. Akut var det farlige, at der gik hul på pulsårer og blodårer. Der var også hul på tyktarmen, og det er farligt at få indholdet af tyktarmen ud i kroppen. Stiklæsionen er tæt på bl.a. le-gemspulsåren, der går ned i bughulen. Det er svært for ham at vide, hvad nogen, der ikke er læger, ved om anatomi.

Han er enig i, at stikket er langt fra halsen, men det er tæt på hjertet. Stiklæsionen er angivet som læsion 2 på den stiliserede tegning. Stikket er i siden og ca. ud for navlen. Det er generelt farligt at stikke en kniv i mellemgulvet i det område.

- 21 -

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han stadig står ved, at det ikke var ham, der blev afhørt af politiet den 23. januar 2024, selvom det fremgår af politi-ets rapport. Han ved ikke, hvordan politiet har fået oplysningerne i rapporten, men de har ikke fået dem fra ham. Han talte ikke med politiet den dag. Han talte først med politiet, da hans advokat sagde, at han skulle afhøres. Han har heller ikke anmodet om at få beslag-læggelsen af tingene fra ransagningen af hans lejlighed indbragt for retten.

Han kender tiltalte. De var venner. Tiltalte opholdt sig i vidnets lejlighed, da tiltalte ikke havde andet sted at være. Han og tiltalte var på vej ned for at hente mad, da de så de blå blink. De fulgtes med en større gruppe, der skulle ned for at spise. Han fik dog selv et op-kald og tog derefter hen for at se til sin søn. Gruppen, han fulgtes med, bestod af tiltalte, Efternavn 2-brødrene og Person 13. Der var formentlig også nogle flere, for der var flere i lejligheden. Det er længe siden, så det er svært at huske.

Han husker ikke, om der havde været blå blink på andre tidspunkter den aften. Han husker ikke noget om, at der var blå blink, og at det var derfor, at alle skulle ud. Han mener ikke, at Tiltalte 1 var der. Vidne 15, tidligere Person 2 kan godt havde været i lejligheden, men han er ikke sikker. Han tror, at Vidne 15, tidligere Person 2 var med for at hente mad.

I januar 2024 havde han kendt tiltalte i ca. et år - måske lidt længere eller kortere. De har fælles bekendte, bl.a. dem han har nævnt navnene på og nogle flere. Han kender Tiltalte 1's storebror, Person 27. Han kender også Person 1, som er Person 27's lillebror, og deres bror Person 20.

Forevist Google Maps-oversigtsbillede fra området har han forklaret, at han var omkring Vej 3, da han så de blå blink. Han var på et stisystem. De kunne høre sire-nerne. Bilerne med udrykning kom nok oppe på Vej 4 eller længere ude.

Den 10. januar 2024 havde han været i sin lejlighed hele dagen. Tiltalte havde også været der hele dagen, og tiltalte forlod ikke lejligheden. Foreholdt tiltaltes forklaring om, hvem der havde været til stede i lejligheden, har han forklaret, at Vidne 10 og Vidne 15, tidligere Person 2 også var i lejligheden. Foreholdt at Vidne 15, tidligere Person 2 har forklaret, at tiltalte skulle mødes med Person 4 ved Vej 2, og at Vidne 10 har forklaret, at de var omkring Område 2, da de så de blå blink, har han forklaret, at der er et stisystem fra Område 2 til Vej 3. Han

- 22 -

mener, at de var på vej ned mod Brugsen, da han opdagede de blå blink. De var en stor gruppe af mennesker, så de kan godt have gået lidt spredt, men vidnet var i hvert fald sammen med tiltalte.

Det er korrekt, at på døren til hans lejlighed var en spånplade, fordi politiet havde sparket døren ind. Det skete et par gange. Første gang det skete, var han i Sverige med sin davæ-rende kæreste, der var gravid. Han fik at vide, at politiet havde været der, fordi der lugtede af hash. Der var også folk i lejligheden, uden at han selv var til stede.

