SS-37/2026-VLR

AM2026.04.13V2 Retten i Randers’

KENDELSE

Dato: 28. januar 2026 Rettens sagsnr.: SS-101545/2025-RAN-90 Politiets sagsnr.: 4200-76141-00743-20 Foranstaltning under efterforskning Anklagemyndigheden mod Dømte1, født december 1995 og Dømte2, født februar 1988 Godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelse Anklagemyndigheden har den 4. november 2025 med henvisning til retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 2, nu tillige jf. retsplejelovens § 1002, stk. 1, anmodet om rettens godkendelse og opretholdelse af en beslaglæggelse foretaget den 19. september 2025 tidligst kl. 13.35 af indestående på konto ... med op til 148.578,44 kr. i Bank Norwegian hos Dømte1, cpr.nr. ..., og indestående på konto ... med op til 237.009,89 kr. i Bank Norwegian hos Dømte2, cpr.nr. ....

Det er oplyst, at rettens afgørelse skal anvendes i forbindelse med en anmodning om international retshjælp. Advokat Michael Bjørn Hansen og advokat Troels Lind Pedersen har protesteret mod beslaglæggelsen. Sagen har været behandlet i et retsmøde, hvor Dømte2 har afgivet forklaring. Han har forklaret navnlig, at beløbene på de to konti hidrører fra salg af alt hvad de ejer og har, herunder bil, indbo o.l.

De solgte tingene for at flytte til Thailand. Beløbene blev sat ind på de to konti, fordi det er opsparingskonti og de derfor ikke kan hæve pengene fra den ene dag til den anden. Han var derfor afskåret fra bl.a. at bruge pengene på spil. Indtil pengene blev beslaglagt, var det hele deres eksistensgrundlag. Efter pengene blev beslaglagt, har de måtte låne penge at leve for.

Dømte2 og Dømte1 er ved dom af 27. januar 2026 dømt for bedrageri i medfør af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, for ikke under ½ mio. kr. Gældsstyrelsen har oplyst, at Dømte2 har inddrivelsesparat gæld til det offentlige på 329.260,66 kr. og at Dømte1 har inddrivelsesparat gæld til det offentlige på 3.540.511,70 kr.

Anklageren har til støtte for anmodningen anført navnlig, at der den 19. september 2025 er foretaget en beslaglæggelse på øjemedet. På det tidspunkt var mistankegrundlaget opfyldt. Mistanken har desuden nu ført til domfældelse for bedrageri omend for et mindre beløb, hvilket støtter, at mistankegrundlaget var opfyldt. Beslaglæggelsen på øjemedet var nødvendig for at sikre, at pengene ikke blev flyttet eller forbrugt.

Det forhold, at der ikke i første omgang skete underretning om beslaglæggelsen var en fejl, men ikke afgørende for, om beslaglæggelsen kan opretholdes. Allerede 11 dage efter beslaglæggelsen fremkom der således en protest fra forsvarerne på grundlag af den da fremsendte anmodning til retten om beslaglæggelse. Hun har henvist til afgørelserne UfR 2005.1696H, TfK 2009.175/2 og TfK 2006.551.

Forsvarerne har protesteret mod anmodningen og anført navnlig, dels at de formelle fejl fører til, at beslaglæggelsen ikke skal godkendes og opretholdelse, og dels at opretholdelse af beslaglæggelsen vil være uproportional. Forsvarerne har vedrørende de formelle fejl anført, at der ikke foreligger nogen nærmere oplysninger om, hvorfor 24.timers fristen ikke er overholdt.

Anmodningen af 30. september 2025 kan ikke sidestilles med en underretning, da den fejlagtig angår en forudgående beslaglæggelse og ikke en beslaglæggelse på øjemedet. Allerede den 1. oktober 2025 protesteres mod beslaglæggelse, således at indbringelse af den allerede skete beslaglæggelse som minimum burde være sket inden 24 timer herefter. Alligevel indbringes spørgsmålet først for retten mere end en måned senere.

Forsvarerne har henvist til TfK 2006.624V, TfK2009.175/2 og TfK 2022.162. Forsvarerne har vedrørende proportionaliteten anført, at det på grundlag af Dømte2’s forklaring under straffesagen og nu må lægges til grund, at hans og Dømte1’s eneste eksistensgrundlag er pengene på de anførte konti. Retten afsagde

KENDELSE

Anklagemyndigheden har anmodet om, at retten godkender og opretholder en beslaglæggelse foretaget af politiet på øjemedet den 19. september 2025.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder den nu afsagte dom, som bygger på bl.a. det materiale, der forelå ved beslaglæggelsen, var Dømte1 og Dømte2 på tidspunktet for beslaglæggelsen med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, der er undergivet offentlig påtale, og der var grund til at anse beslaglæggelsen for nødvendig til sikring af de krav, der er omfattet af retsplejelovens § 802, stk. 2, nr. 2.