I januar 2024 var det vinter, og der var koldt udenfor, så man kunne godt mødes i lejligheden, hvis man ikke havde andet at lave. Han havde en stor lejlighed, for han havde tidligere boet der med sin kæreste. De fleste, der kom i lejligheden, boede hjemme, eller stod i en situation som tiltal-te. De hang ud hos ham for at holde varmen. Det var ikke et klubhus, hvor man bare kunne komme og gå.

Person 20 har også været i lejligheden. Han er bekendt med, at de personer, der kom i lejligheden, er nogen, som politiet mener er bandetilknyttede. Politiet har også på et tidspunkt vurderet, at han var medlem af GT. Han har læst om GT i medierne, efter denne sag opstod. Der har været skrevet meget i medierne om det.

Det var i forbindelse med en retssag, at han fandt ud af, at det var politiets opfattelse, at han var en del af GT. Det var ikke noget, han havde fået at vide af politiet.

Det kan godt passe, at politiet var i hans lejlighed omkring nytår 2024. Han var der ikke selv. Han ved ikke, om tiltalte var der. Det kan godt være, at tiltalte blev antruffet i lejlig-heden den 1. januar 2024, sådan som det fremgår af politiets anmeldelsesrapport. Alle, der blev truffet i lejligheden, var kammerater. Tiltalte kunne være i lejligheden, lige så længe som han havde brug for.

Han husker ikke noget særligt om den 10. januar 2024. Han har dog en klar erindring om, at han var sammen med tiltalte og de andre i lejligheden, at de spillede FIFA, og at de tog ned for at få noget at spise. Han fandt nogle dage senere ud af, at tiltalte var efterlyst. Det gav ikke mening for ham. Det er derfor, han husker dagen.

Han skal ikke kunne sige, hvad de andre har set fra lejligheden. Der var vinduer til begge sider i lejligheden. Til den ene side er der udsigt til Vej 5. Til den anden side, er der udsigt til blokkene.

- 23 -

Han har ikke set isoleringsknivene, som politiet fandt i forbindelse med ransagningen. Han ved ikke, om der ved andre lejligheder er fundet knive i lejligheden. Han har ikke selv væ-ret ude at købe knive til lovlige formål. Han kender ikke noget til en machete, der blev fundet i lejligheden den 1. januar 2024.

Politiassistent Vidne 13 har under hovedforhandlingen den 18. februar 2026 supplerede forklaret, at hun er ansat i efterretnings- og analyseenheden ved Nordjyllands Politi. Hendes arbejdsopgaver er primært at holde øje med bandevirksomhed. Det gøres bl.a. ved at indhente materiale fra patruljerne på gaden, fra kilder og via open source.

Hun har kendskab til de begivenheder, der fandt sted på Boligområde den 10. januar 2024. Det var en person, som politiet ikke havde monitoreret, der blev stukket ned. Lejlig-heden på Boligområde og de personer, som blev anholdt, havde hun kendskab til i for-vejen i kraft af sit arbejde. Det var personer med tilknytning til GT-gruppen. Lejligheden blev efter politiets opfattelse brugt som et opholdssted for GT-gruppen.

Vidne 3, Vidne 10, Vidne 15, tidligere Person 2, Tiltalte 1 og Person 1, Person 20 og Efternavn 2-brødrene var alle personer, som politiet vurderede, havde en tilknytning til GT-gruppen. Det var vurderingen, at Person 20 også på daværende tidspunkt havde en ledende rolle i GT-gruppen.

Området ved Boligområde er en del af det område, hvor personer med tilknytning til GT-gruppen færdes. Hun husker ikke, om GT-gruppen har haft vagtvirksomhed på Boligområde. GT står for Grønlands Torv. Boligområde er en af vejene omkring Grøn-lands Torv og dermed også en del af det område, som GT-gruppen opfatter som deres om-råde. GT-gruppen var i starten et netværk, der var i konflikt med andre grupperinger fra andre bydele i Aalborg.

Det er politiets opfattelse, at tiltalte på gerningstidspunktet var medlem af GT-gruppen. Det vurderede de ud fra de omstændigheder, hvorunder han var truffet ved forskellige hændel-ser, herunder hvem han var truffet med. Hvis der omkring den persongruppe, som tiltalte er truffet sammen med, er foregået en mistænkelig kriminel adfærd, indgår det i politiets vur-dering, når de vurderer, om tiltalte har en tilknytning til gruppen. Der var ikke konstateret kendetegn på eksempelvis tiltaltes sociale medier, der forbandt ham til GT-gruppen.

- 24 -

Når de vurderer, om GT er en kriminel gruppering, vurderer de det på samme måde, som de vurderer den enkeltes tilknytning til gruppen. Det er sværere at fastslå, at der er en gruppering end f.eks. en rockergruppe. Personer med tilknytning til en gruppering skilter ikke på samme måde som rockere med, at de er medlemmer af en gruppe.

Politiet ser der-for på det samlede billede, herunder på den måde som medlemmerne opfører sig på. Politi-et ser bl.a. på, om personerne selv ser sig som en gruppe. GT-gruppen har manifesteret sig som en gruppering uden at anvende egentlige insignier.

Gruppen har taget benævnelsen GT til sig og bruger det i forskellige sammenhænge, bl.a. ved opslag på sociale medier, hvor der f.eks. anvendes ”7.20” som betegnelse for ”GT ”, ligesom der bruges håndtegn. Når man som GT tager ejerskab over et bestemt boligområde, er det udtryk for en ejer-skabsfølelse, der ses i bandesammenhæng. Politiet har holdt øje med udviklingen i mange år.

I 2024 gik politiet fra at kategorisere GT som et netværk til at anse GT som en gruppe-ring. Der skete en markant stigning i fund af lange knive som f.eks. isoleringsknive og ma-cheter. Fundene var relateret til hændelser, hvor politiet traf personer, som man mente hav-de tilknytning til GT. Det var også tilfældet i januar 2024.

Det beror på en politifaglig vurdering baseret på de indhentede data, kildeinformationer og hændelser i miljøet, om en person af politiet bliver vurderet som bandetilknyttet. Der skal en mistænkelig kriminel adfærd til, før politiet vurderer en person som knyttet til en bande.

Når politiet foretager vurderingen af, om en person er tilknyttet en gruppering, tager de ikke stilling til, om den pågældende er dømt i forbindelse med en hændelse. De ser på de omstændigheder, den pågældende er truffet under. De pågældende får ikke oplyst, at de er registreret som bandetilknyttede.

Det beroede på en misforståelse, at hun i byretten forkla-rede, at man via Rigspolitiet kan få oplyst, om man er registreret som medlem af en grup-pering. Det kan man ikke. Politiet må ikke oplyse det, der registreret. Det er dog vidnets opfattelse, at de fleste godt ved, om politiet opfatter dem som en del af en gruppering.

De hændelser, der fremgår af dokumentationsrapporten vedrørende tiltalte, beskriver om-stændighederne, hvorunder tiltalte er truffet ved de enkelte hændelser, og hvem han er truf-fet sammen med. Der er tale om flere hændelser, der involverer våben på eller i nærheden af de personer, der bliver truffet. Tiltalte er ved hændelserne truffet sammen med flere for-skellige personer, som politiet vurderer, har tilknytning til GT.

Vidnet har under hovedforhandlingen den 23. februar 2026 supplerende forklaret, at GT-gruppens territorie omfatter en del af bydelen Gug og er centreret omkring Grønlands Torv

- 25 -

og området i nærheden. Gruppen anser området for deres og anvender vold og trusler om vold for at sikre området. Boligområde er efter vidnets opfattelse en del af det territorie, som GT-gruppen opfatter som sit, da området ligger tæt ved Grønlands Torv. Det er svært at afgrænse området 100%, og politiet har ikke taget specifikt stilling til, om Boligområde var en del af GT-gruppens område.

Politiet har ikke lavet en opgørelse over, hvad medlemmer af GT-gruppen er dømt for. Hun er dog bekendt med, at der er flere personer, som politiet anser for medlemmer af gruppen, der er dømt for personfarlig kriminalitet.