Beslaglæggelse kunne endvidere ikke anses for at stå i misforhold til sagens betydning. De mistænkte, nu domfældte, blev ikke orienteret om beslaglæggelsen eller vejledt om mulighederne for at få denne indbragt for retten.

Det forhold, at deres forsvarere 11 dage senere jf. nedenfor, blev anmodet om bemærkninger til en beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, som de protesterede imod, kan ikke sidestilles med en orientering og/eller vejledning af de mistænkte, nu domfældte, jf. bl.a. UfR 2004.2474V.

De mistænktes, nu domfældtes, beskikkede forsvarere modtog den 30. september 2025, med forsvarerpålæg, en kopi af en anmodning til retten om, at beslaglæggelse måtte blive foretaget, og protesterede dagen efter mod, at betingelserne for beslaglæggelse var opfyldt. Protesten blev fastholdt den 24. oktober 2025 efter forsvarerpålægget var blevet ophævet.

Anklagemyndigheden skulle således i hvert fald inden 24 timer efter modtagelse af forsvarernes protest af 1. oktober 2025 have forelagt sagen for retten. Dette skete imidlertid først den 4. november 2025, og det synes først da oplyst, at der var tale om en anmodning om godkendelse og opretholdelse af en allerede foretagen beslaglæggelse.

Der er ikke oplyst nærmere om, hvorfor de mistænkte, nu domfældte, ikke blev vejledt om muligheden for at få beslaglæggelsen indbragt for retten, ud over at der var tale om en fejl, eller om hvorfor beslaglæggelsen først blev forelagt for retten 1½ måned efter foretagelsen og 1 måned efter forsvarernes protest mod, at der kunne ske beslaglæggelse af indeståendet.

Den omstændighed, at sagen er forelagt for sent for retten, og oprindelig blev forelagt forkert, kan med det anførte sagsforløb, imidlertid ikke antages at have haft betydning for sagen og kan derfor ikke bevirke, at beslaglæggelsen skal ophæves jf. bl.a. UfR 2011.3459 H og TfK 2025.184Ø.

Efter dommens resultat og oplysningerne om de mistænktes, nu domfældtes, økonomiske forhold findes betingelserne for beslaglæggelse i retsplejelovens § 802, stk. 2, jf. § 1002 fortsat opfyldt og beslaglæggelse findes endvidere ikke at stå i misforhold til sagens betydning.

Betingelserne i retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 2, jf. § 1002, stk. 1, og § 805 for at godkende og opretholde beslaglæggelsen er derfor opfyldt. Det beslaglagte anvendes først til fyldestgørelse af forurettedes krav på erstatning, dernæst det offentliges krav på sagsomkostninger, dernæst krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden jf. retsplejelovens § 807 d, sk. 2.

THI BESTEMMES: Den danske retsplejelovs materielle betingelser for at beslaglægge følgende konto ... med op til 148.578,44 kr. i Bank Norwegian hos Dømte1, cpr.nr. ... og indestående på konto ... med op til 237.009,89 kr. i Bank Norwegian hos Dømte2, cpr.nr. ..., er opfyldt.

Retten godkender og opretholder, at politiet har beslaglagt indestående på konto ... med op til 148.578,44 kr. i Bank Norwegian hos Dømte1, cpr.nr. ... og indestående på konto ... med op til 237.009,89 kr. i Bank Norwegian hos Dømte2, cpr.nr. .... ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 13. afdelings

KENDELSE

Landsdommerne Jon Esben Hvam, Helle Krogager Rasmussen og Anne Marie Schmidt (kst.) behandlede sagerne.

Dato: 13. april 2026 Rettens sagsnr.: SS-37/2026-VLR og SS-39/2026-VLR Anklagemyndigheden mod Dømte2, født februar 1988 (advokat Troels Lind Pedersen, beskikket) og Dømte1, født december 1995, (advokat Michael Bjørn Hansen, beskikket) Ved kendelse af 28. januar 2026 har Retten i Randers konstateret, at den danske retsplejelovs materielle betingelser for at beslaglægge indestående på konto ... med op til 148.578,44 kr. i Bank Norwegian hos Dømte1 og indestående på konto ... med op til 237.009,89 kr. i Bank Norwegian hos Dømte2 er opfyldt.