Det er politiets opfattelse, at der ikke er en fast hierarkisk opbygning, men at der er nogle medlemmer, der er toneangivende og sætter dagsordenen. Politiet er ikke i besiddelse af en liste over, hvem der har hvilke roller, men politiet har efterretninger om, at der er personer i gruppen, der har mere at skulle have sagt end andre. Det drejer sig bl.a. om brødrene Efternavn 3.

Det er Person 27, Person 20 og deres mindre brødre Tiltalte 1 og Person 1. Person 27 har været i fængsel i en længere periode, men efter han kom ud igen, ople-vede politiet, at der skete en eskalering af den kriminalitet, som GT-gruppen udøvede, her-under bl.a. afpresning og betaling af kontingent. De fik viden om kontingentbetalinger fra anonyme kilder.

Inden Bandidos blev forbudt, blev flere medlemmer af GT-gruppen truffet sammen med personer fra Bandidos bl.a. i Bandidos’ klubhus.

A12 kan beskrives som en pendant til GT-gruppen. A12 holder til i Nørresundby. Der har været mange anslag imellem de to grupperinger, og der skete en eskalering fra sommeren 2023 og frem. I august 2024 vurderede NSK, at der var en national konflikt mellem de to grupperinger.

Om hændelsen den 4. juni 2020, der er beskrevet i dokumentationsrapporten om GT-gruppen s. 3, har vidnet forklaret, at udtalelsen fra Person 20 om, at der var en konflikt mel-lem GT og en anden gruppe, og at han selv tilhørte GT, er guld værd for deres monitore-ring. Det bekræfter for politiet, at der er en gruppering. De indsamler sådanne oplysninger fra patruljerne.

Hun forestiller sig, at Person 20 nok ikke ville stå ved udtalelsen, hvis han skulle vidne om det i dag. Der er ikke mange i miljøet, der vil tale med politiet. Hun kan ikke svare på, om man har forsøgt at få Person 20 til at bekræfte udtalelsen efterfølgende.

- 26 -

De anfægter ikke rigtigheden af udtalelsen, når oplysningen kommer direkte fra en kollega. Patruljen gengiver det, de hører. Det er ikke efterretnings- og analyseenhedens opgave at genafhøre.

De hændelser, der er medtaget i dokumentationsrapporten vedrørende GT-gruppen, vedrø-rer kriminelle aktiviteter, hvor personer med tilknytning til GT har været involveret. Det er bl.a. hændelsen den 18. november 2022, hvor personer med tilknytning til GT forsøgte at standse en fangetransport med en person tilknyttet GT.

Hændelsen den 3. maj 2023 er, så vidt hun ved, aldrig blevet opklaret. Det var et medlem af GT, der blev stukket ned, hvilket var med til at eskalere konflikten med andre netværk. Der har været forskellige hændelser mellem GT og andre kriminelle netværk. Ø-gadenetværket har bl.a. søgt rygdækning hos A12, som har slået sig sammen med andre netværk fra andre bydele i Aalborg i konflikten med GT. Der er tale om hævnaktioner, hvor de enkelte grupperinger slog til, hvis chancen bød sig.

Hændelserne den 25. august 2023, 15. januar 2024 og 9. februar 2024 vidner om, at der skete en eskalering fra slagsmål og knivstikkerier til brug af skydevåben.

Hændelsen den 10. oktober 2024, hvor der var skyderi på Vej 1 i Aalborg, gav poli-tiet en klar indikation af, at bliver skudt, hvis man nærmer sig et område, hvor man ikke har noget at gøre. Der har siden den episode været stille mellem GT og A12. Der har fort-sat været flere hændelser med GT-gruppen, og det er fortsat politiets opfattelse, at GT-gruppen eksisterer i 2026. Det er vidnets opfattelse, at gruppen er svækket, fordi en del personer er varetægtsfængslet. Politiet ser også nye unge personer, der kommer ind i mil-jøet.

De har foretaget den geografiske afgrænsning af området for opholdsforbuddet ud fra, at forurettede skal kunne føle sig sikker, og ud fra, at tiltalte ikke skal kunne færdes i områ-der, hvor der vil være en risiko for, at han genoptager sine kriminelle aktiviteter. GT-gruppen har haft anslag flere steder i byen, også uden for det område, som gruppen anser for sit. GT-gruppens territorie er nok området mellem Scoresbysundvej, Byplanvej, Gugvej og op til Th. Sauers Vej. Dette område overlapper delvist forurettedes. Havde de i dag skullet foretage den geografiske afgrænsning, ville de have medtaget hele Aalborg Kom-mune.

- 27 -

Det er politiets opfattelse, at tiltalte var tilknyttet GT-gruppen som medlem, men uden en egentlig rang. Det var ikke politiets indtryk, at tiltalte bestemte over andre. Hun husker ikke præcist, hvornår politiet vurderede, at tiltalte var en del af GT-gruppen. Politiet kan godt have vurderet, at tiltalte var tilknyttet gruppen, før de kunne dokumentere det i retten.

I januar 2024 mente de, at de kunne dokumentere, at tiltalte var tilknyttet GT-gruppen. En dokumentationsrapport bliver først lavet, når en anklager beder om det. Tiltalte var af poli-tiet vurderet som tilknyttet GT-gruppen, inden efterretnings- og analyseenheden blev bedt om at lave en dokumentationsrapport på ham.

Hændelsen den 18. august 2020, der er beskrevet i dokumentationsrapporten vedrørende GT-gruppen, s. 2, vedrører Person 28, som efter politiets vurdering har været banderela-teret. Han var omdrejningspunktet i en drabssag fra 2017, hvor Person 28 stod på den ene side i konflikten og Person 27 på den anden side. I 2017 var der ikke nogen gruppering, der gik under navnet GT.

Vidnet blev ansat i efterretnings- og analyseenheden i 2023, og hun kender derfor ikke sagens detaljer. Hun kender ikke umiddelbart til personen Person 29, der også blev truffet ved hændelsen den 18. august 2020. Vidnet kan ikke uden adgang til den underliggende sag og bilag sige mere end det, der fremgår af referatet i dokumenta-tionsrapporten.

Det gælder også for hændelserne den 6. maj 2021, 13. februar 2021 og 21. maj 2021. Når der ved hændelsen den 21. maj 2021 ikke er beskrevet navne i teksten, men at der er tale om ukendte personer, går hun ud fra, at det i bilagene kan ses, hvem der har været involveret i sagen.

Hun mener, at en person blev dømt for overfaldet, og at der var tale om, at den forurettede i sagen var en person med tilknytning til GT-gruppen, og at de ukendte personer alle tre var en del af London-netværket.

Dokumentationsrapporten er en generisk rapport, der bliver lavet ud fra de første oplysnin-ger om den pågældende hændelse. Det er muligt at se yderligere i bilagene i takt med, at sagen efterforskes. Det er derfor, at hændelsen den 10. januar 2024 er beskrevet ud fra de første efterretninger om baggrunden for episoden. At det efterfølgende viste sig, at bag-grunden for knivstikket ikke var, at forurettede skulle have talt dårligt om tiltaltes søster, er ikke blevet rettet til i dokumentationsrapporten.

Politiassistent Vidne 12 har under hovedforhandlingen den 18. februar 2026 supple-rende forklaret, at han på tidspunktet for episoden den 10. januar 2024 havde kendskab til området på Boligområde i relation til GT-gruppen. Politiet havde på det tidspunkt en

- 28 -

god indikation på, at gruppen havde en lejlighed i området, der blev benyttet af GT-medlemmer. Det var Vidne 3's lejlighed på Boligområde nr. 14. Vidne 3 havde på daværende tidspunkt en tilknytning til GT-gruppen. Politiet mente derudover, at Tiltalte 1, Person 1, Person 20 og Vidne 15, tidligere Person 2 var med-lemmer af GT-gruppen.

Person 10 var af politiet også registreret som medlem, og Person 10's bror, Person 9, var registreret som randperson. Han husker ikke specifikt navnet Vidne 10. Hvis der er lavet en dokumentationsrapport på Vidne 10, betyder det, at politiet anså Vidne 10 for at være tilknyttet gruppen. Det var politiets opfattelse, at tiltalte også var medlem af GT-gruppen.