Byretten har endvidere godkendt beslaglæggelserne og bestemt, at beslaglæggelserne må opretholdes (SS-101545/2025-RAN-90). Kendelsen er kæret af Dømte2 og Dømte1. Anklagemyndigheden og forsvareren for Dømte2, advokat Troels Lind Pedersen, har indleveret skriftlige bemærkninger. Landsretten afsagde

KENDELSE

Den 4. november 2025 har anklagemyndigheden til brug for en international retsanmodning anmodet om byrettens kendelse om godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelse af konto ... med op til 148.578,44 kr. i Bank Norwegian hos Dømte1 og indestående på konto ... med op til 237.009,89 kr. i Bank Norwegian hos Dømte2.

Det fremgår af anmodningen, at der den 19. september 2025 var blevet foretaget beslaglæggelse af indeståenderne på kontiene på øjemedet.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Dømte2 og Dømte1 på tidspunktet for beslaglæggelserne med rimelig grund var mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, der er undergivet offentlig påtale, og at der var grund til at anse beslaglæggelserne for nødvendige til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation, forurettedes krav på erstatning og eventuelle krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. retsplejelovens § 802, stk. 2.

Det tiltrædes endvidere, at beslaglæggelserne ikke kunne anses for at stå i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som de kunne antages at medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1.

Efter oplysningerne i sagen lægges det til grund, at beslaglæggelserne på øjemedet blev foretaget den 19. september 2025, og at Dømte2 og Dømte1 eller deres forsvarere ikke i umiddelbar forlængelse heraf blev orienteret om beslaglæggelserne og vejledt om muligheden for at få dem indbragt for retten.

Den 30. september 2025 fremsendte anklagemyndigheden til brug for en international retsanmodning en anmodning til byretten om at påse, at betingelserne for beslaglæggelse af indeståenderne på kontiene var opfyldt efter dansk ret. Den 1. oktober 2025 protesterede forsvarerne mod denne anmodning.

På et tidspunkt mellem den 30. september 2025 og den 4. november 2025 blev anklagemyndigheden bekendt med, at indeståenderne allerede den 19. september 2025 var blevet beslaglagt på øjemedet, og anklagemyndigheden fremsendte herefter den 4. november 2025 anmodningen til byretten, som denne sag angår.

Landsretten er enig med byretten i, at den omstændighed, at forsvarerne den 30. september 2025 blev anmodet om bemærkninger til anklagemyndighedens anmodning af samme dato, ikke kan sidestilles med en orientering og/eller vejledning om muligheden for at få beslaglæggelserne på øjemedet indbragt for retten.

Det lægges herefter til grund, at orienteringen om beslaglæggelserne på øjemedet først skete i forbindelse med, at anklagemyndighedens anmodning af 4. november 2025 blev fremsendt til byretten.

Landsretten finder, at spørgsmålet om beslaglæggelserne på øjemedet under de foreliggende omstændigheder skulle afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 806 og derfor burde have været indbragt for byretten senest inden 24 timer, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt.

I den foreliggende situation er der ikke oplyst omstændigheder, som giver grundlag for at anse den forsinkede indbringelse for at have haft en sådan betydning for sagen, at der er grundlag for ikke at godkende beslaglæggelserne. Efter retsplejelovens § 805, stk. 3, finder reglen i bl.a. § 509 om trangsbeneficiet anvendelse ved beslaglæggelse efter § 802, stk. 2.

Dømte2 har i retsmødet i byretten forklaret bl.a., at beløbene på de beslaglagte konti hidrører fra salget af alt, hvad han og Dømte1 ejer, herunder bil og indbo, og at de solgte tingene for at flytte til Thailand. Beløbene blev indsat på disse konti, fordi det er opsparingskonti, hvorfra de ikke kan hæve pengene fra den ene dag til den anden.

Under hensyn hertil og til oplysningerne i sagen i øvrigt om Dømte2’s og Dømte1’s økonomiske forhold finder landsretten, at der ikke er grundlag for at undtage beløbene helt eller delvist i medfør af retsplejelovens § 805, stk. 3, jf. § 509.

Landsretten er herefter enig med byretten i, at betingelserne i den danske retsplejelovs § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 2, jf. § 805, jf. nu tillige § 1002, stk. 1, for at godkende og opretholde beslaglæggelserne af indeståenderne på de omhandlede konti er opfyldt.

THI BESTEMMES: Betingelserne i den danske retsplejelovs § 806, stk. 4, jf. § 802, stk. 2, jf. § 805, jf. nu tillige § 1002, stk. 1, for at godkende og opretholde beslaglæggelse af konto ... med op til 148.578,44 kr. i Bank Norwegian hos Dømte1 og indestående på konto ... med op til 237.009,89 kr. i Bank Norwegian hos Dømte2 er opfyldt.