Politiet foretog vurderingen af, om personerne var tilknyttet GT-gruppen ud fra de hændelser og omstændigheder, per-sonerne blev truffet under. De anså lange knive, som GT-gruppens foretrukne våben. De hændelser, der er medtaget i dokumentationsrapporten vedrørende tiltalte, er hændelser, hvor tiltalte er truffet sammen med andre personer, der har tilknytning til GT-gruppen.

Politiet vurderer ikke skyldsspørgsmålet i forhold til hændelserne, men kun om en person tilknyttet en gruppering. Han vurderer relationen og ikke skyld.

Politiet har ikke haft kendskab til Forurettede som led i deres arbejde. Det var politiets vurdering, at Forurettede ikke var tilknyttet nogen gruppering.

Politiet registrerede lejligheden på Boligområde som tilknyttet GT-gruppen. Det gjorde de ud fra de personer, som benyttede lejligheden, og på baggrund af de fund, der blev gjort i lejligheden. Det var bl.a. narkotika og våben. Lejligheden blev benyttet som en form for samlingssted. Der har ikke været rumaflytning i lejligheden, så han ved ikke, hvad personerne foretog sig i lejligheden.

De kan godt have hængt ud i lejligheden og spillet PlayStation. Han er ikke bekendt med, hvor mange gange politiet har været i lejligheden. Det er hans opfattelse, at der har været flere hændelser end de tre hændelser, der fremgår af rapporten ”Boligområde 14, 1. th., GT tilholdssted” af 19. januar 2024. Hvis der kun er beskrevet 3 hændelser, er det på den baggrund, vurderingen er lavet.

GT-gruppens tilhørsområde er Grønlands Torv og de omkringliggende veje. GT-gruppen er territoriebevidst, hvilket betyder, at andre grupperinger som f.eks. A12 ikke kan gøre noget i området. GT-gruppen forsvarer området. På tidspunktet for knivstikkeriet den 10. januar 2024 var Boligområde ikke en del af det område, der hørte under GT-gruppens territorie, ud over at lejligheden er der.

- 29 -

Politiet observerede i august 2024, at GT-gruppen udførte vagtvirksomhed ved Grønlands Torv. Det var i forbindelse med en konflikt mellem GT-gruppen og A12, at politiet i sti-gende grad observerede vagtvirksomhed.

Tiltalte har under hovedforhandlingen den 18. februar 2026 efter forklaringerne fra politi-assistenterne Vidne 13 og Vidne 12 supplerende forklaret, at han forud for sin løsladelse i december 2023 havde været på Boligområde 1-2 gange. Han er vok-set op i Bydel 1 og Bydel 2. Der er ikke noget, der knytter ham til Boligområde.

Han er blevet truffet 5 gange af politiet. De personer, der er nævnt i forbindelse med, at han er blevet truffet af politiet, er kammerater. Den ene gang, han blev truffet, var der 8-9 personer til stede. Han var sammen med Person 1 den pågældende dag, men ikke nødven-digvis sammen med de øvrige tilstedeværende.

Han er stadig i chok over, at han bliver anset for at være medlem af GT. Han er blevet an-truffet med nogle mennesker, der anses for tilknyttet GT, men det er tilfældigt, at han har været der. Han har ikke gjort noget. Han har aldrig fået at vide, at han skulle beskytte om-rådet, da han boede i lejligheden på Boligområde. Han kan intet genkende omkring det, det er dokumenteret vedrørende GT. Han kan heller ikke genkende de afspillede musikvi-deoer eller personerne, der optræder deri.

Vidne 3 er ikke en barndomsven, for han er ældre end tiltalte. Vidne 15, tidligere Person 2 kommer fra Aalborg. De øvrige kommer fra området omkring Boligområde. De personer, der er omtalt i sagen, er ikke de eneste kammerater, han har. Det er ikke venner, han besøger ofte. Han har kun været i området omkring Boligområde, da han boede der og en gang en sommer. Den eneste gang, han er blevet stoppet af politiet med noget på sig, var ved hæn-delsen på Vej 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

“K e n d e l s e:

- 30 -

Forhold 1

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte 2, har nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til, at han ikke er gerningsmanden, og at han – hvis landsretten finder det bevist, at han er gerningsmanden – ikke har haft forsæt til at begå manddrab.

Forurettede har også for landsretten afgivet en meget sikker og troværdig forklaring om hændelsesforløbet den 10. januar 2024, herunder at han på stedet genkendte ham, der stak med kniven, som tiltalte, idet de havde gået på samme gymnasium. Forurettedes forklaring støttes også efter bevisførelsen for landsretten af de øvrige omstændigheder, som byretten har anført.

Tiltalte 1 har for landsretten fastholdt sin forklaring for byretten om, at det ikke var tiltalte, der stak med kniven, og han har supplerende forklaret, at han ved, hvem rette ger-ningsmand er. Han har forklaret, at gerningsmanden hedder Navn 2, og at han ikke tør oplyse vedkommendes efternavn, idet han frygter repressalier. Landsretten finder, at Tiltalte 1's forklaring om en anden gerningsmand fremstår utroværdig og konstrueret, og landsretten tilsidesætter derfor vidnets forklaring herom.

Vidne 3, Vidne 10 og Vidne 15, tidligere Person 2, der er tiltaltes venner, har alle forklaret, at de var sammen med tiltalte omkring gerningstidspunktet.

Vidnernes forklaringer om deres og tiltaltes færden fremstår på væsentlige punkter indbyrdes modstridende, og Vidne 3 samt Vidne 10's forklaringer støtter ikke tiltaltes egen forklaring om, at han på gerningstidspunktet befandt sig i Boligområde 14, og at alle, der var til stede, først forlod lejligheden, da der fra lejligheden blev set blå blink.

Landsretten finder, at vidnernes forklaringer om tiltaltes færden fremstår konstruerede med det formål at give tiltalte et alibi, og landsretten tilsidesætter derfor vidnernes forklaringer herom.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen, tiltræder landsretten, at det er bevist, at det var tiltalte, der stak Forurettede med kniven.

- 31 -

Landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder Forurettedes forklaring, til grund, at den anvendte kniv var en machetelignende kniv på ca. 30 cm, og at tiltalte umiddelbart forud for, at han stak med kniven, råbte: ”Det her er min blok, hvad tror du det er?” eller lignende.

Det lægges efter de lægelige oplysninger i sagen, herunder de afgivne forklaringer, endvi-dere til grund, at knivstikket ramte Forurettede i maveregionen og gik igennem bugvæggen. Stiklæsion gik fra venstre flanke til midten af rygsøjlen og medførte pulsåreblødninger og flere tarmlæsioner.

Pulsåreblødningerne medførte, at Forurettede led et betydeligt blodtab, hvilket førte til et meget lavt blodtryk og nød-vendiggjorde, at han allerede i ambulancen blev tilført blod. Landsretten finder det på den-ne baggrund bevist, at Forurettede som følge af knivstikket var i livsfare, og at han uden akut lægelig behandling ville være død.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af størrelsen af den machetelignende kniv, knivstikkets placering sammenholdt med oplysningerne om dybden og den anvendte kraft ved knivstikket samt omstændighederne i øvrigt, tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har indset det som i alt fald overvejende sandsynligt, at Forurettede ville dø som følge af knivstikket. Tiltalte har således haft forsæt til manddrab.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Forhold 2

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Som anført ovenfor lægger landsretten til grund, at den anvendte kniv var ca. 30 cm lang. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.

Konklusion

Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.

- 32 -

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes.”

Sanktionsfastsættelse

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Det tiltrædes, at straffen er fastsat til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89, idet der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet om, at forsøg på manddrab straffes med fængsel i 6 år.

Indrejseforbuddets længde

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Byretten har bestemt, at tiltalte skal udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestan-dig, jf. den dagældende udlændingelovs § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 3, 6 og 8, og § 24, nr. 2.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor tiltalte er idømt 6 års fængsel, skal ske med indrejse-forbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser.

Spørgsmålet for landsretten er alene, om det er i strid med Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8, at udvisningen er sket med indrejseforbud for bestandig, så-ledes at indrejseforbuddet begrænses til 12 år.

Landsretten finder efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention. Det er ved denne vurdering særligt indgået, at tiltalte i den forelig-gende sag er idømt en længerevarende fængselsstraf for forsøg på manddrab og overtræ-delse af knivloven under skærpende omstændigheder. Hertil kommer, at tiltalte tidligere er

- 33 -

dømt for bl.a. vold og grov vold i gentagelsestilfælde, røveri samt overtrædelse af knivlo-ven, og at han tre gange forud for de foreliggende forhold er blevet advaret om risikoen for udvisning for kriminalitet begået som 15, 17 og 19-årig .

Endelig lægger landsretten vægt på, at tiltalte – uanset at han aldrig har været i Irak, og at han ikke har familie der – ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, idet han i et vist omfang forstår og taler sproget, ligesom det må antages, at han gennem sine forældre og øvrige familie har et vist kendskab til irakisk skik og kultur.

Han vil desuden have mulighed for at opretholde kontakten med sin familie bl.a. via telefon og internet.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er udvist med indrejseforbud for bestandig.

Opholdsforbud

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Det fremgår af den dagældende straffelovs § 79 a, stk. 1, 2. pkt., at opholdsforbud kan gi-ves den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-berøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der til-sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Det fremgår af de specielle bemærkninger i forarbejderne til bestemmelsen (Lovforslag nr. 35 af 4. oktober 2017) bl.a.: ”Anvendelsen af opholdsforbud efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., forudsætter herudover, at den dømte har tilknytning til en gruppe af personer, der til-sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, … Personerne knyttet til den pågæl-dende gruppe ”skal tilsammen stå bag omfattende og alvorlig kriminalitet” .

Dette vil om-fatte tilfælde, hvor de personer, som har tilknytning til gruppen, samlet set er dømt for lov-overtrædelser af en sådan grovhed eller i et sådant omfang eller antal, at den samlede kri-minalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvorlig.

Dette gælder, uanset om de enkelte lovovertrædelser er begået af en eller flere personer, som har tilknytning til gruppen. … Til brug for vurderingen vil anklagemyndigheden under hovedforhandlingen bl.a. kunne fremlægge en udtalelse fra politiet om, hvilke personer der har tilknytning til gruppen, samt om registreringer af den kriminalitet, som disse personer er dømt for.”

- 34 -

Anklagemyndigheden har ikke under bevisførelsen for landsretten fremlagt dokumentation for eller oplysninger om registrering af den kriminalitet, som de personer, der efter politiets opfattelse har tilknytning til den omtalte GT-gruppe, er dømt for.

Det er derfor ikke bevist, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for om-fattende og alvorlig, og denne betingelse for at pålægge et opholdsforbud i medfør af straf-felovens § 79 a er derfor ikke opfyldt. Herefter, og med den bemærkning, at landsretten ikke har taget stilling til, om de øvrige betingelser i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt, frifindes tiltalte for påstanden om opholdsforbud.

Erstatning og godtgørelse

De juridiske dommere tager Forurettedes påstand om erstatning og godt-gørelse til følge. Der er herved lagt vægt på karakteren af det knivstik, som Forurettede blev påført, og den fremlagte dokumentation. Tiltalte har ikke haft be-mærkninger til den beløbsmæssige opgørelse af kravet vedrørende godtgørelse for kræn-kelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.

Konklusion

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom med de anførte ændringer.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte 2, frifin-des for påstanden om opholdsforbud, og at den godtgørelse og erstatning, som han skal betale til Forurettede, forhøjes til 79.400 kr.

Godtgørelsen og erstatningen, der skal betales inden 14 dage, forrentes efter erstatningsan-svarslovens § 16.

- 35 -

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Ida Skouvig Anne Hedegaard Toft Julie Bloch Vingaard

(kst.)